Books by Ole Christensen

Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog er en bred introduktion til arbejdet i almen praksis for klinikpersonale, uanset uddannelsesmæssig baggrund. Bogens kapitler dækker sundhedsvæsenets opbygning, organiseringen af almen praksis i Danmark samt detaljerne i det kliniske arbejde og klinikpersonalets rolle i relation hertil. Det er af flere årsager mere og mere almindeligt, at arbejdsopgaver forskydes mellem de forskellige personalegrupper i almen praksis. Klinikpersonalet varetager derfor ofte opgaver, som den enkelte oprindeligt ikke var uddannet til. Bogen forsøger at dække det heraf opståede behov for grundlæggende viden og et fælles fundament for den enkelte praksis. Kapitlerne giver ikke endegyldige svar, men kan betragtes som en række forslag til, hvordan man med fordel kan organisere sig i en almen praksis.Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog kan læses fra ende til anden eller benyttes som opslagsværk i dagligdagen. Bogen bør findes på bogreolen i enhver almen praksis som daglig inspiration for hele personalegruppen.

I de fleste menneskers hverdag er de digitale teknologier et vilkår, og det samme gælder for børn, og i løbet af de sidste 10 år har digitale teknologier fundet vej helt ind i vuggestuer og børnehaver. Med den styrkede pædagogiske læreplan bliver digital dannelse desuden noget af det, dagtilbuddet skal arbejde med. Men hvad bidrager digitale teknologier med til de mindste børns læring, udvikling, trivsel og dannelse? Og hvordan kan de bruges på en pædagogisk meningsfuld måde? Det giver denne bog nogle bud på. Bogen skaber et godt grundlag for at arbejde med digitale medier og teknologier i den pædagogiske hverdag. Den præsenterer en pædagogfaglig teknologiforståelse, der skærper blikket for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis og åbner for et dannelsesperspektiv, der tager de teknologiske udfordringer op. Bogen er delt op i to, hvor første del giver et vidensgrundlag for det pædagogiske arbejde, og anden del giver indsigt i de nye praktiske, pædagogiske muligheder, som arbejdet med digitale medier tilbyder. Med denne bog bliver det pædagogiske personale klædt på til at reflektere over valget af digitale teknologier og ikke mindst den pædagogiske brug af dem. En pædagogisk brug af digitale teknologier kan nemlig bidrage til at øge kvaliteten i pædagogisk arbejde ved at styrke børns læring, leg og eksperimenter i fællesskab med andre børn og med det pædagogiske personale. Pædagogik og læring Denne bog er en del af Dafolos serie 'Pædagogik og læring'. Serien består af en række grundlæggende udgivelser, der sætter fokus på centrale pædagogiske problemstillinger, teorier og forskningsmetoder.Seriens bøger tager fat på relevante temaer som mønsterbrydning, udsatte børn, marginalisering, leg, børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, pædagogen som didaktiker samt videnskabsteori, evidens og metode i pædagogisk praksis.Serien henvender sig til studerende og undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser (pædagoguddannelsen, Pædagogisk Diplomuddannelse og lignende), pædagoger og ledere i daginstitutioner samt pædagogiske konsulenter.

Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet i dagtilbud, børnehaveklasse og skolefritidsordninger. Literacybegrebet kobles med læringsmål, så der kan sættes kurs mod god pædagogisk praksis til fordel for alle børn. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis, hvor børnene er aktive og meningsskabende i deres literacy.

