Books by Olaf Pedersen

Indholdsfortegnelse:IndledningTychos programObservatorier og instrumenterSolens afstandDet tychoniske systemFiksstjernernes størrelserSlutningOrdlisteLitteraturNoter og henvisningerTycho Brahe døde for mere end fire hundrede år siden, men endnu i dag er astronomer i almindelighed fortrolige med nogle af hans mere betydningsfulde bidrag til en bedre forståelse af universet:- Han opdagede Nova 1572 og beviste, at den var en fiksstjerne, der vidnede om iøjnefaldende forandringer i den del af rummet, hvor ellers ingen forandringer blev anset for mulige. - Han byggede et stort observatorium forsynet med et antal instrumenter, der var så snildt konstruerede, at de tillod ham at forøge observationsnøjagtigheden med en faktor 10 til 20. - Han opdagede den tredie og den fjerde anomali i månens bevægelse. - Han lavede et nyt og præcist katalog over et tusinde fiksstjerner. - Han efterlod sig en enorm skat af observationer af planeterne, som siden skulle blive udnyttet på frugtbar måde af Kepler og andre. Men han klyngede sig stadig til den traditionelle forestilling om den ubevægelige jord som universets centrum. Hvor vigtige sådanne individuelle resultater end kan være, er de ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for den påstand, at den moderne astronomi fødtes på øen Hven midt i Sundet mellem Danmark og Skåne. Den skelsættende begivenhed i astronomiens nyere historie indtraf i det øjeblik, da Tycho med forsæt brød med traditionen i den forstand, at han nægtede at tillægge det nedarvede observationsmateriale nogen som helst autoritet i sig selv.

I 1698 blev der udført et berømt kobberstik, som giver et godt indtryk af 1600-tallets videnskab. Billedet er skabt af den franske kobberstikker Sébastien Le Clerc og viser mange af de aktiviteter, som fandt sted i det franske videnskabsakademi, Académie des Sciences, og det franske kunstakademi, Académie des Beaux Arts.For at åbne for billedets rigdom af interessante og illustrative detaljer udgav professor i videnskabshistorie Olaf Pedersen og sekretær Kate Grønlund i 1967 en artikel, som fortæller om billedets baggrund og indhold.Bogen begynder med at fortælle om kobberstikkeren Le Clerc efterfulgt af en introduktion til de videnskabelige akademier. Dernæst følger selve analysen af billedet og Le Clercs hensigt med det.

"Matematik og naturbeskrivelse i oldtiden" rummer en række forelæsninger, der blev afholdt ved universiteterne i Aarhus og Kiel i 1970'erne. Bogen fungerer som en introduktion til videnskabshistorie og belyser nogle af de mest betydningsfulde træk af videnskabernes udvikling, herunder vekselvirkningen mellem matematik og naturerkendelse, som har ført - og stadig fører - til væsentlige fremskridt på begge områder.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

Gennem historien er der to perioder, der springer frem som særligt afgørende faser indenfor naturvidenskaberne. Den første er videnskabens antikke fase i den græske oldtid og den anden er den moderne videnskabs tidsalder, der indvarsledes da Newton og Galilei lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi i 1600-tallet. Mellem disse to afgørende perioder møder man middelalderen, som ofte karakteriseres som en lang og mørk tid uden videnskabelige eller kulturelle landvindinger. Denne karakteristik er selvfølgelig karikeret og i "Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen" forsøger videnskabshistoriker Olaf Pedersen at nuancere billedet og bringe middelalderen ud af mørket.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

"The Almagest", by the Greek astronomer and mathematician Ptolemy, is the most important surviving treatise on early mathematical astronomy, offering historians valuable insight into the astronomy and mathematics of the ancient world. This title provides students of the history of astronomy with a self-contained introduction to the "Almagest".

Indholdsfortegnelse:ForordNiels Stensens opvækst og baggrundStudent i KøbenhavnDuctus StenonianusKirtelstudietMuskellæren og hjertets anatomiHjerneanatomi og cartesianismeMatematik og anatomiFossilernes naturDen geologiske udviklingsteoriKrystallografien grundlæggesAnatom i KøbenhavnI kirkens tjenesteHvad Stensen nåedeLitteraturBogen er skrevet af den kendte Aarhusprofessor Olaf Pedersen, OP. Han slutter bogen således: "Noget stort værk fik Niels Stensen aldrig skrevet; men hans lange breve og korte afhandlinger og udkast satte frugt i ny erkendelse og i nogle af de mest dybtgående forandringer i vort tankesæt, man overhovedet kan forestille sig. Niels Stensen strejfede ubekymret rundt i naturen i troen på allevegne at møde Guds skabning; og alt hvad han rørte ved, blev til guld. Hans glæde ved at læse i Naturens Bog hørte aldrig op, og i alt hvad han selv skrev mærker vi den frugtbare undren, hvoraf alle nye tanker kommer. Det er stadig muligt at lære af ham."