Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Skolereformens forvaltningsparadoksAf Klaus MajgaardDenne artikel belyser to modstridende dimensioner ved folkeskolereformen, hierarkisk målstyring og netværksbaseret kapacitetsopbygning, og søger at få dem til at spille sammen gennem en procesorienteret tilgang til målstyring. Reformens succes afhænger ifølge forfatteren af, hvorvidt de mål, der fastsættes på forvaltningsniveau, formår at sætte en ramme om de konkrete processer i lokalmiljøerne uden at være direkte indholdsdefinerende.Forvaltningens rolle som støtte for PLF-processenAf Richard DuFour og Robert J. MarzanoDenne artikel sætter fokus på, hvordan ledere på forvaltningsniveau kan bidrage til at fremme elevernes læring på de enkelte skoler og i de enkelte klasseværelser. Med udgangspunkt i forskning og egne erfaringer med kompetenceudvikling i praksis understreger forfatterne, hvordan tydelig målsætning og etableringen af professionelle læringsfællesskaber (PLF) spiller en central rolle.Ledelse af læring. Strategisk udvikling og læringsledelse af skoleområdet i Gladsaxe KommuneAf Michael MariendalGladsaxe Kommune er i øjeblikket ved at forny organisationsstrukturen og -kulturen på skoleledelsesområdet. Med inspiration fra bl.a. skolebesøg i Canada, hvor synlig læring og læringsmål er i højsædet, beskrives det, hvilke tiltag kommunen har iværksat for at bringe ledelsesniveauet tættere på praksisog derved skabe de optimale betingelser for læringsvækst.København sætter ord på god skoleledelseAf Tobias Børner Stax og Anja Helmbæk HorstEn skoleleder og direktøren for Børne- og Ungdomsforvaltningen giver i denne artikel hver deres bud på, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i vedtagelsen af den nye skoleledelsesprofil i Københavns Kommune – og hvilke behov den udspringer af. Vigtigt i denne diskussion er spørgsmålet om denrolle, forvaltningen har at spille i ledelsen af den enkelte skole og det enkelte klasseværelse.
Forskning viser, at et professionelt læringsfællesskab, der sætter elevernes læring i centrum i et målorienteret teamsamarbejde, og hvor alle medlemmer af teamet tager kollektivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen, giver alle elever de bedste læringsmuligheder.Håndbog i professionelle læringsfællesskaber er til alle, der ønsker at udvikle deres arbejde i og som et professionelt læringsfællesskab. Bogen tilbyder en grundig indføring i, hvad professionelle læringsfællesskaber er, og hvordan man kan komme i gang med at arbejde i professionelle team, der har elevernes læring i fokus.Bogen er systematisk bygget op og kommer rundt om emner som, hvordan man afklarer organisationens formål, hvordan man får skabt et læringsfokus, og hvad man gør, når nogle elever ikke lærer. Herefter gennemgår den, hvordan man opbygger en samarbejdskultur i professionelle læringsfællesskaber, og hvordan man sikrer, at samarbejdet bliver tilpas resultatorienteret gennem brugen af relevant information og data. Forfatterne beskriver også, hvordan man kan implementere professionelle læringsfællesskaber på alle skoler i en forvaltning. Til sidst kommer de med konkrete bud på, hvordan man kan skabe konsensus i sin organisation, og hvad lederne og underviserne kan - og er nødt til - at gøre, hvis der opstår konflikter i de professionelle læringsfællesskaber eller i udviklingen af dem. Bogen indeholder skemaer, der kan bruges til at vurdere, hvor i udviklingsprocessen ens egen organisation befinder sig. Alle skemaer og redskaber kan downloades til brug i egen praksis på www.dafolo.dk/undervisning.
Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Teamet som professionelt læringsfællesskabAf Lars QvortrupHvad er et professionelt læringsfællesskab (PLF) til forskel fra de team, vi kender i en dansk skolekontekst? Og hvorfor bliver det så væsentligt at transformere disse team til professionelle læringsfællesskaber? Artiklen her viser, hvad der kendetegner et PLF, og hvordan skoleledelsen øver en indirekte indflydelse på elevernes læring ved netop at støtte lærernes teamsamarbejde i et PLF.De bærende ideer bag professionelle læringsfællesskaberAf Richard DuFour og Robert MarzanoOphavsmændene bag begrebet professionelle læringsfællesskaber udfolder her de grundlæggende antagelser og beskriver de tre store ideer, der driver PLF-processen. De kommer således ind på, hvad et PLF er, og ikke mindst hvad det ikke er. Teamsamarbejde om hvad?Af Torben Rahn Karstensen og Anne Marie VintherDer findes mange forskellige team på de danske skoler, men hvad samarbejder de egentligt om, og har det en effekt på elevernes læring? Artiklen her tager udgangspunkt i en case og beskriver, hvordan ledelsen kan tage de indledende skridt til at ændre teamet til at blive et professionelt læringsfælleskab med fokus på kerneopgaven.Professionelle læringsfællesskaber og 4F-modellenAf Jesper Carlsen og Michael AhrentzI Hjørring Kommune arbejder de målrettet på at etablere det fælles skolevæsen som ét professionelt fællesskab. Til dette har de udviklet 4F-modellen, som forfatterne i denne artikel udfolder og beskriver baggrunden for.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.