Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I Tør du fejle? har forfatter Rebekka Bøgelund samlet en række toneangivende eksperter og ledere for at finde ud af, hvordan vi sikrer, at arbejdsmarkedet bliver et trygt sted, hvor der er plads til, at ens medarbejdere og kolleger kan begå fejl. For ved at give plads til muligheden for at fejle bliver der plads til at skabe innovation, idéer og kreativitet. Og som leder er man i høj grad en af dem, der kan være med til at sikre, at denne kultur spredes på arbejdspladsen.Bogen indeholder kapitler med 19 ledere og eksperter på området, der giver deres synsvinkel til kende. Lyt bl.a. til:- Når tryghed og mod går hånd i hånd – samtale med Stine Bosse, bestyrelsesformand- Når idéer bliver til handling – samtale med Anne Kirketerp, psykolog og ph.d.- Følgeskabet som leder – samtale med Niels Duedahl, CEO, Norlys- Fokusér på styrkerne og minimér fejlene – samtale med Peter Bredsdorff- Larsen, coach, foredragsholder og landstræner for det færøske herrehåndboldhold- Det skal trænes at fejle – samtale med Brian Lykke, komiker, tekstforfatter, skuespiller
I rigtig mange organisationer er det politisk korrekt at sige, at her har vi højt til loftet. Her kan du byde ind med dine idéer og eksperimentere, men er det reelt det, der sker? Det sker måske i et direktionslokale eller i en marketingafdeling, men sker det i hele virksomheden? Sker det hos hver enkelt medarbejder? Er det legalt at byde ind med idéer og tanker og bevæggrunde uden samtidig at kunne vise konkrete mål og resultater? Er der plads i uddannelsesinstitutionerne til at kunne fejle og eksperimentere og være nysgerrig på sin viden uden konstant at have murren i maven over, hvorvidt man rammer det rigtige gennemsnit – så man ikke afskærer sig fra præcist den karriere, man tror, man drømmer om? Vi bliver nødt til at gøre op med nulfejlstyranniet, som vi alle sammen er blevet en del af. Vi er ikke konkurrencedygtige, hvis de kommende verdensborgere, dem der skal sikre teamsamarbejdet og de nye landvindinger, ligger derhjemme med angst, depressioner og frygten for at præstere og fejle. Vi er ikke konkurrencedygtige, hvis vores studerende har et højt gennemsnit men ikke har de rigtige kompetencer til at varetage deres arbejde. Vi er ikke konkurrencedygtige, hvis medarbejderne altid holder sig inden for stregerne, fordi de vil være sikre på at kunne levere et succesfuldt resultat, og fordi de er bange for repressalier. Og vi er ikke konkurrencedygtige, hvis lederne i organisationen ikke ved, hvordan de fremmer de sunde kulturer, hvor medarbejderne rent faktisk tør at fejle, at bevæge sig uden for stregerne og tale om deres fejl for at blive klogere og mere innovative. Som I vil læse i bogen, så er det ikke nok at sige, at nu skal vi turde at eksperimentere noget mere, nu skal vi turde at fejle og tale om vores fejl. Det kræver et kulturskifte, både i virksomheden og på uddannelsesinstitutionen, i samfundet og hos lederen. Det kræver et ændret mindset i måden vi opfatter os selv på og i måden, vi leder på. For vi får, hvad vi måler på. I får nogle bud med rod i den evidensbaserede forskning men I får også en række bud fra virkelighedens forandringsagenter. Fælles for dem alle er, at de har indset, at med udvikling og innovation der følger også fejl og eksperimenter Om forfatterenRebekka Bøgelund er selvstændig Organisations- og ledelseskonsulent og ejer af virksomheden Crop Organisation. Her rådgiver og underviser hun virksomheder i at skabe sunde organisationskulturer ud fra en tillidsbaseret og anerkendende ledelsesfilosofi. Hun er samtidig vært på podcasten Nulfejlskultur, hvor hun sammen med ledere, forskere og praktikere har spændende dialoger om, hvordan ledere og medarbejdere sammen sætter nulfejlskulturen fri og skaber psykologisk trygge organisationer, hvor det er okay at fejle og eksperimentere for at blive mere innovativ. Hun har en master i psykologi fra Århus Universitet og en master i kommunikation fra Københavns Universitet.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.