We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Peter Bogason

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Peter Bogason
    £5.99

    I 1975 kolliderer den danske motortorpedobåd Spurven med en norsk fiskekutter nord for Bergen. Begge fartøjer synker. Det bliver indledningen til jagten på en spion for Warszawapagten. Jagten varer mere end 25 år, fordi ministre og embedsmænd skiftes til ikke at ville gøre noget ved sagen. To mænd, som har kendt hinanden siden 1968, er hovedmistænkte. Kun en af dem er skyldig i forræderierne. Ingen af dem ved, at de bliver fulgt af efterretningstjenesten, uden at der gribes ind. Deres liv flettes sammen i Søværnet, på Københavns Universitet under studenteroprøret, via to østtyske afhoppere i 1980, i internationale forhandlinger i Canada i 1985, og efter murens fald i 1989. Men først efter årtusindskiftet ønsker en minister at gøre noget – med fatale konsekvenser.Bogen fortæller om et lille hjørne af den kolde krig, om ”MTB-bisserne” og livet for dem på de danske motortorpedobåde sidst i 1960erne og først i 1970erne. Deres motto kunne have været ”lev stærkt og dø ung”. I hvert fald var deres opgave at tage det første skrald, hvis ”ballonen gik op” og Warszawa-pagten angreb Danmark. Bogen handler også om samspillet med dem øst for jerntæppet i 1980erne, hvor bogens hovedpersoner – nu civilister - er involveret i forhandlingerne om afspænding i Europa. Bogen handler om spionage og forræderi, og hvis den danske forræder havde haft succes med sit forehavende, fortæller bogen, hvad konsekvenserne kunne have været for MTB-bisserne.Men ikke alt i bogen er bølgesprøjt og krudtslam. Den er bygget op således, at læseren skridt for skridt føres ind i i handlingen, men man føres hele tiden tilbage til tiden sidst i 1960erne, hvor hovedpersonerne lærte hinanden at kende, og hvor de mødte kvinden, som fik betydning for dem begge.

  • by Peter Bogason
    £6.99

    1990. De CIA-støttede, hemmelige GLADIO ”stay-behind” grupper afsløres over hele Europa. Politikerne på venstrefløjen er rasende. Var de også i Danmark? Forsvarets Efterretningstjenestes arkiver er næsten tomme. Den pensionerede Kommandørkaptajn Jørgen Knudsen, tidligere afdelingsleder i FE, indkaldes til afhøring hos FE. Men fortæller han hele sandheden? Vi går tilbage i tiden. 1945. Krigen er forbi. Jørgen Knudsen har først været frihedskæmper, derefter i den hemmelige danske efterretningstjeneste i Stockholm. Men hvem er nu ven, og hvem fjende? Tilbage i Søværnets Efterretningssektion skal han snart finde ud af, at tyskerne kan blive til venner, og russerne og de danske kommunister til fjender. Tyskerne kan hjælpe genopretningen af den danske flåde med viden om ubåde og torpedoer. Et uformelt samarbejde med den spirende, hemmelige tyske efterretningstjeneste kommer i stand. Gang på gang sendes han til det sønderbombede Tyskland, men gang på gang underminerer Russerne vejen frem. Hvordan går det til? Den engelske efterretningstjeneste MI6 holder øje med Jørgen Knudsen og hans møder med en yngre, dansk kvinde på diverse hoteller. Hans chef kan berolige MI6, kvinden er Kirsten Henriksen, underdirektør i et selskab, som tilhører Knudsens kone. Men chefen har sine særlige ideer om, hvad det kan føre til i forhold til den kommunistiske trussel. 1950. I et par år har efterretningstjenesten arbejdet med danske ”stay-behind” grupper, hvis Russerne skulle besætte landet, men nu siger en ny topchef fra. Det synes Jørgens chef og Jørgens yngre kollega Peter Larsen ikke om. Men de vil vel adlyde? Jørgen bliver sat på en umulig opgave, da hans chef opdager, at Russerne kender grupperne og deres skjulesteder. Jørgen, Peter og Kirsten mødes på en lille, øde havn ved Svanekes fyr for at finde en løsning. 1990. FE afslutter samtalerne med Jørgen Knudsen og skriver en kort rapport. Men hvem venter uden for porten? Nye afsløringer kommer frem under en frokost på Restaurant Lumskebugten.

  • by Peter Bogason
    £7.49

    Livet i Søværnet fortæller historier fra anden halvdel af 1900-tallet om livet om bord på Søværnets skibe, fra orlogskutter til fregat, og lidt fra nogle af landtjenestestederne. Der er historier, der primært er fortalt af de menige, ‘svendene’ på skibene. Men der er også uddrag af interviews fra en etnologisk undersøgelse af Søværnet fra midten af 1980erne, aldrig tidligere offentliggjort. Var der overhovedet nogen fritid til søs? Hvad skete der, når skibene gik i havn, og besætningen gik på jagt efter øl (gerne gratis) og det andet køn? Blev der revolution, da Søværnet fik kvindelige gaster om bord? Den, der ikke kender noget til forholdene til søs, får en indføring i skibsorganisationen med en minestryger som eksempel. Bogen er rigt illustreret.

