Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
NY UDGAVE UDKOMMER I OKTOBER (978 87 7184 728 4)Opdragelse, dannelse og uddannelse. Livslang læring og kompetenceudvikling. Den pædagogiske retorik breder sig langt ud over skolen og uddannelsessystemet. Vi taler om læreplaner for de yngste, om læring i arbejds- og fritidslivet og om omskoling og opkvalificering af de ufaglærte og de ældre. Uddannelse er blevet et eksistensvilkår. Det er nyt - og så alligevel ikke. For alle samfund opdrager og underviser den opvoksende generation. Det gør de, fordi samfundets egentlige livsnerve er medlemmernes egenskaber og kundskaber. Men ikke alle samfund griber sagen an på samme måde. Gennem historien har forskellige pædagogiske ideer gjort sig gældende. Ideerne er ikke vilkårlige og tilfældige, men opstår i tæt samspil med de grundlæggende problemer og specifikke udfordringer, som et samfund står over for i en bestemt historisk epoke. Pædagogikkens idehistorie er en samlet fremstilling af centrale ideer, institutioner og professioner fra antikken til i dag. Bogens forfattere lægger særlig vægt på de ideer, der har haft betydning i dansk sammenhæng gennem de seneste 500 år, og beskriver også nogle af de lange linjer og gennemgående temaer i pædagogikkens idehistorie.
Ove Korsgaard gennemgår tanker om identitet, folk og dannelse, som de har formet sig i Danmark gennem de seneste 500 år. Illustreret.
Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.
Bogen tager udgangspunkt i Ove Korsgaards eget liv og hans egen familie, og han bruger ”familien som metode”, som han selv siger. Det bliver på en måde også en beskrivelse af Danmarks forvandling fra landbrugsland til industriland, og bogen føjer sig på smukkeste vis til den beskrivelse af det nordlige Jylland, som Knud Sørensen, Jens Smærup Sørensen og Hans Edvard Nørregård-Nielsen har påbegyndt.
Pædagogisk praksis indgår i et stort og på mange måder frygtindgydende projekt: Menneskets frembringelse. Hvor filosofien de senere årtier har sat markante spor i diskussionen af den biologiske side af menneskets frembringelse, er den filosofiske refleksion over den pædagogiske side af sagen foregået mere ubemærket. Biotekniske indgreb forekommer mere principielle end pædagogiske. Det fornyede politiske fokus på det pædagogiske område og nye pædagogiske teknologier rejser imidlertid også filosofisk og samfundsmæssigt presserende spørgsmål om, hvad mennesket er og skal være, hvad der er muligt - og med hvilken ret der overhovedet gribes ind pædagogisk.
I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger?I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.
Vi er opflasket med den forestilling, at idræt og religion hører til i hvert sit rum, men frem for at betragte idræt og religion som tilhørende hver sin livssfære, fokuserer Ove Korsgaaard på samspillet og modspillet mellem dem og med det omgivne samfund og belyser dynamikken mellem kropskultur og religion i tre udvalgte historiske epoker: antikken, tidlig moderne tid og moderne tid. Kristendommens historie er nemlig vævet uløseligt sammen med kropskulturens historie.Kropskulturen udgør en kampplads, hvor der fra tid til anden opstår voldsomme stridigheder om, hvilke idrætter og kropslige aktiviteter, der skal fremmes, og hvilke der skal forbydes. Ove Korsgaards tilgang til kropskulturens historie bygger på den tankegang, at de intense og dramatiske udtryks- og oplevelsesformer, som kendetegner idrætten, udgør en strømførende forbindelse mellem handlinger og holdninger. Sagt med andre ord: Kropskulturen rummer et kropsligt udtryk for en given kulturs værdier og idealer.
Det er egentligt ret utroligt, at den danske højskole kan fejre 175-års jubilæum. For der er en verden til forskel mellem 1844 og 2019. I Strejftog i højskolernes idéhistorie følger Ove Korsgaard Grundtvigs oprindelige højskoletanker fra 1844 frem til i dag. Ove Korsgaard bruger 1864, 1940 og 1968 som årstal, der hver især indvarslede en ny form for vækkelse, som højskolerne både er blevet påvirket af og har bidraget til. Og han spørger, om der i dag er en ny vækkelse på vej.Ove KorsgaardFødt 1942. Ph.d. og dr. pæd. Uddannet lærer. Tidligere forstander på Gerlev Idrætshøjskole og senere professor på DPU, Aarhus Universitet. Forfatter til blandt andet Kampen om lyset: Dansk voksenoplysning gennem 500 år, Grundtvig rundt og Solskin for det sorte muld.
