Books by Per Fibæk Laursen

Effektiv betyder ‘virkningsfuld’, og det virkningsfulde kan sagtens kombineres med det dialogiske og demokratiske – også i skolesammenhæng. Lærer-elev-samarbejdet i klasserummet er således helt afgørende for effektiviteten i undervisningen. Effektiv undervisning stiller skarpt på samarbejdet i undervisningslokalerne i flere end 10 store cases – didaktiske nærbilleder – der giver god mulighed for at iagttage, analysere og vurdere de kvaliteter, der fremmer læringen og det gode samspil mellem lærere og elever. Bogens cases, temaer og problemstillinger er velegnede som afsæt til samarbejde mellem pædagogiske fag og linjefag på den nye læreruddannelse.

Klasseledelse er et begreb, der efterhånden har vundet bredt indpas i den danske undervisningsverden. Ikke underligt, for god undervisning er nok så meget afhængig af lærerens evne til at lede arbejdet i klasseværelset.I Læreren som leder gives en indføring i historisk og aktuel forskning i klasseledelse. Forfatterne gennemgår, hvad begrebet klasseledelse dækker, og hvordan klasseledelse virker i praksis. Bogen indeholder cases fra praksis i henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasium. Endelig rummer den interview med lærere, der mestrer klasseledelse. I bogen er indlagt en dvd med videooptagelser af vellykkede undervisningsforløb til illustration af bogens pointer. Helle Plauborg er lærer, cand.mag. i pædagogik og socialvidenskab og lektor i KLEO, Professionshøjskolen UCC.Jytte Vinther Andersen lærer og udviklingskonsulent i KLEO, Professionshøjskolen UCC.Gitte Holten Ingerslev er ph.d. og lektor ved Institut for didaktik, DPU, Aarhus Universitet.Per Fibæk Laursen er professor ved Center for grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet.

Bogen er en antologi, der indeholder en række artikler, der har noget væsentligt at sige om ungdomsårene og relationerne mellem det moderne samfund, uddannelse, læreprocesser og lærer-elevroller.To af artiklerne er ikke skrevet af danske forfattere, det er nordmanden Ivar Bjørgens efterhånden klassiske artikel "Det amputerte og det fullstendige læringsbegrep" og Thomas Ziehes artikel "God anderledeshed", der begge har vakt genklang i den pædagogiske diskussion i det danske uddannelsessystem. De øvrige artikler er skrevet med reference til det danske uddannelsessystem.

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier.Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Når lærere huskes af deres tidligere elever, er det typisk for deres begejstring og engagement, og for det overbevisende i deres måde at undervise på. Eller fordi de hos en elev fik øje på et talent eller en ambition, som andre voksne overså.Hvis du gerne vil huskes for det gode og inspirerende af dine tidligere elever, så læs DEN AUTENTISKE LÆRER. Per Fibæk Larusen viser, hvad autentiske lærere kan, og hvordan man kan arbejde på at blive en af dem. Den gode lærers hemmelighed er lysten til at undervise, og viljen og modet til at handle i overensstemmelse med egne værdier. Per Fibæk Laursen er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Evidensbegrebet er et nyt begreb i dansk uddannelsespolitik, men det har haft stor international gennemslagskraft inden for især medicin og public management, hvilket på godt og ondt er med til at præge det. Ad den vej er det nu kommet til uddannelsessystemet.  Denne bog bidrager til en afklaring af, hvad man kan mene, når man siger, at en praksis eller en viden er evidensbaseret, således at man bruger evidensbegrebet med respekt for det særegne i enhver pædagogisk praksis.  Evidensbegrebet blev sat på dagsordenen af OECD-reviewet af den pædagogiske forskning i Danmark fra 2004, som både Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling har læst og kommenteret med stor interesse. Man kan derfor forudse, at begrebet vil få stor betydning for dansk uddannelsespolitik.  Bogen henvender sig til politikere, forskere, undervisere og praktikere i uddannelsessektoren.

