Books by Ola Bauer

Tom er nu 56 år og har ikke sat sine ben i Norge, siden han stak til søs for fyrre år siden. Sommeren 1997 kommer han gående over grænsen fra Finland med en køjesæk over skulderen og sandaler af bildæk på fødderne. Han bor på et herberg i Oslo sammen med himmelstormere og asylansøgere og tager et job som avisbud. I Paris har Tom tiltusket sig et manuskript fra sin tidligere lærer Flågvitet, som forsøgte at begå selvmord og blev indlagt på et asyl. Da Tom glemmer det hos en kvinde, han har mødt på en bar, ender han med at blive indkaldt til et møde hos et større forlag, der vil lancere ham som det nye geni. Den norske litteratur har ligget på dødslejet, men nu kommer Tom, redningsmanden, ham de har ventet på i mange år."Den norske beatforfatter Ola Bauers fjerde og sidste roman om Tom, forfatterens alter ego, lever op til de foregående bind med prosa så viltert som en urskov. Det går i høj fart over stok og sten, over fjelde og dale, gennem menneskelige labyrinter og gennem et Oslo, som både er forandret fysisk og mentalt. Som i de øvrige romaner kan læseren nyde et fabulerende og farverigt billedsprog, der cementerer Ola Bauers position som sin generations største fortæller." – Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten, *****"Med sit fragmenterede og springende væsen er romanens form i dyb samklang med portrættet af den utilpassede og ensomt søgende strejfer Tom. Det er outsiderens hjemkomst, Bauer skildrer, og dynamikken er uforandret. Der er både ætsende raseri og hudløs desperation i den norske beatdigters afskedsroman, der samtidig sætter et markant punktum for en af den norske litteraturs store udviklingshistorier." – Jørgen Johansen, Berlingske, *****

Tom er nu 56 år og har ikke sat sine ben i Norge siden han stak til søs for fyrre år siden. Sommeren 1997 kommer han gående over grænsen fra Finland med en køjesæk over skulderen og sandaler af bildæk på fødderne. Han bor på et herberg i Oslo sammen med himmelstormere og asylansøgere og tager et job som avisbud. I Paris har Tom tiltusket sig et manuskript fra sin tidligere lærer Flågvitet som forsøgte at begå selvmord og blev indlagt på et asyl. Da Tom glemmer det hos en kvinde han har mødt på en bar, ender han med at blive indkaldt til et møde hos et større forlag der vil lancere ham som det nye geni. Den norske litteratur har ligget på dødslejet, men nu kommer Tom, redningsmanden, ham de har ventet på i mange år.”Tom vadede rundt på må og få i denne brutale by hvor folk smilede skævt. Han tilhørte et folkefærd der satte en ære i at smile skævt. Han havde brug for beskyttelse. Han havde brug for en hat. Han havde brug for en pistol.” Citat fra Forløberen“… følger Tom fra dreng til voksen og griber læseren i struben og om hjertet fra første side.” Politiken 5 hjerter“Læs for pokker alle fire bind om Tom. Et rablende og klogt og fugtigt og livsbekræftende værk.” Ekstra Bladet 5 stjernerBerlingske 5 stjernerJyllands-Posten 5 stjernerNordjyske 5 stjerner

Ola Bauer (1943-1999) nåede at skrive ti romaner før han døde, 56 år gammel. Han debuterede i 1976 med Grafitti, en debut som ifølge Johan Borgen gav ”et udslag på 7,7 på Richters jordskælvsskala”. Siden er han blevet en kultforfatter. Per Petterson kalder ham Sandemoses arvtager og Norges eneste genuine beatforfatter. Han er nøgen, vild, en drømmer og en løgner med en sort humor, men først og fremmest er han en oprører og outsider der ikke kan sættes i bås, og hans bøger er sanselige og kompromisløse, fulde af dramaer og stærke følelser.I Hestehovedtågen fulgte vi Tom fra han er ti år og voksede op i efterkrigstidens Oslo med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere, Robert og Munken. I Sortefod er Tom blevet 16 år. Efter fem år på ‘kostskolen for vanskelige børn’ kommer han i 1957 hjem til Robert og Lister. Han er Sortefod, en kriger og outsider der intet frygter. I Magenta er Tom blevet 20 år. Sammen med Eva fra konditoriet har han været verden rundt til søs. Eva er lugarpige og nyder livet på skibet, men Tom er ingen sømand og efter fire år til søs sammen går de i land og indtager Paris. Da pengene slipper op og Eva forlader ham, tager Tom arbejde på et bordel. En dag dukker hans gamle lærer Flågvitet op."Det er blevet en fremragende roman; på sit bedste er han lige mundrap som en Mykle og råt eksplosiv som en Céline ... Virtuos Bauer. En rus og et orgie af hensynsløs skrivekunst." - Aftenposten"Jeg kan ikke komme på nogen norsk forfatter i dag som skriver en så potent prosa som Bauer: gnistrende energisk, dirrende rå, og drivende morsom." - VG

