We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Philip Birk

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Philip Birk
    £14.49

    Omverdenen betragter Tom Grip som død, men før han kan trække sig tilbage en gang for alle, skal kunsttyven udføre et sidste kup. Missionen er at stjæle et Munchværk, der længe har været forsvundet: den berømte Madonna. Maleriet holdes skjult i Oslo, og Tom er en af de meget få, der ved, hvor det er – det var nemlig ham selv, der stjal kunstværket sidste gang. Da den tidligere politibetjent Kasper Christiansen dukker op i den norske hovedstad, er Tom tvunget til at revidere sine planer. Vennens søn er forsvundet, og Madonnaen viser sig at være den eneste, der kan føre dem på rette spor.Tigerstaden er tredje bind i serien om den internationale kunsttyv Tom Grip. »Philip Birk skriver en spændende blanding af kunstkrimi og god gammeldags hårdkogt kriminalroman i højt tempo.« Dagens Nyheter »25-årige Philip Birk skriver hurtig og hårdkogt thrillerprosa af international karat.« Femina »Nervepirrende plot, svimlende tempo og spændende … i korte, effektive kapitler bygger Philip Birk historien op med cliffhangere, som gør, at man ikke kan slukke sengelampen. Man ser det allerede for sig på biograflærredet eller på skærmen og begynder at spekulere på, hvem der skal spille hovedrollen. Det er imponerende dygtigt gjort af en så ung forfatter.« Uppsala Nya Tidning Uddrag af bogen Jeg vil afklare en ting, før vi går videre. Årsagen til, at Jonathan Frost og jeg fejrede sådanne succeser som kunsttyve staves ”omhyggelig planlægning”. Et verdensberømt bytte er vanskelig at få fat i og i princippet umulig at sælge. Derfor valgte vi vores mål blandt perlerne i mellemsegmentet. Under vores fireårige samarbejde var der kun en enkelt undtagelse: Munchs Madonna. Smarte tyve jager aldrig efter mestre, og nordmanden er en kæmpe. I 2012 blev hans Skriget solgt for mere end 800 millioner svenske kroner. På det tidspunkt det højeste beløb, der nogensinde er betalt for et maleri. Den ængstelige mand på broen bærer også en legendestatus i populærkulturen. Homer Simpson har udfordret ham i bordfodbold, mens Macaulay Culkin brugte sin stilling på forsiden af kultfilmen Alene hjemme. Skriget inspirerede også den berømte ghostfacemaske fra thrilleren Scream. Kort sagt. Munch er en af de største stjerner i kunsthistorien. Om forfatterenPhilip Birk (f. 1993) bor i Lund, Sverige. Han begyndte at skrive sin serie om Tom Grip, fordi han syntes, hans venner burde læse mere i stedet for at se Netflix og spille computer.

  • by Philip Birk
    £14.99 - 17.99

    Tom Grip er atter gået under jorden, denne gang i Amsterdam, men en uventet afsløring bringer både ham og Veronica i stor fare. Da Tom får chancen for en hurtig flugt, tager han den – også selvom opgaven kræver, at han vender tilbage til hjembyen Stockholm for første gang i ti år, og at Veronika stadig befinder sig i fare. I Stockholm er det nye Nationalmuseum blevet indviet under stor festivitas, men så bliver Anders Zorns maleri Midsommerdans stjålet. Da myndighederne finder ud af, at den berømte kunsttyv Tom Grip er i byen, rettes mistanken straks mod ham. For at undgå at ende i fængsel må Tom finde den sande gerningsmand. Politiet og Toms gamle fjender gør det til en hård opgave. Men da den fanatiske kristne sekt Evigheden, som alle troede var forsvundet, viser sig at modarbejde ham, bliver det næsten umuligt for ham at bevise sin uskyld. Og den sølvlighter, som man har efterladt til Tom Grip på Grand Hotel, peger på, at den person, der er ude efter hævn, faktisk er Jonathan Frost. Frostnat er andet bind i serien om den internationale kunsttyv Tom Grip. »Philip Birk skriver en spændende blanding af kunstkrimi og god gammeldags hårdkogt kriminalroman i højt tempo.« Dagens Nyheter »25-årige Philip Birk skriver hurtig og hårdkogt thrillerprosa af international karat.« Femina »Nervepirrende plot, svimlende tempo og spændende … i korte, effektive kapitler bygger Philip Birk historien op med cliffhangere, som gør, at man ikke kan slukke sengelampen. Man ser det allerede for sig på biograflærredet eller på skærmen og begynder at spekulere på, hvem der skal spille hovedrollen. Det er imponerende dygtigt gjort af en så ung forfatter.« Uppsala Nya Tidning Uddrag af bogen Kølig luft strømmede fra ventilerne, da Gustaf skubbede Elin ned på bænken skråt overfor Midsommerdans. Han tog det blå nylontov op fra frakkelommen, tvang museets værtindes arme om bag ryggen og bandt rebet forsigtigt omkring hendes håndled. Og han sluttede af med et pælestik, så løkken ikke kunne løbe. Da Gustaf var færdig, løb han fingrene hen over Elins hænder for at sikre sig, at rebet ikke forhindrede blodforsyningen. ”Føles det okay?” Elin svarede ikke. Gustaf kunne lige så godt være lavet af glas. Hendes blik gik lige igennem ham. De fikserede sig på majstangen og danseparret, som om hun forsøgte at drømme sig væk. Han bøjede sig ned foran bænken. Placerede sin hånd på buksedragten over Elins lår og fandt ud af, at berøringen vækkede hende fra trancen. ”Jeg vil ikke skade dig,” forsikrede Gustaf. ”Gør bare, som jeg siger.” Om forfatteren Philip Birk (f. 1993) bor i Lund, Sverige. Han begyndte at skrive sin serie om Tom Grip, fordi han syntes, hans venner burde læse mere i stedet for at se Netflix og spille computer.

