Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Den kierkegaardske samtalesløjfe handler om eksistentielt bevægende samtaler. Den tilbyder inspiration og kritisk refleksion til dig, der som professionel dialogholder vil hjælpe andre til at handle og vælge med dybere mening, passion og integritet.Fokus rettes mod 1) den selvtilblivelse, du kan bidrage til i samtalen, 2) det selvtab, du uforvarende kan komme til at forstærke i samtalen, 3) den eksistentielle grundintention, der skal sætte retningen for samtalens aktiviteter og 4) den etiske dialogiske kapacitet, du må udvikle for at støtte din dialogpartner i at blive sig selv ved at vælge sig selv.Den kierkegaardske samtalesløjfe præsenterer et eksistensfænomenologisk og narrativt perspektiv på samtaler, som er forankret i de filosofiske og psykologiske indsigter, som Søren Kierkegaard bidrager med i sine beskrivelser af menneskets eksistens, og som kan udfoldes inden for rammerne af protreptik og tredje generations coaching®. Sløjfen har fokus på de livslange bevægelser, der indgår i kunsten at eksistere, og den bindes sammen af en medmenneskelig etik om at ”være på den andens vegne” og bruge samtale til at bestyrke handlekraft, lidenskab og frugtbar selvrefleksion.
Bogen har til formål at vise forskellige måder at arbejde med protreptik på i praksis for dermed at bidrage til den udvikling i samfundet, som i højere grad efterlyser de filosofiske værdier.Bogens ti bidragsydere fortæller, hvordan de benytter protreptiske redskaber i deres arbejde. Du får viden om, hvordan ordenes dybere indhold kan være meningsskabende og bevidsthedsudvidende. Du får indblik i, hvilke praktiske redskaber der benyttes for at skabe de optimale læringsbetingelser i et protreptisk uddannelsesforløb, filosofiske protreptiske samtalesaloner, implementering af protreptik i en organisation, protreptisk arbejde i udviklingssamtaler (MUS og GRUS), fremmelse af praktisk filosofi og dannelse hos børn samt protreptikkens muligheder som dialogisk ledelsesintervention mod “professionsetisk stress”. Du får også viden om, hvordan protreptik og vionlinspil kan have forløsende effekt hos alvorligt syge og døende børn og voksne, hvordan du kan arbejde med stilheden for at skabe yderligere refleksioner, og hvordan protreptik, kunstværker og teknologi kan hjælpe dig til at få indsigt i dine værdier, styrker og personlige ressourcer.Bogen henvender sig til dig, der har interesse for kommunikation og praktisk filosofi, og som ønsker at blive inspireret af og tilegne dig nye protreptiske redskaber. Du ønsker måske at starte din egen praksis, hvor du tilbyder filosofiske samtaler. Dit protreptiske ståsted kan være et af følgende:- Du er mindre erfaren med protreptik og ønsker mere viden og indsigt.- Du har et større kendskab til protreptik og benytter det aktivt i dit arbejde.- Du har din egen praksis, hvor du tilbyder coaching, terapi, filosofiske eller protreptiske samtaler, og du ønsker mere viden om, hvordan du kan arbejde med protreptik i en mere praksisnær retning.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.