Hvad kendetegner den gode undervisning? Hvilken læreruddannelse har skolen brug for, og hvilken uddannelsesforskning er den relevante for lærernes professionalitet? Antologien Universitetsskolen - mellem forskning, uddannelse og skoleudvikling giver svar på disse spørgsmål, der har drevet den uddannelsespolitiske og uddannelsesfilosofiske udvikling og til stadighed diskuteres i dag.Universitetsskolen er en samarbejdskonstellation, hvor lærerstuderende, lærere, forskere og læreruddannere samarbejder om at udvikle folkeskolens undervisning gennem undersøgende forløb med udgangspunkt i lærernes problemstillinger. Universitetsskolen understøtter dermed, at forskning, uddannelse og praksis kommer tættere på hinanden.I 15 danske og internationale bidrag undersøges mulighederne og kompleksiteten i at kombinere skoleudvikling, læreruddannelse og didaktisk forskning på universitetsskoler. Antologien viser, at universitetsskoletanken ikke er et nyt fænomen, men griber tilbage til en spændende og mangfoldig uddannelseshistorie. Øvelsesskoler, praktikskoler, forsøgsskoler, partnerskabsskoler eller laboratorieskoler er alle forsøg på at bringe skolens praksis og uddannelsens teori i spil. Universitetsskolen knytter an til denne udvikling og de kendte problemstillinger, men udvikler samtidig nye svar for at styrke samspillet mellem skolen, uddannelsen og forskningen.Antologien er redigeret af Alexander von Oettingen og Keld Thorgård, og sammen med skribenterne inviterer de til videns- og erfaringsdeling på tværs af professionshøjskoler, kommuner, universiteter og skoler for at styrke udviklingen af skolen, den didaktiske forskning og læreruddannelsen.Omtale af bogen'Bogen er meget relevant i forhold til det store fokus, der er på skolen i dag, og som der egentlig altid har været. Alle er optaget af om outputtet fra grundskolen er godt nok, og hele tiden er der diskussion om, hvordan skolen bliver bedre. Bogen er klar i sit budskab: En styrkelse af samspillet mellem skolen, læreruddannelsen og forskningen er altafgørende for at få en bedre skole.' - Dansk BiblioteksCenter

Reformér folkeskolen grundlæggende! Ønsket er ofte formuleret, men sjældent med så megen vægt bag ordene som nu: Danmarks fremmeste ledelsesprofessor, Steen Hildebrandt, og landets førende professor i undervisning og skoleformer, Per Fibæk Laursen, har sat sig sammen og skrevet denne bog.De retter ikke alene en hård kritik mod folkeskolens overlevelsesmuligheder i fremtidens samfund, men kommer også med skitser til, hvilke former fremtidens skoler kan få. De afdækker, hvilke krav og omstændigheder skolerne rent faktisk skal leve op til, og forklarer, hvad de nuværende folkeskoler var gode til engang.Hildebrandt og Fibæk Laursen savner ledelse på alle planer; både skoleledelse og klasseledelse. Men ikke den gammeldags kontrolledelse, hvor flere regler og systemer skal løse problemerne! Snarere ledelse, der besidder og udvikler relations- og netværkskompetencer.Vidensamfundets skoler skal være i dialog med deres lokale omgivelser. De skal bygges til fleksibilitet og lokalerne fyldes af mere procesorienteret undervisning. Vidensamfundets skoler skal udvikle en mere støttende, igangsættende og ledelsespræget lærerrolle. Og forfatterne anfører det vigtige princip: Fremtidens skoler må ikke bedømmes udelukkende med fortidens målestok – for kravene til eleverne i fremtiden er ikke de samme som i fortiden.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Didaktik er grundlæggende viden om undervisningens planlægning, udførsel og evaluering - herunder overvejelser over undervisningens hvad, hvorfor og hvordan. Didaktik udspiller sig i mange forskellige læringsarenaer, og denne bogs ærinde er at undersøge, hvordan man empirisk kan undersøge forskellige pædagogiske praksisser. Bogen har til formål at give de studerende på videregående pædagogisk orienterede uddannelser et bredt kendskab til, hvordan pædagogiske praksisser kan belyses. Det sker gennem demonstration af brugen af didaktisk teori og metodologiske overvejelser over dataindsamling samt analyse og diskussion heraf. Hvert kapitel demonstrerer, hvorledes man kan undersøge et stykke specifikt pædagogisk empiri, og belyser dermed, hvordan didaktisk teori kan bruges som analyseværktøj på et stykke virkelighed. Desuden præsenteres også, hvordan forskellige teorier om læring kan relateres til en pædagogisk kontekst for igen at demonstrere, hvordan teorier kan bruges som analytisk afsæt.Argumentet er, at synergien mellem empiri og teori er yderst meningsfuld og bidrager til oplysning og udvikling inden for det pædagogiske felt. Bogen forbereder således den studerende på at arbejde med teori- og praksisudviklende funktioner inden for det pædagogiske fagområde og styrker de didaktiske refleksioner. Bogen er inddelt i tre dele, der omhandler tre forskellige, men indbyrdes relaterede didaktiske dimensioner - didaktiske udfordringer, didaktiske refleksioner og didaktiske potentialer - og til hvert kapitel hører åbne refleksionsspørgsmål, der er tænkt som oplæg til diskussion og inspiration til yderligere refleksion over didaktiske dimensioner.Bogen retter sig mod studerende på lærer- og pædagoguddannelser, studerende på diplom- og masteruddannelser med pædagogisk og metodisk orienterede fag og moduler og studerende på universitetsuddannelser omhandlende pædagogik, læring og didaktik, herunder ph.d.-studerende.Bogens forfattere er Søren S. E. Bengtsen, Ulf Dalvad Berthelsen, Anders Skriver Jensen, Per Fibæk Laursen, Lea Lund (red.), Christina Matthiesen, Trine Kløveager Nielsen, Hanne Balsby Thingholm (red.) og Sally Thorhauge.