It is rather extraordinary that the Danish folk high school can celebrate its 175th anniversary, for there is such a world of difference between 1844 and 2019. In A Foray into Folk High School Ideology, Ove Korsgaard traces Grundtvig’s original thinking from 1844 until the present day. Ove Korsgaard takes three dates – 1864, 1940 and 1968 – each of which heralded a now form of revival, which folk high schools have both been affected by and contributed to. And he asks whether today there is a new revival underway.
Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv viser, at den såkaldte nyreligiøse bølge langt fra er noget, der hører vore dage til. Tværtimod belyser antologien, hvordan det fremmede, det okkulte, det mystiske, det vulgære og populære altid har været en del af Danmark og Vesterlandets religiøse traditioner.Den europæiske okkulte tradition er en gammel størrelse, der i vid udstrækning har været med til at skabe det, der i dag forstås ved gedigen kristendom. Samtidig har den europæiske okkultisme spillet en rolle netop som den kristne traditions modsætning. En af konsekvenserne af kolonialiseringen af Afrika og Asien blev indoptagelsen og dermed omskabelsen af religiøse traditioner fra fx den arabiske verden og det indiske subkontinent. De mange vestlige fortolkninger af hinduismen og buddhismen er en akademisk kolonialisering, der har betydet nyskabelser af den teologiske og filosofiske tradition i dét, man normalt definerer som kristeligt, dansk og vestlige. ”Det danske” og ”det vestlige” er knapt så dansk og vestligt endda.Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv rummer bidrag af seksten forfattere fra fagdiscipliner som litteraturvidenskab, arkæologi, historie, religionsvidenskab, pædagogisk filosofi og teologi.Antologien er velegnet til undervisning på seminariets linjefag kristendomskundskab/religion samt på universitetets studier i teologi og religionsvidenskab. Men enhver, der interesserer sig for kultur og religion, vil have glæde af at læse den.Bogen er redigeret af seminarielektorerne Pia Rose Böwadt og Mette Buchardt.
Der er uden tvivl historiske begivenheder, der kun kan forklares ved at tillægge enkeltpersoner betydning. Både Martin Luther og N.F.S. Grundtvig tilhører den kreds af personer, der i kraft af deres ideer, visioner og moralske kvaliteter har haft betydning for historiens gang. Personlighedens betydning kan dog ikke forklares fuldt ud som et spørgsmål om individuel vilje. Man må også se på de samfundsmæssige betingelser, der tillod, at de fik stor betydning. På Luthers tid var disse betingelser fundamentalt anderledes end på Grundtvigs tid.For Grundtvig blev det et varsel og en kilde til stor inspiration, at han var født præcist 300 år efter Luther – i henholdsvis 1483 og 1783. Han betragtede nemlig sig selv som en, der talte Luthers sag i en ny tid. Allerede i 1831 stillede han det retoriske spørgsmål: Skal den lutherske reformation virkelig fortsættes? Og han svarede i skriftet af samme navn: Ja, naturligvis skal reformationen fortsættes, men på Grundtvigs manér! Som et af »Luthers ægte Børn« var han overbevist om, at han skulle føre den lutherske reformation videre, og at »Morten Luther slet intet har imod sådanne efterfølgere som jeg er.«I denne bog betragtes Luther og Grundtvig som personligheder, der har haft indflydelse på historiens gang, men også som personer, der er barn af hver deres tid. Dette dobbeltgreb afspejler sig i bogens tværfaglige tilgang, idet forfattere med forskellig faglig baggrund – i teologi, religionsvidenskab, idehistorie, pædagogik og samfundsvidenskab – belyser såvel Luther og Grundtvigs storhed som det, der bidrog til at gøre dem store.
