Books by Nina Christensen

Nedslag i Børnelitteraturen 3 er den tredie artikelsamling udgivet i Center for Børnelitteraturs skriftserie.  Bogen indeholder følgende artikler: Tom Jørgensen: Børnelitteraturen i skolebiblioteket - Et kulturdidaktisk perspektiv Henriette Romme Thomsen: Er det for børn? - En undersøgelse af børns holdning til og vurdering af Louis Jensens 'Hundrede historier' Emer O'Sullivan: Komparative studier i børnelitteratur Karín Lesnik-Oberstein: Definitioner på børnelitteratur og barndom Lars Bøgeholt Pedersen: Home sweet home - Harry Potter-bøgernes succes set i et kulturanalytisk perspektiv Anette Øster Steffensen: Sunde og gode bøger for ungdommen - Mathilde Groos' fortællinger 1885-1901 Nina Christensen: Indgangsvinkler til analyse af billedbøger.  Formålet med udgivelsen af årbogen Nedslag i børnelitteraturforskningen er at præsentere en større, fagligt funderet og interesseret offentlighed for den nyeste nationale og internationale børnelitteraturforskning. Det er således hensigten at vise udviklingen og bredden i den danske børnelitteraturforskning, men også gennem oversættelser at introducere markante udenlandske forskere.

Danskfaget er i den nye pædagoguddannelse et omfattende fagområde, der beskæftiger sig med samspil mellem sprog, kultur, kommunikation og identitetsdannelse i et videnssamfund. Der stilles stadig større krav til børnene om ikke blot at kunne tilegne sig samfundsmæssig viden og kultur, men også at kunne udtrykke sig og dermed være med til at forme kulturen. Sproglige kompetencer er et væsentligt omdrejningspunkt i barnets udvikling og læring, og dermed også en afgørende faktor i differentiering og marginalisering

Børn kan ligesom voksne udvikle og danne sig selv gennem tekster. Den tanke opstår omkring 1750, og dermed styrkes muligheden for at udgive børnelitteratur. Den bagvedliggende idé er, at også børn kan være selvstændige, videbegærlige og måske endda oplyste individer, der er modtagelige for æstetiske udtryk. Videbegær beskriver, hvordan forestillingen om litteratur for børn kommer til udtryk i midten af 1700-tallet og i dag. I de valgte eksempler tolkes refleksion og nydelse som to sider af samme sag, og det peger på et opgør med den gængse romantiske skelnen mellem læsning for at opnå viden og læsning af hjertets lyst.