Books by Ole Thyssen

Luhmann og ledelsen – Kritik af ledelsesteorien i Organisation und Entscheidung Ole ThyssenTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

Forfatteren til Det filosofiske blik er tilbage. Denne gang er det ikke et oversigtsværk men et selvstændigt filosofisk værk, som spørger ind til hvad det sige at være menneske. I En lille bog om eksistensen - Jeg, Du, Det undersøger Ole Thyssen det mest selvfølgelige og surrealistisk: at mennesket eksisterer i en hverdag, fuld af små mirakler, som ingen kan forklare, og alle derfor glemmer. Hvordan er bevidstheden koblet til kroppen? Hvordan kan Jeg bevæge sin lillefinger? Hvordan kan Jeg se, hvad Du tænker? Første del er filosofisk og handler om eksistensens trekant mellem Jeg, Du og Det. Hver spids i trekanten afhænger af de to øvrige, så trekanten er en selvbærende konstruktion, ophængt i intet. Selv om Jeg eksisterer i kraft af sig selv, er han kun mulig i kraft af Du og Det. Anden del er eksistentiel og handler om eksistensens medier: bevidstheden, kroppen, sproget og samfundet. Som betingelse for at eksistere er de uundgåelige, uafviselige og ustandselige. Ingen kan komme bag dem eller ud af dem. I analysen af samfund undersøges den moderne livsform, som har markedet i centrum - ikke blot ét, men mange. I kraft af markedets tvang til vækst, konkurrence og individualitet kan Jeg vidne identitet ved at sammenligne sig med Du, samtidig med at markedets frihed underminerer alle forsøg på at skabe lighed. Om forfatteren Ole Thyssen (f.1944) er dr.phil. og indtil 2017 professor i filosofi ved CBS. I 2001 blev han tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond for et "forfatterskab af almen kulturel betydning".

Til alle tider har mennesker været svage over for æstetiske virkemidler, som ad hemmelige veje fanger, fortryller og fastholder opmærksomheden.Størrelse og farve, form og rytme påvirker lysten til at sige Ja og Nej.Æstetisk ledelse undersøger, hvordan organisationer bruger æstetiske virkemidler - og uundgåeligt gør det. Organisationer bruger nemlig ikke kun viden og værdier, når de træffer beslutninger. De bruger også æstetiske virkemidler.Bogen indeholder kapitler om organisationers image, retorik, fortællinger, design, reklame og arkitektur.

Al ledelse er værdiledelse. Derfor kan ledere af moderne organisationer ikke undgå at beskæftige sig med værdier og etik. Etikken er så at sige kommet på dagsordenen, og private og offentlige organisationer vurderes ikke længere kun på deres produkt, men også på produktets "omstændigheder" - hvordan det fremstilles, hvilke materialer, der bruges, og hvilke risici det skaber. Disse problemer diskuteres som etiske problemer - nu i 5. reviderede udgave.

De tre karakterer Krigeren, Borgeren og Taberen kender man fra film og romaner. Man kender dem også fra historien. Og fra filosofien og sociologien. I denne bog gennemspilles temaet med de tre typer på mange leder og kanter. Den tager udgangspunkt i det forhold, at det moderne menneske ikke i social henseende er skabt ved fødslen, men skal skabe sig selv, og hvor det gennem sit forhold til omverdenen gradvis får et forhold til sig selv. Krigeren opnår sit selvforhold ved at slås med sin omverden. Borgeren opnår det ved at kontrollere den så godt, han formår. Og Taberen opnår sit selvforhold ved, at velfærdsstaten gør ham til en succes som fiasko!

