We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Pia Konstantin Berg

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Pia Konstantin Berg
    £9.49

    Olivia på 13 er lammet af angst. Hun har ikke været i skole eller bare udenfor i næsten et halvt år. Situationen bliver slet ikke bedre, da Olivias mormor dør meget pludseligt. Hun var den eneste, der rigtig forstod, hvad Olivia havde brug for. Morfaren flytter midlertidig ind hos Olivia og hendes familie. Han og Olivia sidder hjemme sammen hver dag, og langsomt begynder de at udvikle et tæt forhold. Olivias morfar ved nemlig meget mere om, hvordan hun har det, end hun troede. Før Olivia ved af det, ligger hende og morfar ude i haven og laver sneengle og går op til bageren efter linser. De vover sig endda helt op til skolen, men de sørger for at være der, mens alle har time, så der ikke er nogen, der ser dem. De fortæller heller ikke Olivias forældre om deres små udflugter, fordi så tror de bare, hun kan alt muligt. Og Olivia er bange for, at de så vil presse til mere, end hun er klar til. Men med morfars hjælp kæmper Olivia sig langsomt fri af angstens lænker. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Pia Konstantin Berg, der arbejder som videoproducent for bl.a. TV3, Børnecancerfonden og Cool Kids. Derudover er hun medstifter af Foreningen for børn med angst.

  • by Pia Konstantin Berg
    £12.49 - 10.49

    29-årige Carolines liv kører på skinner. Hun har lige købt lejlighed og landet drømmejobbet som musikanmelder – og så har hun tilmed scoret chefen Kaare. Alt er perfekt, hvis man altså ser bort fra, at Caroline får mavepine af at skrive de nådesløse anmeldelser, at Kaare, by the way, er gift og at en dødelig pandemi har lagt landet ned ...På et splitsekund bliver alt aflyst. Vennerne isolerer sig med deres kærester, Kaare prioriterer familien og Caroline bliver sendt på tvungen orlov. Hendes sociale liv består af daglige telefonsamtaler med hendes overbeskyttende forældre, sporadiske sms’er fra vennerne og spontane altanmøder med naboen John – en 94-årig globetrotter med hang til alkohol og technomusik.Foråret ser ikke ligefrem lyst ud, indtil Caroline bogstaveligt talt støder ind i Casper, som vender op og ned på hendes forestillinger om det gode liv. Hans optimisme smitter, selvom han slet ikke er den, hun troede, hun var på udkig efter. Men kan han være lige den, hun har brug for?Kys din kæreste på rejsen er en romantisk komedie om at turde bryde ud af præstationsræsets hamsterhjul og satse på eventyrets sitrende usikkerhed.

  • by Pia Konstantin Berg
    £7.99 - 10.49

    Nogle gange må man rykke tilbage til start for at finde sig selv …Anna har altid haft styr på alting. Med topkarakter i studenterhuen er hun strøget gennem sin CBS-uddannelse med kurs mod drømmejobbet på et prestigefyldt PR-bureau. Men da stillingen går til en anden, står hun for første gang uden en plan og med en stigende følelse af panik. Imens er Annas fraværende far tilbage i Danmark for at overtage det sønderjyske familiegods, og han er opsat på at ansætte hende. Selvom tanken ikke huer storbypigen Anna, er opgaven med at lægge godsets nye brandingstrategi vel bedre end ingenting?På godset møder Anna chefkokken Thomas, som har fødderne solidt plantet i den jyske muld. Da de skal samarbejde, står konflikterne i kø, for hvorfor skal hun ændre ved et image, der har fungeret fint i mange år? Og hvorfor har han så svært ved at forstå, at ikke alle gæster drømmer om brun sovs året rundt? Men måske kan de også lære noget af hinanden? Hvis de altså ikke river hovederne af hinanden først …Kærlighed for kontrolfreaks er en romantisk komedie om modsætninger, der mødes, uventet kærlighed og om måske at være blevet voksen lidt for hurtigt.

  • - syv fortællinger om dyrenes forunderlige liv
    by Pia Konstantin Berg
    £12.99

    Zoologik er en hyldest til de livsglade og legesyge børn og voksne, som skiller sig ud.I de syv rimende fortællinger kan du blandt andet møde flodhesten Kalle, som er tosset med neon og neglelak, og Killingen Kurt, som opdager, at han er Katoperet. Hør også historien om, hvorfor myreslugeren Pil bliver bananspisende veganer, og hvordan hoppen Helene kurerer sin hestebedstefar, der ellers er noget af hyppekonder.Bogen er for alle legesyge sjæle, men egner sig særligt til børn fra seks til otte år.