I Hestehovedtågen vokser den 11-årige Tom op i efterkrigstidens Oslo med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere, og i Sortefod vender den 16-årige Tom hjem efter fem år på 'kostskolen for vanskelige børn'. I Magenta er Tom blevet 20 år. Sammen med Eva fra konditoriet har han været verden rundt til søs. Eva er kahytsjomfru og nyder livet på skibet, men Tom bliver aldrig en rigtig sømand, og efter fire år til søs sammen går de i land og indtager Paris. Da pengene slipper op, og Eva forlader ham, tager Tom arbejde på det bordel på Boulevard de Magenta, hvor de sammen har boet, og hvor hans gamle norsklærer Flågvitet pludselig en dag dukker op."Magenta er et overbevisende bidrag til en norsk tradition for udviklingsromaner, en fantastisk parisercollage og et sprogligt mesterværk, der syder og bobler af lugte, lyde og synsindtryk, og som blander de filmiske sekvenser med en perlerække af skarpe portrætskitser. Romanerne om 'stormeren' Tom er rene, rå og træfsikre pletskud og placerer Ola Bauer, 1943-1999, helt fremme ikke alene i den nyere norske litteraturs, men også verdenslitteraturens første række." - Jørgen Johansen, Berlingske, ******"Kultforfatteren Ola Bauer (1943-1999) rummer ekkoer fra forfatterskaber af landsmændene Aksel Sandemose og Agnar Mykle samt amerikanerne Jack Kerouac og Charles Bukowski. Han skriver om de menneskelige dæmoner, så englene synger. Magenta er en rasende frontberetning fra det lastefulde, benzinosende, horndyttende, klaustrofobiske, flirtende og virile Paris samt en sanselig krønike om en ung mands voldsomme seksualitet." - Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten, ******

Ola Bauer (1943-1999) nåede at skrive ti romaner før han døde, 56 år gammel. Han debuterede i 1976 med Grafitti, en debut som ifølge Johan Borgen gav ”et udslag på 7,7 på Richters jordskælvsskala”. Siden er han blevet en kultforfatter. Per Petterson kalder ham Sandemoses arvtager og Norges eneste genuine beatforfatter. Han er nøgen, vild, en drømmer og en løgner med en sort humor, men først og fremmest er han en oprører og outsider der ikke kan sættes i bås, og hans bøger er sanselige og kompromisløse, fulde af dramaer og stærke følelser.I Sortefod er Tom, Bauers alter ego, blevet 16 år. Efter fem år på ‘kostskolen for vanskelige børn’ kommer han i 1957 hjem til Robert, der fejrer triumfer som speedwaykører, og Lister, der er forsvundet ind i sig selv og ikke har ytret et eneste ord siden Helga og Munken forelskede sig og rejste til Spitsbergen. Tom har overlevet det han ser som sine to personlige krige: kostskolen og tabet af drømmekvinden Helga og sin bedste ven og mentor Munken. Vi hører om hans seksuelle debut med ungarske Kocsis, følger hans venskab med Døden og Livet og hans forhold til Kari fra sportsbutikken og Eva fra konditoriet. I skolen omskriver han noveller af Hemingway, afleverer dem som norsk stil og imponerer sin lærer Flågvitet, der ikke aner hvad han skal stille op med den talentfulde og uslebne diamant med de mange ortografiske fejl.