På trods af at danske børn generelt er glade for at gå i skole, er der stadig en del af dem, der oplever nederlag, fremmedhed og mangel på trivsel og udviklingsmuligheder. Den danske skole er nemlig stadig overvejende en boglig skole, som ikke vurderer praktisk og håndværksmæssig kunnen højt, og derfor har skolen tendens til at frasortere og nedvurdere de elever, der har deres interesserer og styrker i det håndværksmæssige.Hånd og hoved i skolen - værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever formidler en pædagogik, der imødekommer de praktisk orienterede elever. Denne bog bygger på erfaringer fra to skoler, Bavnebakkeskolen i Støvring, der er en almindelig folkeskole, og UNGAUC, der er en del af Aalborg Ungdomsskole. Begge har i en længere årrække arbejdet med at udvikle undervisning tilpasset de praktisk orienterede unge, og de to skoler har udviklet en pædagogik, som andre skoler kan blive inspireret af.

Relationskompetencer er udpeget som en af de væsentligste lærerkompetencer. Det er åbenlyst, at relationer har afgørende betydning for både elever og lærere i skolen, men indtil videre er det kun undersøgt i begrænset omfang, hvordan man som professionel og som studerende på læreruddannelsen kan arbejde målrettet med at udvikle relationskompetencer.

Elevens alsidige udvikling har været en del af folkeskolelovens formålsparagraf siden 1975, men sammenlignet med den faglige udvikling har emnet ikke fået megen opmærksomhed gennem de seneste 40 år. Denne bog ønsker at sætte fokus på den alsidige udvikling i skolen for på den måde at åbne for diskussionen om, hvad elevens alsidige udvikling dækker over, og hvordan denne kan håndteres i en skolekontekst.Bogen belyser emnet ved blandt andet at opridse baggrunden for begrebet alsidig udvikling og ved at se på, hvorledes begrebet hidtil er forsøgt udfyldt. Bogen giver en indføring i forskningsbaseret viden om alsidig udvikling, og der trækkes på konkrete erfaringer fra pædagogisk praksis, primært fra et udviklingsprojekt i Gentofte Kommune. Til slut giver bogen inspiration og konkrete forslag til det videre arbejde med alsidig udvikling.