  • by Pia Konstantin Berg
    £10.99 - 12.99

    Dagmar på ti trekvart er godt træt af sine forældre. De kan finde på at stå og snave nede i Irma, og det er ikke normalt. I Dagmars klasse er alle de seje nemlig skilsmissebørn, og Dagmar vil bare gerne være som dem. Derfor planlægger hun en mission: Hun vil sørge for, at hendes forældre bliver skilt inden jul.Dagmar søger hjælp hos de højere magter, men ham der Gud er ikke så god til at svare på hendes breve. I stedet får hun assistance fra sin bedste ven Valdemar, som dog er mere optaget af at lege med sin hund Jørgen end at bryde ægteskaber.Missionen forløber derfor ikke helt som håbet, og i løbet af december skal Dagmar både håndtere et hul i hovedet, en kikset leverpostejsdate, en uheldig overdosis afføringspiller og et udfordrende krybbespil, som vender op og ned på alting.DAGMARS DECEMBERMISSION er opdelt i 24 kapitler og kan fungere som julekalenderbog i skoleklasser eller som højtlæsning derhjemme. Selvom historien foregår omkring juletid, kan bogen dog sagtens læses på andre tider af året.

  • by Pia Konstantin Berg
    £15.49 - 12.99

    Christian står midt i livet, da han mister sin kone til kræft. For at få hverdagen med børnene Martin og Emma til at glide, overtager hans voksne datter Line styringen af hjemmet, og familien rykker tættere sammen i den sorgfulde dagligdagstrummerum, de lulles ind i. Fortidens følelser spøger, og Christian drages mod børnenes lærer, Katrine, som må tage sit liv med kæresten op til revision, da projekt familieforøgelse ikke går som planlagt.Tiden og tilfældighederne tvinger både Christian, Katrine, Line og Martin ud af deres comfort zone, og måske er det netop, hvad der skal til, for at de hver især kan finde sig selv og hinanden.PÅ DEN ANDEN SIDE er en selvstændig fortsættelse til Halvvejs rundt om søen, Selvvalgte vildveje og Vendepunkt. De fire romaner strækker sig fra år 2000 til 2010 og fortæller historien om alle de snoede veje og valg, som vikler familielivet sammen og fra hinanden.

  • - Om præstationsræs og glæden ved ikke at være den bedste til alt
    by Pia Konstantin Berg
    £6.49

    Hvor mange 12-taller skal du score, før du bliver lykkelig? Hvor mange likes skal du have på Instagram, før du føler dig anerkendt? Og hvor vigtigt er det, at du ved præcis, hvad du vil med dit liv allerede fra folkeskolen?Antallet af børn og unge, som føler sig pressede i præstationsræset, er alarmerende højt, og med de succeskriterier, de ofte møder, er det egentlig ikke svært at forstå. Men skal vi nødvendigvis leve op til samfundets idealer for at opnå personlig succes?DEM DER GRINER MEST tegner et levende portræt af præstationskulturen gennem en række fortællinger fra personer, som har mærket presset og følt nederlagene. De har taget omveje, lært af deres fejl, fundet styrke og erfaret, at toppræstationer mister deres værdi, hvis glæden ikke er med.Blandt de medvirkende er musiker Julie Maria, skovarbejder Casper Normann, iværksætter Michelle Hviid, pædagog- studerende Marie Lund samt skuespiller og filminstruktør Christian Tafdrup.

  • by Pia Konstantin Berg
    £8.99 - 15.49

    Hvad gør man, når ægtefællen afslører, at hun både har en affære og en dødelig sygdom? Christian er i krise, da Helle nytårsaften røber flere sandheder, end han kan håndtere. Datteren Line er flyttet sammen med Troels og forsøger at finde fodfæste i sit første parforhold. Lillebror Martin er blevet teenager og udforsker nye territorier med veninden Rosa, mens hans klasselærer, Katrine, har de bedste intentioner om at følge fornuften og bygge en fremtid op med Christoffer, men følelserne – og Christian – kommer i vejen … VENDEPUNKT er en selvstændig fortsættelse af romanerne Halvvejs rundt om søen og Selvvalgte vildveje. Serien på i alt fire bøger strækker sig fra år 2000 til 2010 og fortæller historien om alle de snoede veje, der vikler familier sammen og fra hinanden.