N.F.S. Grundtvig remains the most cited person in political debates in Denmark for the last 150 years. Even though Grundtvig is not that well-known internationally as a political thinker (his educational writings have attracted far greater attention), he is rightly regarded as the single individual who has had the greatest importance in the formation of the Danish nation.This book presents a biography of Grundtvig and an analysis of his contribution to political science. The author scrutinizes the life and thoughts of democracy, equality and the people of Grundtvig and thus how his notion of freedom is expressed.Translated by Edward Broadbridge.
Institutioner som nationalstaten, demokratiet og Grundloven var ikke givet for Grundtvig. De blev først etableret mellem hans fødsel og hans død. I hans levetid blev det danske samfund ombygget fra enevælde til demokrati, fra en multinational helstat til en nationalstat og fra et standssamfund til et folkeligt samfund. Og Grundtvig selv bidrog i høj grad til denne samfundsombygning.
Ord som identitet, værdier og danskhed lyder måske mere moderne end folk, men Ove Korsgaard argumenterer i marts måneds bog i Tænkepauser-serien for, at folkets status er dét, vi i realiteten strides om. Danmark er i dag en kampplads for meget blandede og modstridende interesser, hvor spørgsmålet om, hvad folket er for en størrelse, er et af de mest centrale stridspunkter. Globaliseringen, europæiseringen og multikulturen har pustet til ilden. Er vi for eller imod det danske? Er vi for eller imod de fremmede? Er vi folkevenner eller folkefjender? Vi mangler gode svar på de spørgsmål, fordi de er svære, og fordi nogle af dem er forkert stillet.Ove Korsgaard vil med bogen skabe bedre muligheder for at navigere i det kaos, som ordet folk let medfører, og han diskuterer i bogen, hvordan køn, social og retslig status samt intellektuel formåen har betydning for, hvordan vi opfatter folk i dag. Tidligere var det ikke givet, at de mange f'ere - fattigrøve, forbrydere, fjolser og fremmede - var del af folkets politiske og nationale fællesskab, men gennem det tyvende århundrede har de fleste kæmpet sig ind i det gode selskab.Ove Korsgaard analyserer det forestillede fællesskab, som et folk grundlæggende er, gennem så forskellige elementer som ordbogen, højskolebevægelsen, Kant, Grundtvig, kanon, fædrelandsbegrebet, kvinders stemmeret og Hitler, og der er både skarpt og tankevækkende.
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) betragtes med rette som den enkeltperson, der har haft størst betydning for dannelsen af den danske nation, det som på engelsk kaldes 'nationbuilding'. Forståelsen og opbygningen af Danmark som nation fandt sted i Grundtvigs levetid og med ham selv som fødselshjælper. Grundtvig nåede i sit lange liv at blive en næsten mytologisk figur, som det i Danmark blev uundgåeligt at forholde sig til, når det drejede sig om temaer som folk, nation, demokrati, frihed, kirke og skole.I forhold til, hvad der er skrevet om Grundtvigs liv og virke, er det yderst beskedent, hvad der er udgivet om ham som politisk tænker og som aktiv politiker på trods af de mange fremtrædende politikere, der gennem mere end 160 år har hentet inspiration og legitimitet i hans samfundsfilosofi.I denne bog er det Grundtvigs ideer og virke der er i fokus. Ove Korsgaard gennemgår Grundtvigs liv og levned gennem hans forhold til demokratiet, ligheden og folket, og i lyset af disse hvordan hans frihedsbegreb kommer til udtryk. Bogen indeholder herudover fem centrale tekster af Grundtvig, bl.a. to tekster fra Mands Minde-foredragene, som var offentlige, historiske foredrag om dansk historie 1788-1838 set i europæisk perspektiv. Foredragene blev en stor succes. Kort tid efter blev han præst ved Vartov Kirke, der blev det nye samlingspunkt for den støt voksende tilhængerskare.
In this book the well-known scholar of democracy Ove Korsgaard examines how the concept people (folk) has changed throughout the Danish history. Interpretations and uses of this notion have had dramatic influence on the building of the Danish society. The struggle for the people is the struggle for power in society. Until The Age of Enlightenment the concept was used to categorize subjects. Later the notion became a revolutionary key concept. In other words it is a crucial question whether we understand people as a political, a cultural or a social category.The book is aimed at teachers of Danish history and foreign language students, but anyone who wants a quick overview of Danish history throughout the last 500 years will profit by this book.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.