Filosofi er en livsform, som er sat på begreb, tidsånden i komprimeret form. Selv den mest abstrakte filosofi er aldrig blot teoretisk. Den har sin rod i den praktiske erfaring og dens selvfølgeligheder. Ud af den måde, en filosof møder, ordner, taler og handler i verden, opstår et mønster. En munk i et feudalt kloster, en rådgiver til en fyrste i renæssancen eller en intellektuel, som ser den gamle verden bryde sammen under Den Franske Revolution, finder ikke samme mønster i verden.Ole Thyssens nye store filosofihistorie handler om iagttagelse i filosofien. Al filosofi er iagttagelse, et særligt blik på verden. Hvert kapitel — 35 i alt — behandler en eller flere filosoffer og deres særlige blik på verden. Under denne synsvinkel præsenteres den enkelte filosofs centrale bidrag til filosofihistorien og hans plads blandt de øvrige filosoffer. Samlet udgør kapitlerne en filosofi om iagttagelse.Europæiske mestertænkere:ThalesHeraklitParmenidesDemokritPlatonAristotelesAugustinThomas AquinasMartin LutherNiccolò MachiavelliRené DescartesGottfried Wilhelm LeibnizThomas HobbesBaruch de Spinoza John Locke George Berkeley David Hume Adam SmithImmanuel KantJean-Jacques RousseauGeorg Wilhelm Friedrich Hegel Karl MarxJohn Stuart MillSøren KierkegaardFriedrich NietzscheEdmund HusserlMartin HeideggerAlfred Jules AyerKarl PopperThomas KuhnImre LakatosLudwig WittgensteinJean-Paul SartreJürgen HabermasNiklas LuhmannMichel Foucault

Viljen er et fortroligt mysterium. Alle kender den og kender forskel på at handle med vilje eller ufrivilligt. Det samme gælder forskellen mellem den svage og stærke vilje. Men skal man forklare, hvad viljen er, opstår der forlegenhed. Hvor "sidder" den, hvad "gør" den, og findes den overhovedet? Er der forskel på at gøre og at ville gøre? Den første del af En lille bog om viljen er en historisk rundtur fra antikkens dydsvilje, over renæssancens kraftvilje og til romantikkens livsvilje. Filosoffer som Aristoteles, Spinoza, Nietzsche, Schopenhauer m.fl. kommer til orde. Den anden del viser, at viljen ikke er en simpel sag, men opdeler sig i forskellige viljer – livsvilje, handlingsvilje, modvilje og politisk vilje. I indtrængende analyser følges hverdagens kampe mellem Jegs vilje og modvilje om herredømmet over hans handlinger. Er han stærk eller svag – og er hans vilje fri eller ufri?

Det klassiske krav til moralen er, at den skal levere klare og forpligtende svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Men i moderne samfund er der ikke kun én moral, men mange "moraler". Der kan da opstå en fornemmelse af pinlighed omkring moral. Det er ikke noget, man kan diskutere. Skal man tale om moral og etik i moderne samfund, må det ske på en ny måde. For moralen kan ikke undværes. Vi bruger moralens sprog, når vi skal fortælle, hvem vi kan respektere, hvordan vi vil behandle andre og hvordan vi selv kræver at blive behandlet. Over for strømmen af fornyelse forsøger vi at bruge moralen til at skelne mellem hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Moral bruges til at fortælle hvem "jeg" er, hvem "du" er og til at undersøge, om der kan opstå et "vi".

Hvad er en utopi? Under hvilke omstændigheder opstår den? Hvilke forskellige funktioner har utopien?Disse og andre spørgsmål besvares i denne bog. I første del behandles utopien i almindelighed, uden hensyn til forskellene mellem utopierne. Der vises, hvordan utopien er et forsøg på at løse en social konflikt ved at konstruere en samfundsvision, hvor konflikten er ophørt med at eksistere.Først i anden del behandles de forskellige typer utopi – utopien som dagdrøm, som idealisering og som alternativ. Der gøres også rede for den krise som utopien kom i, da Marx, Engels og Lenin rettede deres kritik mod utopien som den uvidenskabelige forløber for marxismen. Men selv om utopien truede med at gå under, så er der, også inden for marxismens rækker, opstået en ny type utopi, som ikke vover at sige sit eget navn og som derfor kun viser sig indirekte.I tredje del behandles denne ’integrerede utopi’ nærmere. Det vises, hvordan det kan være en utopi til stede i teorier om menneskets arbejde og dets samvær med andre, i Techne og Eros. Både Eros og Techne kan være udtrykssteder for en utopi. Samtidig tilbagevises teorierne om, at menneskers arbejde og samvær uundgåeligt vil være udtryk for aggression og destruktion.I forbindelse med hovedtemaet er der i Utopisk dialektik analyser af Haugs vareæstetik, af Sohn-Rethels teori om forbindelsen mellem vareform og tankeform, af Goux’ numismatik, af Browns anarkistiske psykoanalyse, af Marcuses, Freuds og Marx’ arbejdsteorier. Bogen forsøger ud fra begrebet utopi at forstå en række teorier om forholdet mellem individ og samfund.

