Books by Ruth Nielsen

EU’s Udbudsregler– i dansk kontekst omhandler udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU med hovedvægten på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014. Bogen har primært et teoretisk sigte. Den tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregler i bred forstand og diskuterer også implementeringen heraf i dansk ret.EU’s primærret af betydning for udbud (traktaterne, de almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder) er udviklet gradvis i de ca. 60 år EF/EU har eksisteret. I de første år blev reglerne om offentlige udbud overvejende set som et eksempel på anvendelse af logikken bag EU’s indre marked. Efter Lissabon-Traktatens ikrafttræden (1.12.2009) betegner art. 3 TEU den variant af markedsøkonomi, som EU bygger på, som social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. I forarbejderne til udbudsdirektivet fra 2014 ses offentlige udbud som et markedsbaseret instrument til at realisere Europa 2020-strategien om intelligent, dvs. videns og innovationsbaseret, bæredygtig og inklusiv vækst.Ud over primærretten er der på EU-niveau vedtaget særlige direktiver om udbud, i 2014 et generelt udbudsdirektiv (2014/24/EU), et koncessionsdirektiv (2014/23/EU) og et forsyningsvirksomhedsdirektiv (2014/25/EU). Udbudsdirektivet fra 2014 er hovedemnet i denne, der også indeholder et kapitel om koncessionskontrakter.Der er ikke taget hensyn til materiale fremkommet efter 1. maj 2015.

Bogen indeholder en gennemgang og analyse af retskilder og retsdogmatisk fortolkning og af de vigtigste retsteorier, som de tegner sig ved begyndelsen af det 21. århundrede. Retskilderne og retsteorierne ses i lyset af den igangværende internationalisering af retten, navnlig i EU-regi, herunder den udvikling gennemførelsen af Lissabon-Traktaten har medført.Få indsigt i:• Retskildelære, retsdogmatik og retsfilosofi• Retsdogmatisk fortolkning• Centrale retsteorier med indflydelse på retsvidenskaben og retsfilosofien

Denne bog er en videreførelse af Lærebog i Arbejdsret af samme forfatter. Dansk Arbejdsret giver en systematisk fremstilling af dansk arbejdsret i lyset af den EU-retlige udvikling. Den retter sig mod praktikere, forskere og studerende, der har behov for et grundlæggende overblik over dansk arbejdsret i lyset af den folkeretlige og EU-retlige udvikling. Der er foretaget en løbende integration af folkeretlige, danske og EU-retlige kilder frem til medio juni 2012.Dansk Arbejdsret består af fem dele. Del I Det arbejdsretlige system indeholder et kapitel om retsgrundlaget på dansk, internationalt og EU-niveau. Del II »Kollektiv arbejdsret« består af 4 kapitler: Arbejdsmarkedets organisationer (kap. 2), Kollektive overenskomster (kap. 3), Håndhævelse med særlig fokus på det det fagretlige system (kap. 4), samt Ledelsesret og samarbejde (kap. 5). Del III Det indre marked, grundlæggende rettigheder og forbud mod forskelsbehandling indeholder to kapitler: Fri bevægelighed og grundlæggende rettigheder (kap. 6) og Ligestilling og diskrimination (kap. 7). Del IV »Det individuelle ansættelsesforhold« består af 4 kapitler: Ansættelsesforholdets etablering (kap. 8), Ansættelsesforholdets indhold (kap. 9), Misligholdelse og ansættelsesforholdets ophør (kap. 10) og Omstrukturering af virksomheder (kap. 11). Del V »Arbejdsmiljø« består af et kapitel: Arbejdsmiljø (kap. 12).

I 8.-udgaven er kommentaren til ligestillingslovene delt op i 2 bind ligesom i de foregående to udgaver.Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, lovene om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Der har fortsat været en udvikling i antallet af afgørelser både fra EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet. En række tvivlsspørgsmål er dermed afklaret, og kommentaren belyser disse problemstillinger. Siden 7. udgaven har særligt diskriminationskriterierne alder og handicap givet anledning til mange sager.Hovedreglen i de kommenterede regler er forbud mod diskrimination pga. køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Disse diskriminationsforbud gennemfører EU-retlige diskriminationsforbud. De enkelte kapitler følger lovene, som omhandler de enkelte diskriminationskriterier. Derudover gennemgår kommentaren regelsættet for kvinder i ledelse, Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder. I kapitel VI gennemgås de grundlæggende regler, begreber og principper.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.

Denne bog udkom i 1. udgave i 1989 under titlen EF-arbejdsret. Den udkommer nu i en revideret og opdateret 5. udgave.De hovedspørgsmål, der undersøges, er:1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2019)?2. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesret i Danmark fra 1973 til i dag (2019)?Tidsmæssigt behandles spørgsmålene både i et bagudrettet historisk perspektiv, der undersøger, hvordan gældende ret har udviklet sig i perioden fra EF’s oprettelse den 1. januar 1958 til i dag (2019), i et aktuelt perspektiv, der undersøger gældende ret og EU-reglers virkning i dansk arbejdsret her og nu, dvs. i begyndelsen af 2019, samt i et fremadrettet perspektiv, der undersøger, i hvilken retning debatten om modernisering af arbejdsretten og udviklingen i denne går, dvs. hvad der er de retspolitisk aktuelle spørgsmål.Der er kun undtagelsesvis inddraget materiale fremkommet efter den 1. oktober 2018.

