Books by Ole Morsing

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men emnet er mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom. Derfor lanceres nu Syv-Sind-Serien: en antologi-række, hvor et bestemt skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien eller teologien belyses af syv forskellige litterater, filosoffer og teologer. Serien henvender sig såvel til "den dannede lægmand"’ som til undervisningssektoren, hvor den vil kunne anvendes på f.eks. universiteter, højskoler og seminarier eller i studie- og læsekredse. Første bog i Syv-Sind-serien beskæftiger sig med den tjekkiske forfatter Milan Kundera. I Syv-sind-serien er også udkommet:Thomas Mann i syv sind (2007)Kafka i syv sind (2012)Knausgård i syv sind (2015)

"Denne bog handler om Johannes Sløk (1916-2001) og K.E. Løgstrup (1905-1981). Det er min overbevisning, at deres forståelser på alle væsentlige punkter er modstridende. De har to radikalt forskellige opfattelser af Gud, verden og mennesket. Jeg har derfor valgt at fremstille deres forståelser i et kampperspektiv, hvor argumenterne stilles skarpt op over for hinanden. I et kampperspektiv overskrides den hyggelige udveksling af overbevisninger, samtidig med at konflikterne ikke bliver isoleret til to konkurrerende opfattelser. Hos Sløk og Løgstrup er der tale om et kvalificeret fjendskab, som forhåbentlig stadig kan bidrage til at diskutere og skærpe forståelsen af Gud, verden og mennesket af i dag. Det er således ikke en kamp for kampens egen skyld, men skal forstås som et bidrag til den debat og konflikt, der altid har og formodentlig altid vil udspille sig mellem mennesker."Uddrag fra indledningen"Dette fantastisk tvetydige forhold - så produktivt for det teologiske miljø i Århus gennem hele den sidste del af forrige århundrede og så typisk for de to meget forskellige personer, som var involveret i det - har idehistorikeren Ole Morsing skrevet en både spændende, engageret og inspirerende lille bog om."Niels Højlund, Weekendavisen "Det er en lærd bog med mange tanketråde indvævet, men samtidig er den pletvis fængende og rigtig god til at formidle et svært stof på en både tilgængelig og problembevidst facon.Man kunne kalde den en dobbeltbiografi."*****Hans Gregersen, Nordjyske Stiftstidende"K.E. Løgstrup var kollega med Johannes Sløk på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, og om deres indbyrdes teologiske uenigheder og rivalisering har Ole Morsing skrevet en nem og indførende bog."Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten"Det er en både hyggelig og redelig bog, Ole Morsing har skrevet .... behagelig og tankevækkende læsning på en let nostalgisk måde, fordi den handler om en universitetsverden af i går."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad"Den nye bog er skrevet af idehistorikeren Ole Morsing, som tidligere har beskæftiget sig med blandt andre Nietzsche og Kierkegaard, og kendetegnende for Morsings udgivelser er, at de er velskrevne og aldrig en side for lange. (...)Morsings bog udmærker sig ved at afdække og analysere den tidlige konflikt mellem Løgstrup og Sløk. Det er aldrig rigtig blevet gjort før."Lars Sandbeck, Politiken"Den årtier lange konflikt udfoldes underholdende og loyalt af Morsing. Han gengiver grundigt udvekslinger af offentlige perfiditeter, private refleksioner og skjulte filosofiske henvisninger til den anden. Det er både sjovt som mødet mellem to store tilbedte mænd på Aarhus Universitet og som strid mellem to intellektuelle tendenser: Sløks eksistentialisme og Løgstrups forsøg på at oversættes Jesu forkyndelse til en moderne etik. Den ene beskylder den anden for at være ortodoks anti-metafysiker, og den anden svarer med anklager for at bedrive absolut metafysik. Man kan også sige, at det er to af det 2o. århundredes fromhedsbølger, der mødes: Den ridderlige dyrkelse af modet til at hævde, at alt er absurd, og den varme, teologiske besyngelse af den oprindelige tillid mellem mennesker og livets egne anvisninger. Det fine ved Morsings bog er, at han ikke holder de to tænkere ud i strakt arm, men løfter dem begge uden at omklamre dem. Og overlader til læseren selv at fælde dom."Rune Lykkeberg, Information