  • - Politik, strategi og taktik
    by Peter Bogason
    £7.49 - 14.49

    Søværnet under den kolde krig gennemgår udviklingen i Søværnets strategi og taktik 1945-1989 i 7 kapitler. Hvert kapitel dækker en historisk periode og analyserer først – på baggrund af udviklingen i NATOs strategi - forhandlingerne mellem forsvarets topledelse og politikerne om forsvarets sammensætning. Dernæst analyseres systematisk udviklingen i teknologi (specielt mht. kampinformation), minevåbnet, planlægningen af større enheder, motortorpedobåde og ubåde, retableringen af kystbefæstningen og udviklingen i infrastrukturen på land. Trusselsbilledet fra øst afdækkes, og Søværnets taktiske planer gennemgås. Bogen er rigt illustreret.

  • by Peter Bogason
    £5.99

    Beretningen om forandringerne i familien Pedersens - Far Bjørn (universitetslærer), Mor Cecilie (journalist og brevkasseredaktør), Line og Mads - liv fra Murens fald i 1989 til Finanskrisen i 2008, fra "9 til 5" samfundets kedsommelige tryghed til det internationaliserede, usikre, men spændende liv uden faste holdepunkter. Disse skift passer Cecilie og Mads som hånd i handske, mens Bjørn og Line må kæmpe med sig selv og deres omgivelser for at tilpasse sig. To af dem må desuden kæmpe med en redaktør Andersens me too tilbøjeligheder fra før #MeToo. Vi møder familien fem gange: i 1989-90 ved murens fald, i 1996 ved Dianas død, i 2001 med terrorangrebet "nine-eleven", i 2004 under Tsunamien, og i 2008 under finanskrisen. Cecilie udvikler en succesfuld business på internettet, og Mads udforsker de nye kommunikationsformers muligheder. Bjørn støder ind i problemer i sin universitetsverden, specielt med to kvindelige kolleger i Danmark og Sverige, og han bliver anklaget for plagiering. Line søger de postmoderne udfordringer, men må sande, at hun befinder sig bedst som mor og som ejer af et madsted på Nørrebro. Forholdet mellem de to ægtefælles spændes til det yderste, og Bjørn må opleve en finansiel katastrofe, mens Cecilie scorer kassen. Mads møder i USA under angrebet på World Trade Center latino-pigen Blanca, og de indleder et forhold, der får store konsekvenser, som får en – i hvert fald foreløbig – løsning ved Cecilies mellemkomst.

  • by Peter Bogason
    £13.99

    Det er med et stort overblik, den nu tidligere professor i statsforvaltning i Roskilde og i USA, Peter Bogason skildrer ikke blot en familie og dens 4 medlemmer, men også samfundet og dets udvikling gennem de sidste 25 år. Det er en post-moderne fortælling. Romanen skildrer med stort klarsyn familiens fire medlemmer fra Murens fald i 1989 til finanskrisen i 2007, og hvordan livet gradvist har forandret sig. Romanen består af 5 fem nedslag i tid: 5 dramatiske begivenheder, som enhver kan huske og forholde sig til: Murens fald, 1989-90, Dianas død, 1996, World Trade Center, 2001, Tsunamien, 2004-05 og finanskrisen, 2007-08.Ved hver af disse milepæle er der mindst én af hovedpersonerne, der berøres direkte: Bjørn, født omkring 1950, er universitetslærer og socialdemokrat. Han tager livet og mulighederne (kvinderne), som de byder sig, mener ikke noget ondt med sine fejltrin, men må betale prisen. Cecilie, hans kone, et par år yngre, er journalist og redaktør af en damebrevkasse. I starten solidarisk med sine omgivelser, men efterhånden mere og mere irriteret over det evige brok fra de ”svage”, hun får næse for internettets forskellige facetter og starter en kommerciel modeblog. Line, datteren, født 1975, en lidt usikker pige, der søger at knytte sig til de mere avancerede musikmiljøer i København. Forsøger at leve på kanten af samfundsmoralen, starter et succesrigt musiksted på Nørrebro. Bliver af sin bror presset til at deltage i ”Paradise Hotel”, det går helt galt for hende. Mads, sønnen, født i 1977, er lidt af en ballademager, kører sit eget individuelle ræs, uanset omkostningerne. Det går ud over pigerne, som han charmerer. Han er i New York 11. september og møder der Blanca, IT-studerende, som han danner par med under dramatiske omstændigheder og med konsekvenser, som skaber et alvorligt brud, som det tager år at reparere påFamily er en udviklings- eller en skabelonroman, der fortæller samfundets og fire menneskers historie. Det handler om absolut tilpasning og samtidig om en ligeså absolut frigørelse.1980-1989, 1990-1999, 2000-2009, familien, samfundsskildringer, skilsmisse, utroskab, frigørelse, udvikling

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.