Denne bog handler om udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU med hovedvægten på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014. Bogen har primært et teoretisk sigte. Den tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregler i bred forstand og diskuterer også implementeringen heraf i dansk ret.EU’s primærret af betydning for udbud (traktaterne, de almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder) er udviklet gradvis i de ca. 60 år EF/EU har eksisteret. I de første år blev reglerne om offentlige udbud overvejende set som et eksempel på anvendelse af logikken bag EU’s indre marked. Efter Lissabon-Traktatens ikrafttræden (den 1.12.2009) betegner art. 3 TEU den variant af markedsøkonomi, EU bygger på, som social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. I forarbejderne til udbudsdirektivet fra 2014 ses offentlige udbud som et markedsbaseret instrument til at realisere Europa 2020-strategien om intelligent, dvs. videns- og innovationsbaseret, bæredygtig og inklusiv vækst.Ud over primærretten er der på EU-niveau vedtaget særlige direktiver om udbud, i 2014 et generelt udbudsdirektiv (2014/24/EU), et koncessionsdirektiv (2014/23/EU) og et forsyningsvirksomhedsdirektiv (2014/25/EU). Udbudsdirektivet fra 2014 er hovedemnet i nærværende bog, der også indeholder et kapitel om koncessionskontrakter, mens forsyningsvirksomhedsdirektivet ikke gennemgås nærmere. Denne anden udgave af bogen er opdateret med den seneste praksis fra EU-Domstolen. Der er ikke taget hensyn til materiale fremkommet efter 1. maj 2017.Forfatterne er professor (mso), ph.d. Grith Skovgaard Ølykke og professor, dr. jur. Ruth Nielsen, begge CBS.

Andet bind af Ligestillingslovene, 7. udgave, beskriver og analyserer kendt praksis inden for ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barselsudligningsloven, lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende og lov om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Med udgivelsen af dette andet bind er alle love inden for ligestillingslovgivningen kommenteret og opdateret.Bogen henvender sig til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration, arbejdslivets praktikere og andre interessenter.

Kommentaren til ligestillingslovene er opdelt i 2 bind.Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, de nye love om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Siden udgivelsen af 6.-udgaven er der sket væsentlige ændringer i retsgrundlaget for løsning af de problemer, der behandles i denne kommentar, navnlig følgende:Diskriminationsforbuddet i art. 21 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder er steget op i retskildehierarkiet fra soft law til traktatrang ved Lissabon-Traktaten s ikrafttræden den 1.12.2009.Ligebehandlingsnævnet blev oprettet fra 1.1.2009 og er i dag det centrale afgørelsesorgan vedrørende de love, der behandles i nærværende kommentar.Der er truffet mange afgørelser både af EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet om de problemer, denne kommentar handler om, således at det relevante afgørelsesmateriale er langt større i dag end i 2008.Andet bind af kommentaren til ligestillingslovene udkommer i 2015. Bind 2 vil gennemgå ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barseludligningsloven og loven om ligebehandling af kvinder og mænd i forhold til pension, forsikring og lignende finansielle ydelser.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.

"Civilretlige diskriminationsforbud" analyserer skæringsfeltet mellem den almindelige formueret og det nyeste lag i ligestillingslovgivningen, der er opstået i forbindelse med den igangværende integration af diskriminationsforbud i formueretten.Bogens hovedspørgsmål er, hvordan samspillet mellem princippet om ligebehandling (ikke-diskriminering) og det gamle princip om aftalefrihed, der ligger til grund for en stor del af de formueretlige regler, fungerer.Bogen undersøger den danske ret i komparativt perspektiv med fokus på EU-ret. Ligebehandlingsprincippet begrænser potentielle sælgeres og leverandørers aftalefrihed ved at forbyde dem at diskriminere. Dette indebærer, at de ikke længere har frihed til at fravælge potentielle kontraktparter eller behandle dem ringere pga. et af de forbudte diskriminationskriterier.Samtidig styrker ligebehandlingsprincippet potentielle kunders muligheder for at benytte deres aftalefrihed ved at sikre mænd og kvinder, forskellige etniske grupper, osv. lige muligheder for at indgå og gennemføre kontrakter uden at blive udsat for hindringer/diskrimination relateret til beskyttelses/diskriminationskriterierne, især køn, etnisk oprindelse, alder, handicap, religion og seksuel orientering.

Denne bog redegør systematisk for den gældende arbejdsmarkedsret i EU, som den står skrevet i 2013, og dens udvikling over årene fra 1958 til 2013. Bogen beskriver og analyserer den generelle udvikling af arbejdsmarkedsret i EU, hvor fokus lægges ved rettens interaktion med national og international arbejdsmarkedsret.