Ola Bauer (1943-1999) nåede at skrive 10 romaner før han døde, 56 år gammel. Han debuterede i 1976 med Grafitti, en debut som ifølge Johan Borgen gav ”et udslag på 7,7 på Richters jordskælvsskala”. Han er en kultforfatter og en forfatternes forfatter. Hans bøger er sanselige, kompromisløse, de lugter og stikker og lægger ikke skjul på noget. Som Per Petterson skriver: Han er Sandemoses arvtager og Norges eneste genuine beatforfatter, nøgen, vild, en drømmer og en løgner med en sort humor, men først og fremmest er han en oprører og outsider som ikke kan sættes i bås.Ola Bauer (1943-1999) nåede at skrive 10 romaner før han døde, 55 år gammel. Han debuterede i 1976 med Graffiti, en debut som ifølge Johan Borgen gav ”et udslag på 7,7 på Richters jordskælvsskala”.Hestehovedtågen er den første af fire bøger om Ola Bauers alter ego Tom. Den 11-årige Tom vokser op i efterkrigstidens Oslo sammen med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere. Krigen kaster fortsat skygger: Toms far er død, myrdet som overløber og stikker for tyskerne af den modstandsgruppe som Munken var med i, og Lister forfølges af tilnavnet Fehmers fisse. For at redde Munken, som befandt sig i Sachsenhausen, havde Lister under besættelsen et forhold til Siegfried Wolfgang Fehmer, chefen for den tyske sikkerhedstjeneste. Med Tom som betragter føres vi ind i det højspændte spil mellem Lister, storcharmøren Robert og forfatteren Munken. Erotikken blomstrer da den frodige hushjælp Helga ankommer fra Island, og for Tom fører det til en seksuel opvågnen. Bogens titel spiller på det femkantsdrama af seksuel energi, begær, forelskelse og jalousi som Tom inddrages i. De fem personers indbyrdes spændinger er som den forunderlige mørke stjernetåge, Hestehovedtågen, som kan ses i Orion.Pressen skrev:”Det er spændende, farverigt og samtidig nært og gribende. Bauer har brugt hele sit arsenal af sanseligt, sugende sprog, utrolig rigt på både drama og humor … Og den bør skaffe ham det store publikum han burde have haft for længe siden.” – Knut Faldbakken, VG”Tematikken i Hestehovedtågen er dybt alvorlig. Alligevel formår Bauer i sjælden grad at få sine læsere til at le af det tragiske og latterlige i menneskene – i os selv – uden at han af den grund udleverer sine personer. Det er år siden jeg har grinet så meget!” – Bodil Steensen-Leth, Jyllands-Posten ”En af de mest fængslende bøger i norsk litteratur … Som portræt af moren er den hadefuldt-kærlige beskrivelse af den smukke, begavede, selvoptagede dekadente, tankeløst brutale og virkelighedsfornægtende Lister noget ret enestående på norsk.” Aftenposten ”Det er overbevisende … en sprudlende og sydende bog.” Stavanger AftenbladPER PETTERSON OM OLA BAUER I ”MÅNEN OVER PORTEN”:“Olas favoritåbning på en roman var denne: “Nu vil jeg fortælle alt.” Sætningen stammer fra Sandemoses En flygtning krydser sit spor, og som Sandemoses Espen Arnakke flygter Olas helte fra den klasse de er vokset op i, og et eller andet sted midtvejs krydser de hinandens spor og går i clinch, og så springer der gnister. Man kunne sige at Ola er Sandemoses egentlige arvtager i Norge. Samtidig var han Norges eneste genuine beatforfatter, men han vidste mere om verden end dem, og hentede lige meget fra Jean Genet, Céline og Beckett, og fra den politiske virkelighed. Han var oprører, han havde set for meget til at være noget andet, men han lod sig aldrig sætte i bås. Heldigvis. Og han var en åben og strålende forfatter med en power som ingen andre i samtidslitteraturen. Da han døde lørdag den 12. juni 1999, var han bedre end nogensinde.Han var en maskulin forfatter, fordi hans sprog var maskulint, hvis noget sådant findes, og det gør det vel, men han var aldrig macho. Han satte sig aldrig over kvinder i sine bøger. Aldrig. Han kunne se på dem med skrækblandet fryd, han kunne se på dem, om ikke altid med forståelse (hvilken mand kan det), så i hvert fald med beundring. Han kendte deres styrke, og han lod sig imponere. Det viser han gang på gang. Jeg ved ikke om verden har forstået hvor sjældent det er.”

