Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Rushy Rashids bestseller Et løft af sløret sluttede, hvor hun begyndte som tv-vært og tog hul på et nyt løfterigt liv, langt fra de pakistanske rødder. På TV3 mødte hun kollegaen Jens Harder Højbjerg, der vankede rundt som enhver anden dansk ungkarl på den gale side af 30. Han kastede sin interesse på hende med det samme, uden at vide hvad han gik ind til. Det vidste hun, derfor prøvede hun at stå imod. Men forelskelsen var umulig at løbe fra. Denne kærlighed var af en anden verden. Følgerne langt alvorligere, hvis ikke den bar igennem.Bag sløret er fortællingen om dette unikke og modsætningsfyldte kærlighedsmøde, som omgivelserne - på begge sider - havde meget svært ved at acceptere, men som Rushy og Jens insisterede på og gennemførte.Bag sløret er en personlig bog om gensidige fordomme og uvidenhed, omskæring og religion, og en politisk bog, der kritiserer det officielle Danmark for ikke at have sat sig ind i den tankegang, der præger ’de fremmede’. Men den er også en livsbekræftende og rørende kærlighedshistorie, som vi alle kan blive klogere af: Om at tro, man ved noget, til at vide man kun ved meget lidt.Bag sløret er mere end en fortsættelse af Et løft af sløret. Den er fortalt af både Rushy og Jens som to selvstændige beretninger, der smukt væver sig ind i hinanden i et kronologisk forløb. Og de helt centrale afsnit er skrevet af dem begge – hver for sig, så de forskellige udgangspunkter og kulturer træder tydeligst frem.
„Det, jeg godt kan lide ved Rushy Rashid og hendes bøger, er, at hun på én gang har stor kærlighed til sin familie og familiens kultur. Samtidig med at hun hudløst beskriver det umulige ved at presse denne kultur ned over børn og unge, der vokser op i Danmark. Hendes beskrivelser af familietraditionerne, bryllupsritualerne osv. er farverige og kærlige, så man forstår rigdommen og skønheden i den pakistanske kultur. Samtidig med at hun ikke skjuler den absolutte nødvendighed i at bryde med familiens kollektive tænkemåde. I Danmark er det den enkeltes lykke, der er målet, også for familierne. I hjemlandet er det familiens tarv, der er afgørende. Hvad der er godt for familien, er også godt for den enkelte. Denne modsætning giver smertelige konflikter og blødende sår, når de unge må skuffe deres forældre og træffe valg, som familien i hjemlandet hverken forstår eller respekterer. Rushy Rashid har selv truffet sådanne smertelige valg. Hun har heldigvis ikke glemt sine forældreskultur. Hendes opgør er et kærligt opgør. Det er derfor, hun er værd at læse, også i genoptryk!“Fra Bertel Haarders forord„Man kan læse stabelvis af tykke bøger fra biblioteket om indvandrere og integration. Det bliver man meget klogere af. Man kan også bruge tre timer på at læse Rushy Rashids bog. Den giver samme effekt.“Orla Borg, Morgenavisen Jyllands-PostenRushy Rashid Højbjerg (f. 1968) arbejder i dag som journalist, forfatter, foredragsholder, debattør og meget mere. Et løft af sløret er Rushy Rashids debutbog, hvori hun beskriver sin egen udvikling fra en ung pakistansk pige til en moderne „paki-dansk“ kvinde.
I "Mit livs lærer" fortæller en række fremtrædende danskere om den lærer, der betød alverden for, at de blev til dem, vi kender i dag.Med bidrag fra Anders Agger, Ane Cortzen, Ayse Dudu Tepe, Birthe Rønn Hornbech, Gretelise Holm, Hassan Preisler, Jokum Rohde, Lasse Spang Olsen, Poul Nesgaard, Preben Wilhjelm, Rushy Rashid og Thomas Bredsdorff.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.