Artiklerne i dette nummer af Paideia handler om synlig læring. I tidsskriftet kan du glæde dig til artikler af John Hattie, Peter Allerup, Per Fibæk Laursen, Lars Qvortrup, Kjeld Fredens, Jan Håkansson, Thomas Nordahl, Ratib Lekhal, Ann Margareth Aasen og Maybritt Drugli.

Fire institutioner på Frederiksberg sætter de uddannelsespolitiske visioner og mål på dagsordenen. De forsøger at skabe bæredygtige faglige miljøer, forskningstilknytning, sikre uddannelse af professionsbachelorer og skabe bedre sammenhæng mellem uddannelser og samfundets behov for professionsuddannede. Deltagerne er fra Diakonissestiftelsen, Frøbelseminariet, Frederiksberg Seminarium og Den Sociale Højskole. Det er med udgangspunkt i dette samarbejde denne antologi er udarbejdet. Antologien er opdelt i fire hoveddele: ● Første del handler om forholdet mellem profession og samfund ● Andel del rejser spørgsmålet om, hvordan professionsuddannelserne skal forholde sig til de personlige kompetencer. Spørgsmålet diskuteres i lyset af indførelsen af professionsbachelortitlen og af professionernes historiske udvikling og deres afgræsning i forhold til andre professioner. ● Tredje del sætter fokus på forholdet mellem den professionelle og klienterne, herunder på spørgsmålet om hvordan den professionelle kan etablere hensigtsmæssige relationer til klienterne og en frugtbar kommunikation. ● Endelig rejses i fjerde del nogle grundlæggende kritiske spørgsmål til den aktuelle interesse for professionernes personlige aspekt. Er interessen udtryk for en intensiveret udnyttelse af de professionelles arbejdskraft? Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1. del: Profession og samfund 1. Per Fibæk Laursen: Personligheden på dagsordenen 2. Niels Åkerstrøm Andersen: Medarbejderen i kærlighedens tegn 3. Jette Steensen: Profession og personlighed set i lyset af velfærdsstatens omstrukturering 2. del: Profession og person i uddannelsesperspektiv 4. Inge Weicher: Uddannelse(r) i forandring - professionsbachelor og fagforståelse 5. Per Schultz Jørgensen: Den personlige lærer - set i et uddannelsesperspektiv 6. Lone Grundtvig Buss: Pædagog, profession og person - set i et uddannelsesperspektiv 7. Emmy Bran

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Skoleledere og lærere styrer skoleudviklingAf Per Fibæk LaursenSom svar på spørgsmål om, hvordan skolen faktisk udvikler sig, præsenterer Per Fibæk i denne artikel begrebet ”dynamisk konservatisme”. En af de centrale pointer er her, at udvikling sker, men det går langsomt. Og den må trækkes af skoleledere og lærere, hvis den skal blive succesfuld.Skoleudvikling i arbejdet med en reformAf Morten Kirk JensenNår en ny reform skal implementeres, er der mange overvejelser, man må gøre sig på kommunalt niveau. I denne artikel præsenterer skolechefen i Kolding Kommune, hvilke fokuspunkter de arbejder med for at sikre en styrket ledelse, der involverer medarbejderne i forandringerne.Folkeskolereform i Hjørring KommuneAf Kristine Vita Fooken Jensen, Karsten Poulsen og Jais Brændgaard HeilesenHjørring Kommune blev landskendt for at ville nedlægge SFO’er som et led i implementeringen af folkeskolereformen. Men det er langt fra hele historien. I denne artikel præsenteres seks billeder på, hvordan fremtidens skole kan se ud i Hjørring – og flere spændende bud på, hvordan visionerne kan realiseres.Pædagoger skal sikre fokus på børnenes fællesskaber og sociale relationerAf Jane Vejen BonifaceI Silkeborg Kommune arbejder de konkret med at definere pædagogernes rolle i den kommende ændrede skoledag. Og det er ikke småting, som pædagogerne kan byde ind med i understøttelsen af elevernes læring og trivsel.Det fleksible læringsrumAf Christina Hoe Larsen, Mette Vad Hansen og Poul Rask NielsenArtiklen præsenterer erfaringer fra et udviklingsprojekt på Fjerritslev Skole, derhavde til formål at styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger i en udvidet skoledag i indskolingen. Således tog de hul på flere af de forandringer, som mange skoler kan se frem til i implementeringen af folkeskolereformen.