Mellem 1927 og 1939 skrev Wilhelm Reich en række bøger, hvis formål var at forlige psykoanalysen og marxismen – en teori om individet med en teori om samfundet.Reichs udgangspunkt var hans teori om orgasmens funktion. Ved at spørge, hvorfor hans patienter ikke kunne give sig hen i orgasmen, blev Reich trin for trin ført ud over det individuelle plan og over i sociologien og antropologien. Han blev overbevist om, at årsagen til menneskets plager ikke lå i mennesket selv, men i omverdenen.Bogen indeholder en gennemgang af Reichs bøger og artikler fra denne periode og undersøger, hvor meget der stadig er aktuelt hos Reich. Den slutter med beskrivelsen af Reichs kropsterapi og biologiske eksperimenter i perioden efter bruddet med kommunistpartiet og den psykoanalytiske sammenslutning.

Hvad vil det sige at se noget, hvordan genkender man det, man kender, og hvordan kan vi hver især se forskellige ting og alligevel tale om det samme - eller omvendt? Ole Thyssen spinder her en lille filosofisk tankerække om at iagttage ting, andre og sig selv.

Forfatteren til Det filosofiske blik er tilbage med et nyt stort oversigtsværk. Denne gang drejer det sig om filosoffernes syn på staten op gennem tiderne. En bog for alle, der interesser sig for samfund og filosofi og alt derimellem.Statslegender er en bog om staten, som den er blevet set gennem filosoffernes øjne. Et værk der gennemgår, hvordan filosofferne gennem tiden har iagttaget, beskrevet og tænkt på staten – og ikke mindst hvad statens formål er. Bogen beskriver den rolle filosoffer har spillet i selve udformningen af stater, og hvordan statsformer er blevet tænkt frem, understøttet, hyldet eller kritiseret af filosofferne. Han beskriver blandt andet den filosofiske tænkning, der knytter sig til den græske bystat, Romerriget, den autoritære statsform og selvfølgelig demokratiet, Nationen og velfærdsstaten.

BLIKSKIFT er en lillebror til den store og anmelderroste filosofihistorie DET FILOSOFISKE BLIK. Hvor storebroren tog fat på hver enkelt tænkers filosofiske blik på verden, er BLIKSKIFT for læseren, der gerne vil dykke ned i spørgsmålet om, hvad filosofi overhovedet er.Mange filosoffer kommer i flere versioner. Der er for eksempel stor forskel på den unge Marx’ syn på verden og den ældre Marx’ tænkning og på den unge og den ældre Sartre. Den økonomiske tænker Adam Smith havde f.eks. to helt forskellige syn på, hvad der holder verden sammen. I hans tidlige forfatterskab mener han, at det er følelse og medfølelse, i hans senere hovedværk Nationernes Velstand mener han, at det er egoisme og beregning. Modsiger disse tænkere sig selv? Eller kan de derimod lære os noget om, hvad det overhovedet er at tænke? Filosofi og tænkning har nemlig i høj grad noget med blikke og perspektiver at gøre og i langt mindre grad at gøre med absolutte sandheder.

Organisationsforskningen har de senere år beskæftiget sig med kommunikation som ét aspekt blandt andre, men denne bog går mere radikalt til værks. Udgangspunktet er, at organisationer kun er kommunikation.Inspirationen til bogens artikler er hentet hos den tyske sociolog Niklas Luhmann, hvis rige og ambitiøse teori om sociale systemer vinder stadigt større udbredelse. Analyserne er empirisk orienterede, men har samtidig et tydeligt teoretisk afsæt. Ud over at præsentere og diskutere centrale dele af det systemteoretiske organisationsbegreb afprøver artiklerne dets produktivitet i konkrete studier. Ledelse, beslutningstagning og reorganisering er bare nogle af de temaer, som bliver behandlet.Luhmanns systemteori giver mulighed for at tænke på tværs af traditionelle skel og tilbyder et frugtbart perspektiv på de forskellige organisationsformer, som i disse år skyder op i det private og offentlige. Organisationsformer der indeholder elementer fra både staten, markedet og den frivillige sektor.Bogen henvender sig til studerende, forskere og alle andre, der beskæftiger sig med private og offentlige organisationer i et kommunikationsteoretisk perspektiv.