Books by Pia Viscor

Denne bog om Brandsøs historie starter i istiden og slutter ved år 1900. Gennem beretninger skrevet i en let stil og med mange illustrationer føres læseren gennem øens historie. Der fortælles om flint og fortidsminder, gods og grevskab, bebyggelse og beboere, jord og jagt, mose og mågeæg, skov og skole, krig og kærlighed, pest og post, skatte og smuglere, færge og fæstere, stormflod og sømænd, død og drukning, kirke og kunst, alderdom og afvikling samt meget mere. Emnerne er mangfoldige, og via beretningerne kommer øens samlede historie til at fremstå som et hele.

Jystrups storke er en lokalhistorisk beretning om de storke, som i tidens løb har bygget og boet i Jystrup.De tidligste omtaler af storke i Jystrup stammer fra slutningen af 1800-tallet. Herfra følges historien om storkene i Jystrup frem til 1941, hvor det sidste storkepar ynglede i landsbyen. I sommeren 1942, opholdt en enlig stork sig ved Jystrups storkerede, og den blev Jystrups allersidste stork.Sideløbende med beretningen om Jystrups storke, fortælles der gennem lokalhistoriske fakta-ark om personer og lokaliteter, der er nævnt i teksten.

I 1874, 1875 og 1884 udvandrede tre brødre Nielsen med familier til Amerika. De rejste fra deres hjemby Jystrup, som hørte under Skjoldenæsholm Gods på Midtsjælland, og de var en del af de omkring 500 emigranter, som i 1800-tallets sidste halvdel forlod godset i håb om en bedre fremtid i Amerika.Gennem bogen berettes om de tre brødres baggrund og årsager til udvandring, om rejsen over Atlanten samt om deres nye liv i Amerika i forsøg på at besvare spørgsmålet: Var det rejsen værd?

Bogen beretter om tilblivelsen af Danmarks Riges Grundlov af 1849 og de senere ændringer op til 1915, hvor kvindernes ret til at stemme og blive valgt ind i Rigsdagens to kamre var det altovervejende tema til diskussion og debat. Kvindernes kamp følges og siden reaktionerne på deres sejr. Emnerne bevæger sig fra det nationale niveau til det helt lokale for at ende i Jystrup, der kan fremvise både en kvindeeg og en Grundlovssten til minde om den skelsættende dag, hvor fundamentet i det danske demokrati blev udvidet med bl.a. en stor kvindeskare. Det sidste afsnit fortæller om kvinden bag egen, den politisk engagerede lægefrue Clara Tvedegaard.