Books by Pia Tafdrup

I Sekundernes bro opleves livet, døden, kærligheden og erotikken med "sanser spændt til bristepunktet", som det udtrykkes i digtet ”Fiktive tegn”.

OEHL #2 – Antologi for ny dansk litteratur er skrevet af 20 forskellige forfattere – etablerede såvel som nye stemmer, bl.a. med nye tekster af Iben Mondrup, Jørgen Leth og Pia Tafdrup. Antologien giver et bredt udsnit af den litterære verden lige nu med tekster om alt fra fuglekranier, pastaengle og Satan til spørgeskemaer, grafiske noveller og mødereferater. Alle tekster er nye og ikke udgivet før.Teksterne er udvalgt på baggrund af et open call, hvor forlaget modtog ikke mindre end 80 bidrag. De to redaktører, Christel Sunesen og Lea Fløe Christensen, har udvalgt de 13 stærkeste, sjoveste, mest provokerende, rørende, skæve bidrag og derudover kontaktet en række etablerede forfattere. Ønsket er, at de nye stemmer dermed får større opmærksomhed på den litterære scene, og antologien vil være oplagt i undervisning med blandingen af nye og etablerede forfattere."Der er mange fine sager at finde i denne antologi, der har et solidt litterært niveau. Nogle tekster er lette at læse, mens andre er mere eksperimenterende i stil og form." – Lektørudtalelse

Pia Tafdrups digtsamling Lugten af sne er anden del af en suite. Første del var Smagen af stål, der udkom i 2014. Temaer som tab, erkendelse, individ og den omgivende verden står stærkt i Pia Tafdrups forfatterskab.

Den midaldrende Andreas kommer tilfældigvis til at sidde ved siden af den unge Rebecca ombord i et fly. Hun får hans kort, og opsøger ham i København. Her kommer hun i snak med romanens fortæller, Sophia, der bor i samme opgang som Andreas. Andreas begynder at opføre sig bizart over for Rebecca, og Sophia kan se, at han forsøger at få hende til at ligne sin første kone, der til hans store sorg døde meget ung.Læs mere om forfatteren, Pia Tafdrup.

Digte om en fars sidste tid, fra han bliver så syg og dement, at han ikke længere kan være i sit hjem, men må på plejehjem, til han kommer på hospitalet og dør af fysisk svækkelse. Hele denne proces - og de pårørendes, konens, børnenes reaktioner - beskrives nøgternt og kontant med al den uafvendelighed, der præger et sådant forløb, og med glimt tilbage til det liv, han engang havde.

Berøringen af hud er digte om følesansen – om hænder, kærtegn og kamp, om at mærke nærvær og fravær, om de materialer, vi omgiver os med, og de elementer, vi udsættes for.Med Berøringen af hud afslutter Pia Tafdrup kvintetten DE FEM SANSER, som er en undersøgelse af sanserne i poetisk form, og som består af digtsamlingerne Smagen af stål, Lugten af sne, Synet af lys, Lyden af skyer og nu Berøringen af hud.

Pia Tafdrup is one of Denmark's leading poets. The Taste of Steel and The Smell of Snow are the first two collections in her new series of books focussing on the human senses. While taste and smell dominate, the poems are equally about the way of the world and the losses that people sustain during the course of their lives.

Lyden af skyer er fjerde bind i Tafdrups store sammenhængende projekt om de fem sanser, der begyndte med Smagen af stål i 2014 og efterfulgtes af Lugten af sne, 2016, og Synet af lys, 2018. I dette bind gælder det høresansen - med alle de følelser, det afsætter, af sorg og glæde, vrede og afsky, henrykkelse, eftertænksomhed, vemod, angst og utryghed. Sensuelle, tænksomme digte om den fjerde af menneskets sanser.

Synet af lys er tredje bind i Tafdrups store sammenhængende projekt om de fem sanser, der begyndte med Smagen af stål i 2014 og efterfulgtes af Lugten af sne, som udkom to år senere. I dette bind gælder det synssansen: synet af smukt og af grimt, muntert og sørgeligt, lys og mørke, med alle de følelser, det afsætter, af sorg og glæde, vrede og afsky, henrykkelse, eftertænksomhed, vemod, angst og utryghed.

Digtene i denne samling er udvalgt af Pia Tafdrup selv og består af digte fra alle Tafdrups digtsamlinger – til og med Tarkovskijs heste, der udkom i september 2006. Med denne samling markeres Pia Tafdrups 25 års jubilæum som forfatter.

Springflod udgør en krans af digte, som i syv hovedafsnit skildrer en kærlighed fra den tidligste usikkerhed til en afklaret ro.

