Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie. Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa; syd og øst, såvel som nord og vest. Soldaterne i Waffen-SS blev indsat på stort set alle europæiske fronter og i alle former for krig og ugerninger. De deltog i Holocaust, blev indsat i partisanbekæmpelse på Balkan, kæmpede mod de allierede hære i Italien, gjorde tjeneste på Vestfronten og mødte Den Røde Hær på Østfronten fra Nordkap til Kaukausus. Historikerne Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har skrevet den hidtil mest omfattende samlede historie om Waffen-SS
OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS..." De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.Dagbogen giver et fantastisk indblik i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering.Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith er en historiker-trio bundet sammen af deres interesse for de danskere, der kæmpede i Waffen SS under 2. verdenskrig - et emne, de også tidligere har behandlet i deres bestseller "Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45" fra 1998.
Varetægtsfængsling – Danmarks strengeste straf er skrevet på baggrund af en omfattende undersøgelse af forholdene for varetægtsfængslede i Danmark, og indeholder samtidig en diskussion af hele varetægtsregimet.Et af bogens helt centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi som retsstat tillade, at omkring en tredjedel af de indsatte i Kriminalforsorgen principielt set stadig bør regnes for uskyldige, men ikke desto mindre sidder under markant mere restriktive regler og forhold end de indsatte, som er dømt og afsoner en dom?På baggrund af bl.a. omfattende spørgeskemaundersøgelser og interviews med indsatte og ansatte i Kriminalforsorgen, leverer bogen ”Varetægtsfængsling – Danmarks strengeste straf?” helt ny forskning om forholdene for varetægtsfængslede i dagens Danmark. Vi bliver præsenteret for omfattende statistik og talrige personlige historier i denne undersøgelse, som man med rette kan undre sig over, ikke er foretaget tidligere.Bogen indledes med en historisk gennemgang, der viser hvor svært det kan være at slippe fri af gamle og nogle gange besynderlige traditioner, og den afsluttes med en række konkrete reformforslag på varetægtsområdet. Undervejs behandles en række temaer og herunder f.eks. de foruroligende mange indsatte med psykiske lidelser, som Kriminalforsorgen huser, samt de anseelige problemer med vold og trusler, som i stigende grad præger landets fængsler og arresthuse.
En fri borger i et demokratisk samfund har en lang række rettigheder, men hvad sker der fra det øjeblik, man kommer i statens varetægt og bliver berøvet sin frihed i et fængsel? Berøves man også sine menneskerettigheder?I den vestlige verden har spørgsmålet været genstand for intensiv diskussion i de sidste mere end 200 år. Højesteret i staten Virginia i USA karakteriserede i 1871 ganske enkelt de indsatte som "statens slaver", men i tiden efter den anden verdenskrig er der opstået udbredt enighed om, at frihedsberøvede bør beholde de fleste af deres rettigheder. Ikke desto mindre er spørgsmålet stadig omtvistet og kontroversielt og indsattes rettigheder udfordres fra mange sider.Inden for de seneste årtier har en populistisk straffepolitik sat sit aftryk mange steder i verden, herunder også i Danmark, hvilket i nogen grad har hæmmet udviklingen i retning af fuld menneskeretlig ligestilling for de indsatte.Denne bog er blevet til i et samarbejde mellem to forfattere med forskellige faglige forudsætninger, men med en fælles interesse for bogens emne.
There are millions of children experiencing parental imprisonment all over the world. This book is about their problems, human rights and how they are treated throughout the justice process from the arrest of a parent to imprisonment and release.
Når et menneske begår en forbrydelse og straffes med fængsel, kan det være en meget hård prøvelse for de pårørende. Det kan være svært at tage hensyn til de pårørende i forbindelse med strafudmåling og straffuldbyrdelse, da lovovertræderens person og gerning selvfølgelig må stå i centrum. Voksne pårørende må principielt set da også forventes at kunne tage ansvar for sig selv og deres situation, men hvad hvis de pårørende er børn? Hvad gør man, når det er en far eller mor, der kommer i fængsel, og der står en eller flere børn tilbage?
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.