Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Samtidskunsten udfordrer og provokerer, men den vækker også til eftertanke, starter diskussioner, fremkalder bevægelse, skaber forandring. KØNNET I KROPPEN I KUNSTEN undersøger, hvordan samtidskunsten mobiliserer kunstnersubjektet på nye måder, hvordan kunstnere bruger sig selv, deres krop og figur, deres køn og seksualitet, til at skabe værker, der slører grænserne mellem biografi og værk, mellem hverdagskultur og kunst. I monografisk anlagte kapitler om fire markante kunstnere på den internationale kunstscene – danske Peter Land (f. 1966), engelske Tracey Emin (f. 1963), østrigske Elke Krystufek (f. 1970) og jugoslavisk-fødte Tanja Ostojic (f. 1972) – giver bogen grundige indføringer i forskellige former for selvfremstillinger. Den strategiske anvendelse af identitet, køn og seksualitet i kritiske og interventionsprægede værkformer hos de fire kunstnere bliver sat til diskussion, og deres arbejders historiske rødder i bl.a. 1960ernes og 1970ernes feministiske kunst, som både videreføres og fornyes, bliver analyseret i en række rigt udfoldede værkanalyser, der demonstrerer kompleksiteten i kunstnernes brug af selvfremstillinger. Rune Gade er mag.art. & ph.d. i kunsthistorie og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Rigt illustreret i farve og s/h.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.