Books by Oluf Jørgensen

Den mest komplette samling af de love og regler, der har størst betydning for medier og journalistik i Danmark. Samlingen ajourføres, når Folketinget lukker i juni, og alle nye bestemmelser dermed er kendt.Ændringer siden sidste udgave: Lovbogen er ajourført med ændringer i forvaltningsloven, medieansvarsloven, ophavsretsloven, PSI-loven, radio- og fjernsynsloven, retsplejeloven, straffeloven og tv-overvågningsloven. Den nye mediestøttelov er taget ind i lovbogen.

Der er afgørende nyt i 3. udgave af ”Mediejura”, som igen er skrevet af Oluf Jørgensen, forskningschef på netop det felt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.Bogen er naturligvis opdateret med en række nye regler, afgørelser og domme.Men den er også udvidet med 60 sider for blandt andet at rumme et kapitel om den nye offentlighedslov med de omdiskuterede nye vilkår for aktindsigt. Der har også givet plads til et nyt kapitel om aktindsigt i specielt retssager.Mediejura er grundbogen om mediejura. Den henvender sig i et læseværdigt og humant sprog til alle, der arbejder professionelt med kommunikation og journalistik. Også forfattere, fotografer, webmastere, redaktører, programchefer. Foruden at den indeholder nyttig viden for personer, myndigheder, virksomheder og organisationer, der ofte er journalistikkens kilder.Muligheder og grænser for indsamling af information og publicering – det er her alt sammen.

Robust mandat: Danmark har igennem de sidste ca. 20 år – siden indgangen til det 21. århundrede – deltaget aktivt i en række internationale krige og militære missioner.Mens tidligere danske udsendelser overvejende var til FN-kontrollerede fredsbevarende missioner med en begrænset bemyndigelse til at anvende magt, så har de danske udsendelser i løbet af de sidste årtier været til lande med væbnet konflikt med deciderede kamphandlinger og med et robust mandat for de danske soldater til at anvende magt.Det skifte der er sket på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område har haft stor betydning for det danske samfund og sat sig mange spor, men mens der er gennemført forskellige evalueringer af den danske krigsindsats, er der ikke foretaget en tværgående retlig. Robust mandat udfylder dette tomrum.Juraen har netop på mange forskellige niveauer indtaget en central rolle for den danske indsats. De danske styrker har været i krig med et robust mandat og med deraf affødte robuste juridiske udfordringer. Hvornår er det lovligt at anvende magt mod en anden stat? Hvornår må danske styrker bruge dødelig væbnet magt eller frihedsberøve fjendtlige civile? Hvordan håndterer man formodede pirater, der er tilbageholdt ud for Afrikas Horn? Hvem holder øje med de danske internationale militære missioner? Og hvad gør vi med danske statsborgere, der udrejser til krigszoner i fx Syrien og deltager i kamphandlinger mod danske styrker?Det er disse juridiske udfordringer, der – set i forhold til dansk ret og folkeretten – er fokus for denne bog, herunder hvordan udfordringerne er blevet håndteret, samt om der er fundet tilfredsstillende løsninger på dem.Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond

Hvilken rolle spiller ytringsfriheden i dag, og hvilke grænser findes der for ytringsfriheden? Både formelle og uformelle?Bogens målsætning er at nytænke ytringsfrihedens problemstillinger og få rusket op i en faglig diskussion af ytringsfriheden. En diskussion af ytringsfriheden kan aldrig stoppe ved blot at konstatere, at ytringsfriheden er hellig og dermed skal være ubegrænset, for der findes altid grænser for ytringsfriheden.Ytringsfriheden til forhandling behandler ytringsfriheden gennem otte kapitler og demonstrerer, hvordan ytringsfriheden er begrænset i forskellige kontekster såvel offentlige som private.Målgruppen for bogen er medieprofessionelle, undervisere og studerende inden for samfundsvidenskabelige, journalistiske og kommunikations uddannelser.Bogens forord er skrevet af tidligere kulturminister Per Stig Møller.

Journalistikken er i evig forandring i sig selv - men den er det også for at matche samfundets bevægelse. Nye teknologier og medier kræver stilllingtagen, mediernes økonomi er under pres, politiske beslutninger ændrer vilkårene. Hvad er der egentlig sket med journalistikkens omgivelser, indhold, form, sprog og arbejdsformer de seneste 40 år?Det handler bogen om.

Lever nyheder fra TV2 og DR op til demokratiets krav? Er de formidlet, så vi kan bruge dem? Er sproget brugbart? Hvad synes danskerne om disse nyheder? Er journalisternes opfattelse af professionalisme løsningen? Er der tilfredsstillende adgang til at klage? Hvordan er det med alle de nye medier og public service? Spørgsmålene er mange og flere, og det er dem, de 12 forskere har undersøgt.