Folkeskolen er sat i verden for at løse sin dannelsesopgave. Det indebærer, at alle i skolen må arbejde med færdigheder, viden og indsigt af faglig, personlig og social art. Opgaven beskrives i Folkeskolelovens vision om den demokratiske dannelse. I denne bog tolker vi det som en vision om at provokere eleverne til at blive myndige, selvstændige og kritiske medborgere i et demokrati.Visionen stiller krav til den pædagogiske tænkning og praksis, som udvikles i komplicerede samspil mellem skolens aktører inden for dens traditioner, rammer og forskrifter. Det drejer sig blandt andet om:hvordan man sikrer arbejdsro i klassen, hvordan man underviser i demokrati, hvordan man tester elevernes udbytte af undervisningen, hvordan man formulerer planer for elevernes arbejde, hvordan lærerne arbejder sammen i team, hvordan skoleledelse fungerer, eller hvordan samarbejdet mellem skole og hjem foregår.Det er disse sociale teknologier, vi har valgt at analysere og diskutere i denne bog. Udgangspunktet for analyserne har været, at der altid har været sociale teknologier i skolen og undervisningen, men at de hele tiden udvikles, og nye indføres. Det interessante er, hvordan de indføres eller udvikles, og hvordan de virker – i dannelsesarbejdet.Forfatterne til kapitlerne forsker i dannelsesteori og de sociale teknologier på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.Bogen retter sig mod studerende ved universiteter og professionshøjskoler, herunder lærerstuderende, som vil skaffe sig indsigt i den del af medborgeropdragelsen, der foregår i skolen. Desuden henvender den sig til lærere, skoleledere og forældre, der anvender og lever med de beskrevne sociale teknologier.

I august 2005 trådte gymnasiereformen i kraft. Lærerne blev pålagt at planlægge deres undervisning med udgangspunkt i mål for elevernes kompetencer. Undervisningsministeriet satte efteruddannelse i gang med det sigte at få lærerne til at tænke i kompetencer. Ministeriet lancerede et nyt koncept for efteruddannelse, den såkaldte kaskademodel, der skulle få virkningerne af efteruddannelsen til at sprede sig fra deltagerne til deres kolleger.Denne rapport stiller spørgsmålet: Har dette nye fokus den ønskede effekt? Rapporten analyserer erfaringerne fra et af de nye fteruddannelsesprojekter, 'Lærer lærer lærer didaktik på tværs af de gymnasiale uddannelser'. De deltagende lærere ændrede deres didaktiske tænkning og blev mere orienteret mod elevkompetencer. Intentionerne med kaskademodellen blev imidlertid kun nået i beskedent omfang. Længere efteruddannelse og mere ledelsesopbakning ser ud til at være nødvendigt for at realisere kaskademodellen.Rapporten henvender sig til alle med interesse for den nye gymnasiereform og læreres efteruddannelse.

DIDAKTIK OG KOGNITION giver en grundlæggende indføring i didaktikkens væsentligste temaer. Den henvender sig særligt til kommende lærere.Mange af de forhold, der ivrigt diskuteres i den pædagogiske debat har ikke nogen eller kun ringe betydning for elevernes læring.Den uddannelsespolitiske og pædagogiske debat fokuserer på forhold, som er uden væsentlig betydning for undervisningens kvalitet (økonomiske ressourcer, pædagogiske retninger og undervisnngsformer). Opmærksomheden kan med udbytte flyttes til spørgsmål om valg og strukturering af indhold, lærerens og elevernes arbejde med dette indhold og skolens 'klima' i forhold til læring.Didaktik er læren om undervisning. Kognition er viden og forståelse som psykiske processer. Undervisning, som fremmer elevernes viden og forståelse, er kendetegnet ved, at indholdet er velvalgt og brugbart for eleverne, at eleverne inspireres til at skabe mening i indholdet, og at læreren udtrykker forventninger og krav til eleverne. Undervisning er kompliceret i praksis. I teorien er det enkelt.