Om end Nietzsche selv frabad sig disciple, blev han en mester for mange. Utallige forfattere, filosoffer, kunstnere, litterater og teologer har været inspireret af Nietzsche i det 20. århundrede. Med udgangspunkt i Georg Brandes’ forelæsninger om Nietzsche i 1888 beskæftiger denne antologi sig med følgende danske forfattere og filosoffer: Harald Høffding, Vilhelm Grønbech og Karen Blixen. I Tyskland er den tidlige Nietzsche-reception uvægerligt knyttet til de to verdenskrige, og ikke mindst nationalsocialismen, hvilket er et centralt emne i omtalen af følgende tyske filosoffer og forfattere: Oswald Spengler, Albert Baeumler, Martin Heidegger og Thomas Mann. Antologien viser, hvor forskelligartet receptionen af Nietzsche har været, men forskellene til trods, er der også tale om ligheder; begreberne skæbne, magt og vilje går igen i de seks artikler.

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men emnet er mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom. Syv-Sind-Serien er en antologi-række, hvor et bestemt skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien eller teologien belyses af syv forskellige litterater, filosoffer og teologer. Serien henvender sig såvel til "den dannede lægmand"’ som til undervisningssektoren, hvor den vil kunne anvendes på f.eks. universiteter, højskoler og seminarier eller i studie- og læsekredse. Denne bog i Syv-Sind-Serien omhandler Thomas Manns forfatterskab.Artiklerne er sammensat kronologisk efter udviklingen i Manns forfatterskab og omhandler følgende værker: Buddenbrooks, Døden i Venedig, Trolddomsbjerget, Josef og hans brødre, Doktor Faustus og Felix Krull. En svindlers bekendelser.I Syv-sind-serien er også udkommet:Kundera i syv sind (2006)Kafka i syv sind (2012)Knausgård i syv sind (2015)

Antologien Kierkegaard gentaget er skrevet af en række filosoffer og idehistorikere, der alle ønsker at fremvise en langt mere moderne og vedkommende Kierkegaard, end det ellers er blevet gjort i 200-året for Kierkegaards fødsel.Bogen består af otte artikler, der gentager Kierkegaard ved at lede efter de originale og radikale impulser i hans forfatterskab. Antologien har et polemisk sigte, idet den ikke nødvendigvis går efter at fremvise den ”rigtige” Kierkegaard, men snarere at udfordre og anvende ham i nutidige politiske og filosofiske debatter. I artiklerne kortsluttes Kierkegaard således med en række moderne tænkere, heriblandt Gilles Deleuze og Felix Guattari, Jacques Derrida, Quentin Meillassoux, Jacques Lacan, Slavoj Žižek, Alenka Zupančič, Alain Badiou og Giorgio Agamben.Bogens centrale ærinde er at vise, at Kierkegaards potentiale for moderne filosofi slet ikke er blevet indfriet til fulde endnu. I Kierkegaard gentaget opdager man således, hvordan Kierkegaard også kunne og burde læses som bl.a. emancipationstænker, kønstænker og foregangsmand for fransk psykoanalyse.På den måde udgør bogen et helt særligt og originalt bidrag til debatten om Kierkegaard, som endnu ikke er blevet repræsenteret. Bogen har desuden et internationalt udsyn, idet den beskæftiger sig med den Kierkegaard, som diskuteres af store nulevende filosoffer som Slavoj Žižek og Alain Badiou.

Filosoffen Friedrich Nietzsche er berømt og berygtet for at lægge Gud i graven med sloganet "Gud er død", der stadig kan stå som overskrift på de fleste vigtige filosofiske strømninger i dag. Men Nietzsche er meget mere end bare Guds bedemand. Han har også et vigtigt positivt tankegods at byde på, som kan befrugte det moderne, individualistiske menneskes forståelse af sig selv og dets livssituation.Nietzsche lægger stor vægt på, at livet skal leves i det 'dennesidige'. Efter Guds død er mennesket nødt til at skabe sine egne værdier. Nietzsche ser ikke dette som et egoistisk eller voldeligt projekt. Han er derimod optaget af, hvordan mennesker kan lære at elske livet i medgang og modgang ved at rumme både kaos og kærlighed, liv og død - uden at søge tilflugt i håbet om et bedre liv efter døden. Et budskab, der kan falde i god jord i et samfund som det danske, hvor mange lever som pligtopfyldende borgere uden en religiøs tro."Styrke og svaghed - Nietzsche om mennesket" viser os vejen ind i filosoffens fascinerende tankeunivers og sætter som noget nyt i den danske Nietzscheforskning for alvor fokus på de ofte oversete positive budskaber i Nietzsches filosofi, som ligger langt fra den nihilisme, eftertiden ofte fejlagtigt har forbundet med ham.