Books by Rockwool Fondens Forskningsenhed

Indvandringen til Danmark – især af indvandrere fra ikkevestlige lande – står højt på den politiske dagsorden og i borgernes bevidsthed. Men hvordan er indvandringen til Danmark egentlig forløbet, siden den satte ind ved udgangen af 1960’erne? Hvilken baggrund har indvandringen – og hvilke samfundsmæssige konsekvenser? Sidst men ikke mindst: Hvordan er indvandrernes integration forløbet på arbejdsmarkedet og i det sociale liv? Hvad ved vi om indvandring og integration? forsøger nu at give et samlet, men alligevel kortfattet og let tilgængeligt overblik over indvandring og integration gennem små 50 år med hovedvægt på den seneste del af perioden. Værket indledes med et udblik til den almindelige indvandring til Europa og nogle af de spørgsmål, denne indvandring rejser. Bogen bygger i stort omfang på den forskning, der har fundet sted i Rockwool Fonden siden slutningen af 1990’erne i indvandrernes levevilkår og samfundsmæssige betydning. Bogen indeholder også helt nye analyser, herunder en analyse af ved hvilken beskæftigelsesgrad indvandrere er neutrale i forhold til de offentlige finanser. Værket indeholder tilsvarende en opdatering af tidligere overslag over den illegale indvandring til Danmark. Endelig suppleres resultaterne fra forskningen i Rockwool Fonden med data fra andre forskeres arbejde og fra Danmarks Statistik.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har i 2010 og 2013 udsendt gennemgribende analyser af området anbragte børn og unge. Den indledende publikation fra 2010 gav først og fremmest en beskrivende gennemgang af feltet. Hvor mange børn, der anbringes, andelen af tvangsanbringelser, varigheden af anbringelser, og hvor ofte børn bliver anbragt, var nogle af de mange temaer, bogen tog op. I den anden bog fra 2013 blev der analytisk lagt vægt på at udlede årsager til anbringelse samt effekter og konsekvenser af anbringelse. 2013-bogen bevæger sig dermed over i det handlingsanvisende: Hvad virker – og hvad virker ikke? Hvilke børn har krav på særlig opmærksomhed for at undgå anbringelse uden for hjemmet? Ambitionen med denne nye bog fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er at give en samlet og let tilgængelig fremstilling af resultaterne fra de to bøger, der her suppleres med en helt ny analyse af den sociale arvs betydning for risikoen for anbringelse. I de seneste 100 år har der vedvarende været en stor folkelig interesse for, at anbragte børn får et godt børneliv. Denne interesse er så yderligere blevet underbygget ved, at samfundet investerer meget store ressourcer i anbringelse af børn samt forebyggelse af anbringelse. Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem projektets centralt placerede forsker, seniorforsker og projektchef Signe Hald Andersen, og formidlingschef i Rockwool Fonden, Bent Jensen.

Kontanthjælpen gennem 25 år giver et bredt og nuanceret billede af kontanthjælpens udvikling siden introduktionen af faste ydelser i 1987. Bogen belyser f.eks. udviklingen i antal modtagere og i sammensætningen af modtagergruppen samt regelændringerne i perioden. Bogen analyserer også, om det kan betale sig at have et fuldtidsarbejde til mindstelønnen, når alternativet er kontanthjælp, og tilsvarende analyseres det, om det kan betale sig at forsikre sig mod ledighed. Forfatterne tager desuden det komplicerede samspil mellem kontanthjælp, beskatning, boligsikring og betaling for daginstitution op til behandling, både når indkomsten falder, og når indkomsten stiger. Et særligt kapitel analyserer virkningen af starthjælp i stedet for kontanthjælp for en flygtningefamilie på forskellige stadier. Den lave starthjælp har en betydelig beskæftigelseseffekt, men også en markant effekt i form af dårligere levevilkår. I sammenhæng med fattigdomstemaet indeholder værket den første undersøgelse af relativ fattigdom blandt kontanthjælpsmodtagere baseret på anbefalingerne fra ekspertgruppen om fattigdom. Endelig sammenlignes med tilsvarende ordninger i Sverige, Storbritannien, Tyskland og i Holland: Er det danske system særligt generøst? Eller ligner Danmark også på dette område i høj grad vores nabolande?