Pædagoger og lærere i skolen - sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har ført med sig: samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Forfatterne anskuer et udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen som den fornyelse og det omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling af nye kvaliteter i skolen.Lærere og pædagoger bidrager hver især med meget forskellige kernekompetencer i folkeskolen, og det er helt afgørende at fastholde denne forskel, for pædagogerne skal ikke være halvdårlige lærere – og omvendt. Helt centralt er det, at lærer-pædagog-samarbejdet i stedet består af en relevant blanding af de to professioners kompetencer med fokus på både elevernes læring og trivsel.Med denne bog som inspirationskilde vil vejen mod et øget og forbedret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen forhåbentlig blive lettere at betræde. Kapitlerne peger fremad mod en skole, hvor fantasi, kreativitet, innovation og læring går hånd i hånd, og hvor der er fokus på både den enkelte elevs læring og alsidige udvikling. Her er der plads til forpligtende læringsfællesskaber og mere innovative arbejdsformer, så også elevens trivsel kommer i centrum.Bogen består af ni kapitler, der bevæger sig i et kontinuum fra forskning og undersøgelser om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hen over refleksioner og frem til konkrete praktisk-pædagogiske beskrivelser af, hvordan pædagoger og lærere opnår det bedst mulige samarbejde på skolerne.Bogen er redigeret af Stig Broström, som også har skrevet to af bogens kapitler. Herudover er der bidrag fra Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Når fag og skole er udfordret af nye digitale teknologierAf Karsten GyntherArtiklens forfatter redegør for, hvordan vi netop nu ser en ”tredje bølge” afit-integrationsforsøg i folkeskolen. Første bølge handlede primært om lærernes basale it-færdigheder. Anden bølge handlede om generel integration af it i undervisningen, og nu er fokus på integration af it i skolens fag. Men hvad skal der til, for at it kan integreres i skolens fag på en måde, så undervisningenlever op til Fælles Mål?It og skoleudvikling – ledelsens rolleAf Roland HachmannSkolelederen skal ikke nødvendigvis have viden om brugen af it i det enkelte fag, men må have en viden om it på et andet og mere overordnet niveau. Det handler for lederen om at have forståelse for blandt andet digital læremiddelkultur, skoleudvikling og innovative forandringsprocesser. Artiklen sætter fokus på, hvordan it ændrer måden at drive skole på.Inklusion og undervisningsdifferentiering – med digitale værktøjerAf Ole Christensen og Steen SøndergaardInklusion og undervisningsdifferentiering er to sider af samme sag, og i skolen er der behov for udvikling af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn får bedre mulighed for at være aktive deltagere i undervisningen. Artiklen giver nogle bud på, hvordan brugen af digitale værktøjer og digitale medier kan medvirke til udvikling af nye læringsrum og læringsformer i skolenog dermed lægge op til andre lærer- og elevroller.Et pilotprojekt med iPads på GrønvangskolenAf Jan AsklundArtiklens forfatter er afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og fortæller her om skolens erfaringer med at implementere iPads i undervisningen. Fra 7. klasse kan eleverne vælge sig ind på seks linjer, herunder en it- og medielinje. I linjetimerne arbejdes der med præsentationer, fotofortællinger, videohistorier. Fælles for elevernes tilgang til opgaverne er, at de selv finder niveauet og måden at løse opgaverne på.Ny forskning i skoleledelse5 skarpe til Hanne Knudsen, lektor i pædagogisk ledelse ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Århus Universitet.

Når unge i dag skal vælge deres vej i livet, er mulighederne mange, og risikoen for at snuble stor. Det stiller store krav til de professionelle, der arbejder med de unge.Unges livsvilkår præsenterer en nuanceret forståelse af de udfordringer, som unge møder i overgangen fra barn til voksen. Bogen omhandler generelle forhold, for eksempel unges identitetsdannelse, de professionelles mulighed for at løfte den sociale og pædagogiske opgave, medialiseringen af de unges verden samt den rolle, der fra politisk hold er tiltænkt de unge som konkurrencesamfundets spydspidser. Bogen kommer også ind på problemstillinger, der gør sig glædende for forskellige grupper af unge i udsatte positioner. Hvad sker der for eksempel, når en ung, der er i kontakt med de sociale myndigheder, fylder 18 og bliver myndig? Hvordan oplever drenge med minoritetsetnisk baggrund skolen? Og hvilken rolle kan interesseorganisationer spille for en unge med handicaps identitet?Unges livsvilkår er en lærebog, skrevet af forskere og undervisere fra forskellige professionsuddannelser. Hensigten er at give såvel praktikere, der arbejder professionelt med unge, som studerende og undervisere på professionsuddannelserne en større indsigt i og forståelse for kompleksiteten i de unges livsvilkår og dermed kvalificere den professionelle indsats yderligere.

Medier er blevet en naturlig del af børn og unges hverdag. Skolen har imidlertid vanskeligt ved at håndtere det i praksis. Hvilke mediekulturelle forudsætninger erhverver børn og unge sig hjemme i familien, og kan hverdagens uformelle mediebrug være med til at udfordre den pædagogiske dagsorden i skolen?Familiens medialisering – et casestudie udspringer af et større nordisk forskningsprojekt om hverdagens mediebrug, og i den danske del af projektet, som denne bog bygger på, belyses mediekulturen i fem velstillede børnefamilier. Med udgangspunkt i familiernes egne fortællinger sætter bogen ord og billeder på hverdagens mediebrug. Bogen ser nærmere på, hvilken indflydelse kønsforskelle og generationsmøder har på familiens brug af medier.”Mediekulturen i familierne kaster nyt lys over forholdet mellem familie og skole – og mellem uformel og formel læring”, argumenterer forfatteren. Der skal derfor bygges bro mellem familiens og skolens kultur, og til det formål skal der udvikles et nyt mediepædagogisk udsigtspunkt og en ny pædagogisk praksis: den medialiserede skole.Bogen henvender sig til lærer- og pædagogstuderende på grund- og videreuddannelse, til studerende på ungdomsuddannelser og højere læreanstalter samt til andre, der interesserer sig for, hvorledes medialiseringen præger vores kultur.