Books by Peter Bjerre Mortensen

I de vestlige demokratier er den statslige regulering omfattende. Det gælder også i Danmark. En stor del af reguleringen sker via bekendtgørelser. Nogle er mere vidtgående end mange love og griber stærkt ind over for borgere og virksomheder. Andre er smallere og tekniske udmøntninger af lovbestemmelser. Fælles for dem er, at de ikke er vedtaget af Folketinget, men udformet og sat i kraft af regeringen og dens embedsmænd efter bemyndigelse fra Folketinget. Der er i dagens Danmark mere end fem tusinde gældende bekendtgørelser.Denne bog er den første store analyse af brugen af bemyndigelseslovgivning. Bogen giver et systematisk overblik over væksten i brugen af bekendtgørelser fra 1990 og frem. Den giver svar på, hvorfor Folketinget i stigende grad sætter sig selv til side og delegerer regelfastsættelsen til regeringen og dens embedsmænd. Bogen indeholder også en dyberegående analyse af, hvordan regering og embedsmænd tager vare på den magt og det ansvar, der følger med bemyndigelserne.Bogens analyser bygger på et omfattende empirisk grundlag, der inkluderer hundredvis af interne sagsakter på tværs af fire ministerier, et stort antal interview med embedsmænd og politikere samt en betydelig mængde offentligt tilgængelige dokumenter.

Overmod og afmagt er beretningen om, hvordan selvsikre embedsmænd og famlende politikere kastede en af landets største og mest komplekse forvaltninger ud i en uheldssvanger forvandling.Den 1. november 2005 blev en skæbnesvanger dag. Den dag gik en gammel embedsmandsdrøm i opfyldelse, da det statslige enhedsskattevæsen og SKAT blev skabt, og Skatteministeriet overtog ansvaret for at inddrive alle offentlige fordringer. Løfterne var store, og forventningerne optimistiske. Danmark ville i løbet af få år få et digitaliseret og højeffektivt skattevæsen, der klarede opgaverne med en brøkdel af de hidtidige omkostninger.Ti år senere så det anderledes ud. Den statslige inddrivelse blev sat i stå, og det elektroniske fælles inddrivelsessystem (EFI) skrottet. Tilliden til SKATs ejendomsvurderinger var væk, og SKAT stod til at blive opløst.Indimellem var gået en periode, hvor Skatteministeriet havde kæmpet med at få virkeligheden til at rette sig ind efter de store planer, og hvor konsulenter leverede dyrekøbte, men letfærdige råd, som ikke holdt. Den ene møgsag efter den anden efterlod indtrykket af en forvaltning i forfald.Overmod og afmagt afdækker den uheldige cocktail af embedsmænds overmod og politikernes afmagt, der førte til SKATs storhed og fald og bogen afsluttes med en række anbefalinger til den nødvendige genopretning.

I et folkestyre som det danske er den offentlige sektors mange institutioner og myndigheder i sidste instans politisk ledet, reguleret og styret.Denne bog viser, hvilke konsekvenser det politiske udgangspunkt får for de offentlige lederes varetagelse af ledelsesopgaven. Den viser, hvordan de ledere, der forstår at orientere sig i det politiske landskab, kan få betydelig indflydelse på den offentlige politik og dens udmøntning. Det politiske grundvilkår kan også rumme ubehagelige overraskelser for de ledere, der kommer i klemme, fordi de ikke formår at placere sig selv i et politisk spil.Målet med bogen er ikke kun at analysere og beskrive de offentlige lederes vilkår. Den viser også, hvilke strategiske muligheder den offentlige leder har for at lykkes i en verden, der på godt og ondt er en uadskillelig del af det politiske system.

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationalt råderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog.Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnære sagsakter fra tre EU-tunge ministerier.Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationale råderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.

Den offentlige debat om regler og regeltilvækst nuanceres med denne udgivelse, der viser, år for år, hvor meget omfanget af love og bekendtgørelser er vokset fra 1989 til 2011.Regelmængden er vokset i denne periode, men væksten har været langt mere begrænset, end man har hævdet i tidligere undersøgelser. Årsagerne til regelvæksten undersøges, og bogen gør op med en række myter om, hvad der forklarer regelvæksten - og peger på, at denne i vidt omfang kan føres tilbage til de folkevalgte medlemmer af Folketinget.

Aaron Wildavsky (1930-1993) var en af de mest betydningsfulde og produktive politologer i sin generation. Over en periode på knap 40 år var han (med)forfatter til mere end 30 bøger og 200 artikler, essays og bogkapitler. Mest kendt er formodentlig Wildavskys banebrydende analyser af offentlig budgetlægning fra begyndelsen af 1960 erne, som endnu i dag udgør den standard,som nye studier af budgetlægning vurderes op imod. Wildavsky leverede imidlertid også markante og varige bidrag indenfor en lang række andre politologiske emner såsom implementeringsforskning, policy-analyse, politisk kulturteori, miljø- og sundhedspolitik, præsidentvalg og risikoanalyse. Den røde tråd i Wildavskys forskning er en grundlæggende kritik af forestillingen om, at politik og budgetlægning handler om at finde og gennemføre optimale løsninger på givne problemer. Selv hvis en sådan løsning skulle eksistere, er det tvivlsomt om beslutningstagerne kan identificere den og næsten udelukket, at de skulle kunne enes om den. Først når forestillingen om optimalitet forlades, kan man forstå politiske beslutninger. Og træffe de rigtige valg.