  • by Pia Konstantin Berg
    £7.99 - 6.99

    Vinder af Gyldendals romankonkurrence "Det der kærlighed" i 2019. 14-årige Camille og hendes fraskilte mor flytter ind hos morens nye kæreste Peter og dennes søn Oliver. Peter og Oliver bor i et stort lækkert hus tæt ved stranden, med swimmingpool og masser af plads. Og Oliver har en utrolig sød og pæn kæreste, Lina - der heldigvis lige skal et år på udveksling i USA. Camille er overhovedet ikke begejstret for projekt indflytning, men hendes modvilje varer ikke ved …

  • by Pia Konstantin Berg
    £8.99 - 15.49

    Helle er gravid. Det var slet ikke planen. De skulle jo skilles. Christian og Helle må derfor nu forsøge at få livet til at fungere sammen og ikke hver for sig. Imens vælter deres teenagedatter Line ind i sin første forelskelse – og den er både overvældende og kaotisk. Lillebror Martin lever under radaren og vil klare sine udfordringer alene, men ender med at skabe endnu større problemer for sig selv. Hans klasselærer, Katrine, forsøger at holde sig på sikker afstand af familien. Omstændighederne tvinger hende dog tættere på både Helle, Christian og deres børn. Selvvalgte vildveje er en selvstændig fortsættelse af romanen Halvvejs rundt om søen. Serien på i alt fire bøger strækker sig fra år 2000 til 2010 og fortæller historien om alle de snoede veje og valg, som vikler familielivet sammen og fra hinanden.

  • - Historier fra forfatternes gader
    by Vibeke Marx, Martin Dreyer Pedersen, Kim Karmark, et al.
    £9.49

    Der er menneskeknogler i haven, kys under gadelamper, oversvømmelse, gadefest, flirt og hævn i novellesamlingen Egne veje.Novellerne foregår på otte danske veje, hvor forfatterne selv bor. Forfatterne leger med tanken: Hvad sker der bag facaderne? Hvilke dramaer og hemmeligheder gemmer der sig? Egne veje er en ‘roadbog’, der kommer vidt omkring og er befolket af bl.a. en spirituel enkefrue, en falleret cykelrytter, en grænseoverskridende hundeejer, en forelsket gymnasiepige og mange flere. Måske kan du genkende dig selv – eller din nabo?

  • by Pia Konstantin Berg
    £10.99 - 10.49

    Nytårsaften år 2000 beslutter Christian og Helle sig for at blive skilt. Kærligheden kan ikke længere få luft, og de er enige om, hvad der skal ske – lige indtil virkeligheden kommer i vejen. For teenagedatteren Line er i oprør, sønnen Martin er tynget af angsten for forandring, og Helle begynder at frygte ensomheden. Hun trækker skilsmisseplanerne i land og kæmper for at holde på Christian, som er ved at blive kvalt i familielivet, alt imens en umulig forelskelse sniger sig ind på ham. HALVVEJS RUNDT OM SØEN er historien om alle de snoede veje og valg, som vikler familielivet sammen og fra hinanden. Historien strækker sig over to et halvt år og er første bind i en serie på fire romaner.

  • by Pia Konstantin Berg
    £10.99

    Hvor mange 12-taller skal du score, før du bliver lykkelig? Hvor mange likes skal du have på Instagram, før du føler dig anerkendt? Og hvor vigtigt er det, at du ved præcis, hvad du vil med dit liv allerede fra folkeskolen?Antallet af børn og unge, som føler sig pressede i præstationsræset, er alarmerende højt, og med de succeskriterier, de ofte møder, er det egentlig ikke svært at forstå. Men skal vi nødvendigvis leve op til samfundets idealer for at opnå personlig succes?DEM DER GRINER MEST tegner et levende portræt af præstationskulturen gennem en række fortællinger fra personer, som har mærket presset og følt nederlagene. De har taget omveje, lært af deres fejl, fundet styrke og erfaret, at toppræstationer mister deres værdi, hvis glæden ikke er med.Blandt de medvirkende er musiker Julie Maria, skovarbejder Casper Normann, iværksætter Michelle Hviid, pædagog- studerende Marie Lund samt skuespiller og filminstruktør Christian Tafdrup.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.