Books by Peter Østergaard Andersen

Politikere, forskere og praktikere i den pædagogiske verden er alle optaget af, at den pædagogiske praksis er forankret i den for tiden bedste tilgængelige viden - at den er evidensinformeret. En evidensinformeret pædagogisk praksis vil sige, at pædagoger foretager pædagogiske og didaktiske refleksioner og handlinger på baggrund af professionel erfaring og dømmekraft - informeret af forskningsviden.Formålet med denne bog er at introducere til evidensbegrebet. Hvad ved vi om det, hvilken betydning har det, og hvordan kan vi forholde os til det og arbejde med det i pædagoguddannelsen og i pædagogisk arbejde?Bogen er delt ind i tre dele: Debatten om evidens; Metoder i evidensforskning og Arbejdet med evidens i uddannelse og pædagogisk praksis. Den er oplagt som studiebog til pædagoguddannelsen, da den skriver sig op mod uddannelsens kompetenceområder og videns- og færdighedsmål, herunder især de nationale moduler inden for specialiseringerne, bachelorprojektet og den fjerde praktikperiode.Se bogens digitale materiale på www.dafolo.dk/profpædagog. Her findes en lang række forslag til studerendes selvaktivitet og den videre læsning.

Bogen beskriver pædagogens forsøg på at handle meningsfuldt i hverdagen. Hvad der umiddelbart kan synes rigtigt, virker dog ofte ved nærmere eftertanke utilstrækkeligt eller direkte forkert. Kan der være tale om én form for fornuft i handlingen og en anden i den efterfølgende refleksion? Bogen beskriver de betingelser, pædagoger er underlagt, både de udefrakommende og dem, de selv skaber i det daglige samvær med kolleger, børn og forældre. Den diskuterer fornuften i de pædagogiske handlinger og indskærper vigtigheden af at afklare og beskrive den særlige form for fornuft, der karakteriserer hverdagen.Bogen opstiller desuden en teori om pædagogens praksis med afsæt i bl.a. erfaringsbegrebet (Negt og Ziehe) og i habitus- og praktikbegrebet (Bourdieu). Også andre teoretiske emner behandles, bl.a. barndommens historie, tavs viden, omsorg og institutionskultur.Første udgave af Pædagogens praksis udkom i 1995 og er siden solgt i 8 oplag. Denne 2. udgave af bogen er gennemgående revideret samt suppleret med nyskrevne kapitler.Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag er også udkommet Pædagogik, udvikling og evaluering.

De pædagogiske læreplaner har siden indførelsen af dem i 2004 fået en helt afgørende funktion, når daginstitutionernes indhold skal besluttes. I samme periode er der fra centralt hold blevet stillet stadigt større krav om dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. Den seneste kommunalreform har desuden givet kommunerne mulighed for i højere grad end tidligere at styre og regulere det lokale pædagogiske arbejde, og samtidig er det nationale evalueringsarbejde blevet styrket.I Pædagogiske læreplaner, dokumentation og evaluering beskriver Peter Østergaard Andersen med udgangspunkt i to forskningsprojekter, hvordan disse tiltag udmønter sig i daginstitutionernes hverdag, og hvad de har betydet for det pædagogiske miljø i institutionerne. Bogen bygger videre på disse projekter og diskuterer i forlængelse heraf de begrænsninger og muligheder i pædagogernes og børnenes hverdagsliv, der er forbundet med indførelsen af de nye læringsmål, den øgede didaktisering af institutionernes aktiviteter og evalueringskulturen.Bogen henvender sig til studerende, undervisere og forskere inden for det pædagogiske og samfundsvidenskabelige område samt til pædagogiske praktikere, der er optaget af at undersøge og videreudvikle det pædagogiske arbejde. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Peter Østergaard Andersens bog fra 2011, Pædagogikken i evalueringssamfundet.Peter Østergaard Andersen er lektor i pædagogik på Institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet

Bogen beskriver pædagogiske udviklingsprojekter og de dertil knyttede udviklingsforestillinger. Med udgangspunkt i to pædagogiske udviklingsprojekter belyser forfatteren, hvordan pædagogiske udviklingsprojekter overhovedet er mulige og i stigende grad forekommer selvfølgelige at engagere sig i. Forfatteren rejser spørgsmålet om, hvilke omstændigheder der gør det meningsfuldt at påbegynde pædagogiske udviklingsprojekter, og hvilke vidensmæssige forestillinger der overhovedet gør det muligt og tilmed interessant at arbejde med pædagogiske udviklingsprojekter. Peter Østergaard Andersen er Ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Han har publiceret en lang række bøger og artikler. På Hans Reitzels Forlag er også udkommet Pædagogens praksis.