Books by Poul Ferland

Skønt blot det første essay direkte tematiserer dannelsesbegrebet, drejer alle essays sig i virkeligheden om, hvad der må være eller engang måtte blive relevant for en genuin dannelse.Den gennemgående tese for alle essays er, at fornuften i den vestlige, og herunder den danske, kultur i ikke ringe grad er præget af en vis formørkelse, af en tendens til endimensionalitet og instrumentel fornuft.Denne formørkelse forsøger essayene at fremstille igennem kritisk behandling af temaer som dannelse, det moderne, tro og mening i relation til viden, logikken og naturlovene samt spontanitet. Det er temaer, som ikke blot er videnskabeligt, filosofisk eller kunstnerisk, men også eller måske især almenkulturelt relevante.

Essayet følger ikke-arbejdstidens udvikling frem til egentlig fritid fra ca. 1500 til i dag, især med henblik på Danmark, der dog i høj grad følger det vesteuropæiske og vestlige mønster.Fritidsbegrebet er så tæt knyttet til hhv. arbejds- og naturbegreberne, at behandlingen af disse indgår som central i afhandlingen.Reformationen og Luther, rationalismen og René Descartes, liberalismen med Adam Smith, romantikken, den tyske idealisme med G.W.F. Hegel samt Karl Marx og fagbevægelsen er nogle af de personer og temaer, der tages op i forbindelse med fritidsbegrebet.Indtil 1800-tallet blev hovedvægten givetvis lagt på arbejdet, men i 1800-tallet vinder ønsker om mere og bedre fritid indpas. Diskussionen om, hvordan fritiden burde være, er dog stadig højst aktuel.

Bogen indeholder to essays: Modstandsideer og Om begrebet landsforræderi. Begge relaterer sig til besættelsen af Danmark 1940-45.Det første analyserer det illegale blad Folk og Frihed, der ser samvittigheden som den instans, modstandskampen udspringer af. Også andre illegale blade inddrages med henblik på idégrundlaget for modstand. Essayet spørger: hvad har disse tanker at sige mennesker i dag?Det andet essay analyserer især lovtekster, herunder primært Straffelovstillægget fra 1945, dels for at afdække landsforræderi-begrebet i historiske tekster, der endnu i dag må siges at have relevans, dels for at opstille et i dag gyldigt begreb om denne særlige form for forbrydelse.

De to essays undersøger hhv. begrebet om heksen og den ideologi, der praktiseredes i Auschwitz. Essayet om heksen finder, at forestillinger om og forfølgelse af hekse bunder i en dybere, historisk gennemgående angst og foragt for kvinden. Ideologien i Auschwitz måtte, midt i al sin fordækte bestialitet, af hensyn til det i øvrigt civiliserede og veldisciplinerede tyske samfund vise sig 'pæn' og legal. Ideologien anså også mennesker som fra hinanden helt isolerede og atomiserede 'individualister' i hensyns- og nådesløs kamp for overlevelsen. De to artikler er fælles om at se en helt grundlæggende årsag til uhyrlighederne i den vestlige kulturs så at sige ubeherskede trang til at beherske og underlægge sig naturen, den ydre såvel som menneskets egen. Som tillæg er trykt et essay om nogle erfaringer fra min studietid.

Siden dette århundredes begyndelse er ordet kulturarv i stigende grad blevet benyttet med forkærlighed af såvel politikere som journalister, menigmand og fagfolk. Tolkningen af begrebet har imidlertid taget sig forskellig ud; fx har nogle - og nok de fleste - tolket det med en national betoning, mens andre har betonet det internationale eller universelle. Nærværende bog forsøger via undersøgelser af bl.a. juridiske, politiske, videnskabelige og filosofiske tekster en filosofisk tydning af begrebet. Den ser kulturarv bestemt som ethvert spor af menneskelig virksomhed. Dette implicerer ikke mindst en kritik af, hvad kulturarven indeholder af noget barbarisk, umenneskeligt og uretmæssigt. Derfor er hovedsynspunktet i denne bog, at forgangne slægters håb om et bedre liv bør få nutidens beskæftigelse med 'kulturarven' til primært at se kritisk på 'kulturgælden', altså fortidens og samtidens uret, for det fremtidige livs skyld.

Bogens 16 essays giver nye, kulturkritiske analyser af og inden for så forskellige emner som blandt andre almengyldig moral, menneskerettighedernes idégrundlag, 12- og 13-karakterskalaerne, humanioras status, det populære værdibegreb, kunstmuseernes rolle, billedkunstværker, skønlitteratur, musik, religion, æstetik og filosofi. Artiklerne er hver især selvstændige, af hinanden uafhængige skrifter, men sammen belyser de hinanden og giver læseren nye vinkler på især den hjemlige og den vestlige kultur, dens idégrundlag og dens frembringelser. En central hensigt med bogen er at give læseren aktuelt, relevant og originalt tænkt stof til egne refleksioner.

Bogen argumenterer for, at kunstmuseets primære formål er forskning i og formidling af erkendelse vedrørende kunst af aktuel interesse - hvilket ikke nødvendigvis betyder den nyeste kunst. At erkendelse af kunstens form og indhold er kunstmuseets centrale opgave, er således bogens hovedtese.