Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Siden 1989 har Peter A.G.’s sang Når jeg bli´r gammel været en af Danmarks mest elskede sange. I teksten lover han os, at han på sine gamle dage vil sidde på en bar og ”dele rødvin og memoirer med de andre gamle i solen”. Det gør han nu.Peter A.G. fortæller levende og humoristisk og vidt og bredt. Om livet som barn og ung i Vestjylland, om at realisere drømme og starte Gnags sammen med sin storebror. Om udlængsel idealer og chancer, der skulle gribes undervejs for at få Danmarks nu ældste rockorkester til at fungere i næsten 60 år og hele tiden komme med nyt til den danske sangskat.Peter A.G. fortæller i erindringerne også om alle de mange skuldre, han har lænet sig op ad, og som bar Gnags frem. Ildsjæle, kollegaer og venner, som alle er en vital del af dansk rockhistorie. Det er beretninger fra bagsiden af scenetæppet om alle de menneskelige og umenneskelige indsatser, der skulle til for at lykkes med at få showet til at køre. Peter A.G. beskriver ikke bare sine egne og bandets op- og nedture, men også alle de livgivende og produktive pauser ind imellem, hvor fiskene fanges.Rødvin & memoirer er en personlig og ærlig fremstilling af et levet liv som Danmarks Mr. Swing King, hvor succeserne undervejs har været store og nederlagene få. Men hvor begge dele har haft personlige omkostninger. Bogen er samtidig en odyssé gennem kunstens verden og danskernes mentale landskab siden 1966, hvor Peter med sit band har pløjet hver en fure gennem landet, så enhverdialekt kan efterlignes til perfektion. Den er en kærlighedserklæring til hver og én, både dem fra barndommens land, dem som har stået og klappet foran scenerne, og dem som har knoklet bagved, så drømmen om livet som rockpoet kunne blomstre.Rødvin & memoirer er et stykke oplevet danmarkshistorie fra 1952 og helt frem til Gnags’ nyeste album og turné i sommeren 2022.
En julekalender er en fast bestanddel af danskernes december.Derfor er en af de nye bøger du skal læse i december den folkekære Peter A.G. Nielsens julekalender.Den nye julekalender er den perfekte adventsgave og både en god bog til kvinder og mænd.Hver dag i den travle juletid kan du åbne en låge i selskab med Peter A.G. Nielsen, der bringer en eftertanke og en samling gode fortællinger til alle os, der har brug for at gennemtænke, hvad julens budskab egentlig står for.Vi er gode til at ønske glædelig jul til vennerne, klasselæreren, kollegaerne og ekspedienten. Men får vi også sendt den lille omsorgsfulde bemærkning af sted til de mennesker, der i særlig grad har brug for en håndsrækning i en tid, hvor forskellen på dem, der har meget, og dem, der har mistet det meste, er ubarmhjertig tydelig?I Julekalenderen – En vinterbaders notater fra menneskehavet kan du tage med Peter A.G. Nielsen ud i den del af Danmark, der ikke ofte får taletid. Læs hver dag en ny samtale mellem ham og et menneske, der åbner vores blik for mangfoldigheden. Mød bl.a. Duedamen, Den dansende skraldemand. Kom med ind i spillehallens mørke, til jul på toilettet under jorden og føl den arbejdsløse julestemning. Hop med Peter A.G. ud i det mangfoldige menneskehav.Julekalenderen er en samling samtaler, der viser os den rå virkelighed, vi alle sammen møder,og er fristet til at vende ryggen.
Sangene fra Gnags' 22 studie-album samt Peter A.G. Nielsens 2 solo-album."Et interessant portræt af en kunstner, der hele tiden tager farve af sine omgivelser og sin tid (…) Her lever og ånder den blanding af sansning, mild fabuleren og billeddannende beskrivelse, som er Peter A.G.s særlige signatur."- Berlingske Tidende
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.