  • by Philip Birk
    £11.99

    Sammen med sin ven Jonathan foretog Tom Grip sensationelle røverier, indtil Jonathan døde under et kup i Thailand i 2012. 2016: Danmarks dyreste maleri, et værk af Vilhelm Hammershøi, er blevet stjålet fra Statens Museum for Kunst. Jonathans far beder Tom om at finde maleriet, men han har kun 28 timer – maleriet er udstyret med en mekanisme, der tilintetgør det, hvis det ikke bringes sikkert tilbage i tide. Jonathans far er Kongen af den danske underverden. Hans svenske modstander, Khanen, vil bevise Kongen sin overlegenhed ved at stjæle hans favoritmaleri. Hvad han imidlertid ikke ved, er, at en ukendt person uskadeliggjorde en af hans mænd under røveriet og nu er forsvundet med maleriet. Og så begynder jagten, hvor begge parter på samme tid er jægeren og byttet. Det er ikke til at stole på nogen, og alle har deres egen dagsorden. Da Tom til slut gennemskuer spillet, gør han sit yderste for at undgå flere dødsofre, selv da tvinges til at revidere sin opfattelse af omstændighederne omkring Jonathans død. Det kolde døgn er første bind i serien om den internationale kunsttyv Tom Grip. ”Imponerende og dygtigt fortalt debutthriller.” Dagens Nyheter ”25-årige Philip Birk skriver hurtig og hårdkogt thrillerprosa af international karat.” Femina ”Nervepirrende plot, svimlende tempo og spændende … i korte, effektive kapitler bygger Philip Birk historien op med cliffhangere, som gør, at man ikke kan slukke sengelampen. Man ser det allerede for sig på biograflærredet eller på skærmen og begynder at spekulere på, hvem der skal spille hovedrollen. Det er imponerende dygtigt gjort af en så ung forfatter.” Upsala Nya Tidning Uddrag af bogenUret på instrumentbrættet viste 23:27. Vagtskiftet ville tage tre minutter. Dragan og Zeljko havde ikke brug for mere end et halvt minut for at komme op ad skråningen til personalets indgang. De kunne bevæge sig hurtigt under beskyttelsen fra buskene. Fireogfyrre, femogfyrre, regnede Novak for sig selv og hvilede hovedet mod nakkestøtten. Han begyndte at blive sulten. Det blev han altid, når han røget en joint. Treogtyve, toogtyve. En vagt bevægede sig i skyggerne bag Skulpturgadens vinduer. Toogtyve sekunder ... To sorte overvågningskameraer var synlige mod rummets hvide vægge. Den ene sad i det vestlige hjørne mod parken og dammen, mens den anden vinklede mod det åbne græs foran Forden. Dragan havde krydset Sundet flere uger tidligere for at kortlægge vagtskemaer og kameramønstre. Der var ingen blinde vinkler i overvågningen, så de skulle stole på den menneskelige faktor. Mens vagterne blev udskiftet, ville skærmene stå uden opsyn en kort stund, og det var i den åbning, de ville udnytte. Når SMK spolede filmen igennem igen og forstod, hvad der var sket, ville det være for sent. Maleriet var allerede på vej til Malmø. Om forfatteren Philip Birk (f. 1993) bor i Lund, Sverige. Han begyndte at skrive sin serie om Tom Grip, fordi han syntes, hans venner burde læse mere i stedet for at se Netflix og spille computer. Det kolde døgn er hans debut.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.