Books by Peter Gundelach

"Der er al mulig grund til at hilse det foreliggende forskningsprojekt velkommen. Det er befriende med en forskning, der rent faktisk tager menigmand og dennes meninger alvorligt."Povl Götke, Kristeligt DagbladFor en udlænding er det svært at skelne en dansker fra en nordmand eller en svensker. Alligevel er de fleste danskere enige om, at det er noget særligt at være dansk. I hjertet af Danmark indkredser hvad "det danske" er. Bogen viser, at danskere deler nogle særlige tankegange og måder at møde, forstå og handle i verden på. Deres mentale mønstre er udviklet over en lang periode og er tæt sammenvævet med de institutioner, der præger de fleste danskere. Det er i familien, skolen, civilsamfundet og velfærdssamfundets mange fælles institutioner, man bliver socialiseret til at være dansker. Som fælles udgangspunkt har danskerne også de naturgivne ydrer rammer om et land højt mod nord og en fælles tradition omkring religion og nation. Disse forudsætninger melder sig hele tiden, uden at danskerne altid er bevidste om det. Bogen bygger på en lang række interviews med mange forskellige danskere om deres syn på livet, børn, familie, arbejde, fritid, frihed, fællesskab, lighed, tro, engagement m.m. Det samlede billede er broget og mangfoldigt. Og umiskendeligt dansk. Peter Gundelach er professor i sociologi. Hans Raun Iversen er lektor i praktisk teologi. Margit Warburg er professor i religionssociologi. Alle Københavns Universitet. Bidrag af Mehmet Ü. Necef, Carl Pedersen og Rashmi Singla.

Bogen henvender sig til alle, der vil arbejde med enkle analyser af kvantitative data og er især relevant for humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige studerende på introducerende metodekurser. Bogen kræver ikke statistiske forudsætninger, men giver simple anvisninger i, hvordan en god analyse kan gennemføres. Simpel tabelanalyse giver en systematisk indføring i analysens teknikker og begreber og viser, hvordan man med tabelanalyser kan foretage spændende og gode analyser af kvantitative data på en enkel og overskuelig måde. En forståelse af tabelanalysen er desuden en forudsætning for at forstå og anvende mere komplicerede teknikker i kvantitative analyser. Bogen er skrevet af professor Peter Gundelach og er fyldt med konkrete og illustrative eksempler hentet fra forfatterens egen forskning.

De seneste ca. ti år har værdier og værdikamp været på dagsordenen i dansk politik og i offentligheden. Men spørgsmålet er, om danskernes værdier faktisk har ændret sig som følge af den øgede opmærksomhed, eller om de er, hvad de altid har været.I denne bog undersøger en række forskere forskellige områder af det danske samfund og tager pulsen på udviklingen i danskernes værdier de seneste tre årtier. Der sættes fokus på så forskellige områder som familie, arbejdsmarked, tillid til institutioner, politisk ståsted, religion, forholdet mellem land og by, miljø samt værdier blandt udlandsdanskere.Udviklingen i danskernes værdier er skrevet af førende forskere på de forskellige områder og giver en enestående indsigt i det mentale Danmark de seneste 30 år. Peter Gundelach er professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Værdier, holdninger og køn afgør, hvor klimavenligt vi handler i dagligdagen. Komplicerede opgørelser over CO2-udledninger er derimod uden større betydning for folks handlinger. Politiske initiativer skal være forenelige med hverdagslivets rutiner for at have en effekt.Denne bog er den første sociologiske analyse af, hvordan danske unge forholder sig til den globale opvarmning. Fokus ligger på de 18-35-årige, hvis adfærd bliver afgørende for fremtidens klima. Undersøgelsen viser, at unge er bekymrede for klimaforandringerne og generelt vil påtage sig et ansvar for at mindske udledningen af CO2. Men de ved ikke hvordan, og mange tvivler på, at den personlige indsats nytter i det store perspektiv. Et flertal efterlyser derfor et stærkere politisk lederskab på klimaområdet.Klimaets sociale tilstand giver indsigt i forhold, der enten modvirker eller støtter de unges udvikling af en mere klimavenlig adfærd. Da mange unge integrerer deres klimaforståelse med en bekymring for naturen, kan statslige indgreb fx med fordel knyttes til individets naturinteresse og ønske om at beskytte miljøet.