I Sortefod er Tom nu blevet 16 år. Efter fem år på 'kostskolen for vanskelige børn' kommer han i 1957 hjem til sin mor Lister og dennes elsker Robert. Robert fejrer triumfer som speedwaykører, men Lister er forsvundet ind i sig selv og har ikke ytret et eneste ord, siden hendes tidligere elsker Munken forelskede sig i hushjælpen Helga og rejste til Spitsbergen. Tom har overlevet det, han ser som sine to personlige krige: kostskolen og tabet af drømmekvinden Helga og sin bedste ven og mentor Munken. Vi hører om hans seksuelle debut med ungarske Kocsis og følger hans venskab med Døden og Livet. I skolen omskriver han noveller af Hemingway, afleverer dem som norsk stil og imponerer sin lærer Flågvitet, der ikke aner, hvad han skal stille op med den talentfulde og uslebne diamant."Andet bind af Ola Bauers hæsblæsende romanserie om Tommy indfrier de forventninger, man fik efter det første … Da Tommy til sidst pakker rygsækken, tager passet og pistolen og stikker af fra det hele sammen med Eva, sidder man tilbage med en følelse af at have været oppe i den store rutsjebane. Det skyldes ikke blot alle de trakasserier og indre dramaer, han kommer ud for, og som gør Oslo til en skæbneby på linje med Hamsuns Kristiania. Ola Bauers sproglige kraftværk gavner sagen mindst lige så meget og vækker forventninger om de kommende bind. Bliver Tommy nogen sinde voksen? Jeg håber det ikke. En skandinavisk eksistentialistisk udviklingsroman, hvor tyngdeloven er ophævet, ser vi ikke hver dag." – Lars Bonnevie, Weekendavisen"Ola Bauer går til angreb både på det velbjergede borgerskab og de forlorne attituder. Der er masser af kompromisløs knytnæve i hans prosa, den oprørske energi er til tider ved at blæse læseren omkuld, og Jannie Jensens oversættelse yder den snertende præcision i stilen fuld retfærdighed. Så nu venter vi bare på fortsættelsen af historien om Tommy, der føjer sig flot og vitalt til en vældig norsk tradition for udviklingsskildringer." – Jørgen Johansen, Berlingske, *****"Sortefod er andet bind i den mageløse fortælling om Tom. Løjerne og galskaben danser hen over siderne. Man læser med skiftevis et fjoget smil og hyler af grin. Det ene øjeblik er vi på vej ned i bukserne på bager-ekspedienten Eva. Det næste får vi kørt grus op i fjæset på den lokale speedway-bane eller bevidner kostelige scener i klasselokalet. Hit med de sidste to bind!" – Georg Hilton, Ekstra Bladet

Den 11-årige Tom vokser op i efterkrigstidens Oslo sammen med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere. Krigen kaster fortsat skygger: Toms far er død, myrdet som overløber og stikker for tyskerne af den modstandsgruppe som Munken var med i, og Lister forfølges af tilnavnet Fehmers fisse. For at redde Munken, som befandt sig i Sachsenhausen, havde Lister nemlig under besættelsen et forhold til Siegfried Wolfgang Fehmer, chefen for den tyske sikkerhedstjeneste. Med Tom som betragter føres vi ind i det højspændte spil mellem Lister, storcharmøren Robert og forfatteren Munken. Erotikken blomstrer, da den frodige hushjælp Helga ankommer fra Island, og for Tom fører det til en seksuel opvågnen."Blændende roman. At læse hvert afsnit af den afdøde nordmand Ola Bauers roman er som at åbne en flaske champagne. Det bobler og syder i sætningerne. Over dale og fjelde og gennem menneskelige afgrunde går det i et hæsblæsende tempo." – Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten, *****"Romanen Hestehovedtågen af Ola Bauer, glimrende oversat af Jannie Jensen, er ganske enkelt noget af en åbenbaring." – Jørgen Johansen, Berlingske, *****"Litterært fortsætter Ola Bauer en norsk vitalisme fra Aksel Sandemose og Agnar Mykle, men den er krydset med amerikanske beatforfattere som Charles Bukowski og Jack Kerouac, og hybriden er hans egen, også i den forrygende sproglige vitalitet." – Hans Hertel, Politiken, ♥♥♥♥♥"... Ola er Sandemoses egentlige arvtager i Norge. Samtidig var han Norges eneste genuine beatforfatter, men han vidste mere om verden end dem, og hentede lige meget fra Jean Genet, Céline og Beckett, og fra den politiske virkelighed." – Per Petterson