"Arbejdsret for revisorer" indeholder en kortfattet fremstilling af arbejdsretten med hovedvægt på individuelle ansættelsesforhold og navnlig de særlig revisorrelevante dele heraf.Bogen gennemgår dansk- og EU-lovgivning, som bl.a. indbefatter kollektive overenskomster og ansættelsesaftaler. Det er bogens force, at den medtager arbejdsretlige problemstillinger lige fra ansættelse af medarbejdere til opsigelsen, og i den proces samtidig berører særlige forhold, der gælder ved fx fusioner, ligebehandling og bestikkelse.

E-handelsret, der hermed foreligger i en revideret 3. udgave giver en opdateret fremstilling af e-handelsretten. I forhold til tidligere udgaver af bogen, der særligt fokuserede på e-handelsdirektivet og e-handelsloven, er fokus i denne udgave bredere i lyset af, at udviklingen har vist, at andre retskilder spiller en mindst lige så stor rolle i forbindelse med e-handel. Et eksempel herpå er de immaterialretlige regler, navnlig ophavsretten, og et særskilt kapitel herom er nu indarbejdet i bogen. Bortset herfra er strukturen fra de tidligere udgaver fastholdt, således at bogen omhandler e-handelsrettens kilder, fri bevægelighed for e-handel i det indre marked, online markedsføring, elektroniske kontrakter, formidleransvar, persondatabeskyttelse og håndhævelse. Der er fortsat særligt fokus på de EU-retlige regler på området og samspillet mellem disse og dansk ret.

Denne bog handler om udbud af kontrakter vedrørende offentlige anskaffelser i Danmark, hvis regler om emnet på afgørende måde er bestemt af EU-retten. Der er tale om et dynamisk område i hastig udvikling. På EU-niveau blev der vedtaget et almindeligt direktiv om udbud i 2004 (2004/18/EF ), der tilpassede udbudsreglerne til udviklingen på EU s indre marked, og en ændring af kontroldirektiverne i 2007 (2007/66/EF ), der i Danmark er implementeret ved vedtagelse af kontrolloven, der trådte i kraft den 1.7.2010. Lissabon-Traktaten trådte i kraft den 1.12.2009, hvilket i nogen grad placerede det indre marked og dermed udbudsreglerne i en ny retlig kontekst.Udbud af offentlige kontrakter, der nu foreligger i 4. reviderede udgave, giver en generel fremstilling af, hvad der i lyset af EU-reglerne er gældende dansk udbudsret efter gennemførelsen af Lissabon-Traktaten ogkontrolloven.De hovedspørgsmål, der undersøges, er hvilke frihedsgrader ordregivende myndigheder har til at bestemme, om de vil indgå kontrakter, og til i givet fald at indgå kontrakter med hvem de vil, hvordan de vil og med det indhold de vil, samt hvilken retsbeskyttelse aktuelle og potentielle tilbudsgivere har i denne forbindelse.

Mainstreaming er et værktøj til primært at fremme ligestilling mellem kønnene. Værktøjet adskiller sig fra anden ligestillingsindsats ved også at inddrage almindelige aktører inden for ressortområder, der har betydning for ligestilling mellem kønnene. Det er fx tilfældet for arbejdsmarkedet.For at mainstreaming kan lykkes, skal der foregå en dialog mellem sagkyndige på ligestillingsområdet og de ressortansvarlige om, hvorledes organisationen skal tilpasses, når mainstreaming skal medvirke til at forbedre produkternes kvalitet. Denne bog om kønsmainstreaming har til formål at samle og videreudvikle viden om mainstreaming for at gøre værktøjet så operationelt som muligt.Baggrunden er, at mainstreaming har været regelreguleret siden år 2000 med ligestillingslovens indførelse.På internatonalt plan ikke mindst i EU bliver kønsmainstreamingforpligtelsen mere og mere indarbejdet.Der er derfor adskillige eksempler på anvendelse af redskabet mainstreaming i forvaltningen. I denne bog ser vi på, hvorledes eksemplerne forholder sig til regelgrundlaget.Bogen henvender sig til dem, der udarbejder regler, kollektive overenskomster og andre mere generelle aftaler, hvor man ønsker/føler sig forpligtet til at indarbejde et kønsperspektiv i sit arbejde både for at sikre kvalitet og for at fremme ligestilling. Forfatterne er konsulent Agnete Andersen, Beskæftigelsesministeriet og professor, dr.jur. Ruth Nielsen, Juridisk Institut, CBS.

Bind 2 beskriver og analyserer kendt praksis inden for ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselloven, barseludligningsloven og som noget nyt loven om forsikring, pension og lignende finansielle ydelsers anvendelsesområde

I forbindelse med hundredåret for Septemberforliget, der afsluttede en storkonflikt på arbejdsmarkedet, og hvis regler i vidt omfang er opretholdt og betragtes som dansk arbejdsrets »grundlov«, har Dansk Forening For Arbejdsret taget initiativ til udgivelsen af denne bog, hvor førende arbejdsretsteoretikere og -praktikere har fået lejlighed til at reflektere over jubilæumssituationen.