Samlingen består af 60 digte, der beskriver hver sit år i forfatterens liv, fra de allerførste sansninger af omverdenen, over den gradvise opdagelse af verden, af sproget og dets finurligheder, livet på den gård, hvor hun voksede op, skolegang, pubertet, litteratur, fremtidsplaner, rejser, ophold i Thy-lejren, rockmusikken, studier, politik, kærlighed, om at blive digter, om mødet med andre forfattere, om at få børn, have børn, blive ældre og have gamle forældre, se gentagelser og notere sig tidens gang

Pia Tafdrup har selv rejst mere end de fleste, ikke mindst i embeds medfør, til utallige litteraturfestivaler rundt om i verden. Og denne bog handler om at rejse, helt fra barnets udlængsel fra hjemmet, om at flytte hjemmefra, fra forældrene, ud i verden, om tingene, man flytter med, om at blive voksen og begive sig ud på rejse igen, fra hjem og børn, om at opleve det nye og fremmede, nær og fjern, om at komme hjem igen og se, at intet tilsyneladende er som før, om at længes ud på ny, om lufthavne og banegårde, om de landskaber, man rejser i, og de spor af bevægelse og vandringer, man ser alle steder, om dyr og fugle, om medrejsende og andre rejsende, levende som døde, om den sidste rejse, om rejsen som mål og som middel, om rejsens omstændigheder og rejsens omstændeligheder, Tafdrup er ikke en af de lette rejsende, hun rejser ingen steder uden en større oppakning, og det har hun et godt og selvironisk øje til.

I Hvid feber beskrives en kvindes oplevelse af kærligheden og erotikken som en smertefyldt og depressiv erfaring på vejen mod erkendelse og indsigt.

Pia Tafdrups første digtsamling siden Territorialsang (1994)."Disse digte ejer noget af den samme inderlighed, som er kendetegnende for Biblens Gamle Testamente. Dets patos uden vammelhed og dets livsglæde med indsigt i smerten ... Dronningeporten er den bedste digtbog, jeg længe har læst." - Jens Asbjørn Seehuusen, Aktuelt."En smeltende fin samling ... Samtidig med at denne bog så absolut er et af forfatterskabets hovedværker, så overrasker hun alligevel med en udadvendthed, som ikke er set og følt så mærkbar før. Og for fanden hvor det dog klæder hende." - F.P. Jac. Besøg Pia Tafdrups hjemmeside

DET SOM KOMMERBytter fuglene ud med skyerneskyerne med stjernernebytter én himmel udmed en anden- ikke nødvendigvis smukkere himmeldag med natdet som findes omkringrykker ind i lysetog betragtesalt det som kommer tilhører miget øjeblikfuglene skyerne og stjernernealt det som kommerer netop hvad jeg søgerdet som én gang fandteskommer ikke merederfor griber jeg himlen bag himlen nuog det lys de har fanget, mine øjnegør mit blod så levendealt andet har jeg glemt.Intetfang udkom første gang i 1982 på Borgens Forlag.

Tafdrups digte spænder fra undfangelsesøjeblikket til evigheden. Liv ses som en konfrontation med det, der er større end én selv. Kærlighed, begær og død, urkræfter, der er til stede selv i en nok så moderne civilisation. Noget truer og trækker mod fald, andet løfter. Besøg Pia Tafdrups hjemmeside

Digte som tager naturen, og især skov og træer, som udgangspunkt, dels konkret, dels som symbolsk rum for refleksioner over tidens og dødens vilkår.“Det er digte der duer.”- Thomas Bredsdorff i Politiken“Krystalskoven er et suverænt nyt skridt i Tafdrups værk - og samtidig en gribende “genopdagelse” af skoven hin- sides oprindelighedsforestillingerne.”- Frederik Stjernfelt i Samlerens Bogklub“Pia Tafdrup når nye højder”- Poul Borum i Ekstra Bladet“Pia Tafdrup har skrevet nogle af sine bedste digte. Det siger en del.”- Jørgen Johansen i Berlingske Tidende

Som den første kvinde i Norden udsendte Pia Tafdrup i 1991 en poetik. Over vandet går jeg er specifikt knyttet til hendes eget lyriske projekt. Formen er skitsens, der spørges, mere end der svares. Men med sin insisteren og manglende angst for det patetiske markerede værket sig som et personligt og kompromisløst udsagn.

Nye digte af forfatteren til Dronningeporten, som hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris 1999 for. Besøg Pia Tafdrups hjemmeside

Boomerang er titlen på Pia Tafdrups 101 hårdtslående haikudigte, der har det tilfælles med jagtvåbenet af samme navn, at de er hurtige og præcise. Det er haikudigtets natur at spejle eksistensen, både dens skønhed og dens grusomhed og vanvid. For digteren kommer det overrumplende, som når man snubler over en sten, men haiku er også øjeblikkets digtning: læseren skal fornemme de små lynende øjeblikke stærkt. Hvert digt er som en pludselig opvågnen, der involverer både tanke og sansning. Selv i en så minimalistisk form som haikudigtet kan fortællingen og dramaet folde sig ud. Digtene i Boomerang omhandler således både barndom, krig, kærlighed, natur, kunst og fortsat erkendelse. De spænder fra opbrud til nyt møde og har forvandling som gennemgående tema.

Sanselige digte, der forener en voksen kvindes følelser med barnets nysgerrige opdagelse af verden.

Digtkreds med byen Jerusalem som et gennemgående motiv, der til gengæld bliver behandlet og fortolket under mange forskellige synsvinkler.