Helbred, trivsel og overvægt har fået stigende opmærksomhed i Danmark såvel som i andre velfærdssamfund. Denne interesse er bl.a. affødt af, at der på trods af stigende velstand fortsat er mange mennesker med dårligt helbred og dårlig trivsel, samtidig med at stadig flere er blevet overvægtige. I Helbred, trivsel og overvægt blandt danskere gives et opdateret billede af udbredelsen af disse forhold i befolkningen baseret på oplysninger indhentet i forbindelse med en omfattende undersøgelse af danskernes brug af tid og penge, som Rockwool Fonden har gennemført. Hvor mange mænd og kvinder har dårligt helbred og/eller trivsel, og hvor udbredt er moderat og svær overvægt i dag sammenlignet med tidligere? Er der sammenhæng mellem overvægt hos forældre og hos deres børn? Er overvægtiges helbred og trivsel dårligere end ikke-overvægtiges? Og hvordan hænger spisning, motion og overvægt sammen? For at besvare spørgsmålene anvendes en række tabeller og figurer, som alle kommenteres på en måde, så både fagfolk og almindelig interesserede kan få udbytte af beskrivelserne. Der gives tillige mange referencer til videnskabelig litteratur om helbred, trivsel og overvægt.

Indvandringen til Europa - Velfærdsstat og integration bygger i stort omfang på indvandrerforskningen i Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 2004 publicerede Enheden en sammenlignende undersøgelse af ikke-vestlige indvandreres levevilkår og integration i Danmark og Tyskland. Resultaterne fra denne undersøgelse indgår i bogen, suppleret med data fra en lang række internationale og nationale kilder. Bogen indeholder også helt nye analyser af indvandrernes sociale rettigheder i Europa samt af deres beskæftigelsessituation. Bogen sætter integrationsspørgsmålet i internationalt perspektiv og behandler blandt andet følgende spørgsmål: Hvor stor en indvandring har andre europæiske lande modtaget? Er det de samme mønstre, der gør sig gældende i de enkelte landes indvandringshistorie? Hvilken integration på de europæiske arbejdsmarkeder har indvandrerne opnået og hvordan er den sociale sikring af de ikke-vestlige indvandrere i tilfælde af arbejdsløshed i de europæiske lande?

Bogen formidler Rockwool Fondens forskning i emnet ”kriminelles levevilkår og betydningen af alternative afsoningsformer”. De overordnede problemstillinger er betydningen af livsvilkår for den individuelle tilbøjelighed til at begå kriminalitet samt konsekvenserne af samfundets straf af kriminelle. Et beslægtet spørgsmål er forholdet mellem kriminalitet og ledighed. Er det manglende arbejde, som fører til kriminelle handlinger, eller er det kriminel adfærd, som besværliggør ens muligheder for beskæftigelse? Bogens første del bringer en introduktion til dansk og europæisk retshistorie med det sigte at skabe en perspektivering af nutidens retssystem og de reformtanker, det løbende udsættes for.

Der er en omfattende medicinsk viden om søvn og søvnens betydning for sundhed og helbred, mens der ikke er en tilsvarende viden om søvnens betydning for, hvordan man klarer sig på ægteskabs- og arbejdsmarkedet. Det forsøger denne bog at råde bod på ved dels at belyse, hvor meget danskerne sover og hvornår, de gør det i løbet af døgnet, ugen og året, dels at undersøge sammenhængen mellem søvnmønster og ægteskab, placering på arbejdsmarkedet og indkomsten. Bogen ser også på, om der er sammenhæng mellem ægtefællers indbyrdes søvnomfang og søvnrytme, og mellem forældre og deres børns søvn. Der anvendes oplysninger fra Rockwool Fondens Forskningsenheds tids- og forbrugsundersøgelse fra 2008/09 dækkende 10.000 danskeres søvnrytmer.

Spørgsmålet, om det kan betale sig at arbejde, er slået stærkt igennem i den politiske debat. Men hvordan er egentlig danskernes økonomiske tilskyndelse til at arbejde, under indtryk af velfærdsstatens skatte- og socialpolitik? Emnet vil formodentlig blive endnu mere aktuelt i de kommende år som følge af de demografiske ændringer, Danmark står overfor: Hvordan sikrer vi en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke, når andelen af ældre i forhold til de erhvervsaktive bliver større og større samtidig med, at ønsket om mere og mere fritid fremsættes af flere og flere? Bogen bygger i stort omfang på den forskning, der har fundet sted i Rockwool Fondens Forskningsenhed i danskernes ageren på arbejdsmarkedet. Enhedens forskning giver således et omfattende bud på, hvordan samspillet mellem skatterne og de sociale love siden begyndelsen af 1990'erne har påvirket vores arbejdsudbud. For at sætte den aktuelle situation i perspektiv indeledes Vil der være hænder nok? med en oversigt over, hvordan den danske velfærdsstat blev til det, vi kender i dag, og hvilke forskelle der er i forhold til andre typer af velfærdstater.