Pia Tafdrups tredje digtsamling Den inderste zone udkom første gang i 1983 og fordyber sig, ligesom forgængerne Når der går hul på en engel og Intetfang, i en kropslig-erotisk kvindelig identitetssøgen.

Pia Tafdrup is one of Denmark's leading poets. She has received the Nordic Literature Prize - Scandinavia's most prestigious literary award - and the Swedish Academy's Nordic Prize. This new translation of her work combines two recent collections, The Migrant Bird's Compass and Salamander Sun, which comprise the third and fourth parts of a quartet written over ten years: the first two parts are The Whales in Paris and Tarkovsky's Horses (published in English by Bloodaxe in 2010 as Tarkovsky's Horses and other poems). The Migrant Bird's Compass is a book of poems about the dimensions of travel, either to specific countries or as an inner journey. The route from birth to death is also portrayed. Travel demands commitment and curiosity. The only predictable thing about it is the unpredictable. Travel implies vulnerability, but also much that has happened at home while one was away. The poems are about the experience of 'resting in myself / despite the fire in the centre of the earth'. Salamander Sun presents 60 poems, one for each year, from 1952, when Pia Tafdrup was born, to 2011; from the first chaotic sensations, through the gradual discovery of the world and its diversity, and of language, its possibilities and challenges; from growing up on a farm, puberty, study, politics, love, to becoming a poet, having two sons, getting older and having old parents; to leaving one's mark and understanding one's place in the passage of time. The poems cast light backwards, but also seek a focus in the future. Together with The Whales in Paris and Tarkovsky's Horses the two books form a quartet that centres on the theme of journeying and passage, its individual parts creating a field of tension. Each part portrays an element: water, earth, air and fire, each represented by a creature, and each part has a key figure: the beloved person, the father, the mother and the "I" that recalls its life. Original title: Salamandersol.

Pia Tafdrup is one of Denmark's leading poets, the winner of the Nordic Prize - Scandinavia's most prestigious literary award - for her collection Queen's Gate, published by Bloodaxe in 2001. This new translation of her work combines two more recent collections, The Whales in Paris and Tarkovsky's Horses, the first and second parts of a quartet.

Jorden kunne være blå som i Lauras billeder. Og fuld af kærlighed. Men kærlighed og kunst står oftest i modsætning til hinanden på trods af deres fælles utopi.Laura er kunstner på vej mod det store gennembrud - og mor til to sønner i begyndelsen af tyverne. Laura har levet et uforpligtende liv udelukkende styret af, hvad hun havde lyst til lige nu og her. Men efter en kærlighedsaffære med en ung mand, jævnaldrende med hendes sønner, skifter hendes liv fra lyst til pligt. Hun kæmper for at forene sit livs tre store roller: Moderen, Elskerinden og Kunstneren.I Jorden er blå giver Pia Tafdrup sit bud på, hvad der sker når faderen er fraværende. Hvad sker der, når ingen vover at være “voksen”, når ingen påtager sig et ansvar?

Døden i bjergene handler om livshåb og begrænsninger. Om længslen efter en frihedsverden - og på den anden side de forventninger, der rettes til den unge kvinde. I dette spændingsfelt befinder Laura sig. Hun er hjemme for at hjælpe sin moder med en flytning, men besøget udvikler sig til en voldsom konfrontation, hvor de to verdener spilles ud mod hinanden.

Smagen af stål er Pia Tafdrups 16. digtsamling. Samlingen tematiserer livets barske sider og handler om en række forskellige former for tab. Der er tale om en klassisk Pia Tafdrup-bog med stemningsmættede sansninger, iagttagelser og ræsonnementer om liv og død, samt litteraturens mening og betydning i en konfliktmættet verden. Smagen af stål efterfølger de fire bøger i Salamanderkvartetten, Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs Heste (2006), Trækfuglens Kompas (2010) og Salamandersol (2012), som spænder over de fire elementer, vand, jord, luft og ild, og som er båret af hver sit dyr. I Smagen af stål arbejder Pia Tafdrup blandt andet med en hårdhed i sproget med hyppig brug af den trykstærke mandlige udgang.

Pia Tafdrup har selv rejst mere end de fleste, ikke mindst i embeds medfør, til utallige litteraturfestivaler rundt om i verden. Og denne bog handler om at rejse, helt fra barnets udlængsel fra hjemmet, om at flytte hjemmefra, fra forældrene, ud i verden, om tingene, man flytter med, om at blive voksen og begive sig ud på rejse igen, fra hjem og børn, om at opleve det nye og fremmede, nær og fjern, om at komme hjem igen og se, at intet tilsyneladende er som før, om at længes ud på ny, om lufthavne og banegårde, om de landskaber, man rejser i, og de spor af bevægelse og vandringer, man ser alle steder, om dyr og fugle, om medrejsende og andre rejsende, levende som døde, om den sidste rejse, om rejsen som mål og som middel, om rejsens omstændigheder og rejsens omstændeligheder, Tafdrup er ikke en af de lette rejsende, hun rejser ingen steder uden en større oppakning, og det har hun et godt og selvironisk øje til.  Lydbogen er indlæst af forfatteren.