1848 bragte enevældens fald til Danmark. Og i forlængelse af en dyb krise i Europas industrielle centre også debatten om de arbejdsløse. I Paris diskuterede revolutionære arbejdere "retten til arbejde" som en universel menneskerettighed, og i den københavnske avisverden kunne man læse om lignende krav. Andre fikspunkter i arbejdsløshedsdebattens historie er tiden op til vedtagelsen af den første lov om anerkendte arbejdsløshedskasser i 1907, 1930'ernes hårde krise, befrielsessommeren 1945 og velfærdsstatens revision af arbejdsløshedslovgivningen i 1967. Krisen efter 1973 gav debatten en renæssance, og debatten var endnu ikke døet hen ved midten af 1990'erne.Bogen formidler et overblik over, hvordan de toneangivende danske aviser behandlede temaet "de arbejdsløse" igennem denne periode på 150 år - i gode, mindre gode og rent ud forfærdelige år.Undervejs vil det fremstå, hvilke skiftende argumenter de enkelte aviser kørte i stilling i forhold til emnet.

Specialpris ved køb af klassesæt (min. 20 ekspl.) kr. 140,- incl. moms. Rabatten opnås ved bestilling på information@gyldendal.dk. Vi der bor i Danmark er et tidsbillede af befolkningen og dens hverdag ved indgangen til 2010’erne. Bogen bygger først og fremmest på forskning i Rockwool Fondens Forskningsenhed suppleret med data fra offentligt tilgængelige kilder. Forfatterne Bent Jensen og Torben Tranæs indleder med at indkredse befolkningens demografi: Hvor mange er vi, og hvordan ændrer befolkningens sammensætning sig? Andre kapitler beskriver derefter danskernes dagligdag, herunder de samfundsmæssige bevægelser, der karakteriserer et dynamisk samfund som det danske: Hvem er vi? Og hvordan lever vi? Blandt emnerne er: Danskernes forbrug og indkomster, befolkningens geografiske og sociale fordeling, vores samlivsmønstre, livet på arbejdsmarkedet, børnefamiliernes tid og forbrug, vores uddannelsesbaggrund, velfærdsstaten og dens udvikling, befolkningens samfundsmoral, politikernes troværdighed, sort arbejde samt helbred, trivsel og overvægt. For at perspektivere skildringen af livet her og nu udvides fremstillingen undervejs med en kortere gengivelse af de lange linjer siden 1960’erne.

Har vi tid til velfærd? Hvordan bruger danskerne deres tid? Det siges ofte, at danskerne skal arbejde mere, end de gør, men hvor meget arbejdes der egentlig, og er omfanget steget eller faldet i løbet af de seneste årtier? Det er et af de mange emner, som belyses i bogen Har vi tid til velfærd. Forfatteren, Jens Bonke, ser derudover nærmere på, hvornår danskerne arbejder, laver husholdningsarbejde og holder fri. Det undersøges samtidig, om danskerne ønsker at arbejde mere eller mindre end de gør i dag, om ægtefæller arbejder lige meget, om det sker samtidigt, eller om de arbejder på forskellige tidspunkter. Herudover ses der også på om kvinders og mænds forbrug er lige stort, og på hvorvidt forbruget hænger sammen med fordelingen af husholdningsarbejdet. Bogen afsluttes med en sammenligning med andre europæeres arbejds- og fritid. Baggrunden for belysningen i bogen stammer fra en tids- og forbrugsundersøgelse af 8.400 danskeres daglige adfærd fra 2008 2009 lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Bogen bidrager til en mere solid viden om tilværelsen for mennesker uden legalt ophold i Danmark. Samtidig giver bogen et generelt billede af den illegale indvandring til Europa: dens historik, omfang og fordeling på modtager- og afsenderlande, dens demografi og en række økonomiske og samfundsmæssige aspekter af illegaliteten. For at supplere og perspektivere fremstillingen vil der være afstikkere til forholdene i Nordamerika og de erfaringer, der kan udledes af den mere systematiske forskning i fænomenet dér baseret på en mangeårig massiv illegal indvandring fra Mellem- og Sydamerika til Nordamerika.