Books by Signe Holm-Larsen

Om karaktergivning - hvorfor og hvordan er en uundværlig håndsrækning til alle lærere, censorer, skoleledere og andre, der er involveret i karaktergivning i folkeskolen og andre skoleformer. Med denne bog bliver du klogere på, hvordan du i praksis kan gøre din karaktergivning mere holdbar. I denne 2. udgave af bogen, som er dybtgående omarbejdet, belyses i 1. del en række generelle problemstillinger om karaktergivning, bl.a. formål med karaktergivning, elevens/den studerendes retsstilling, bedømmelsers troværdighed og bevisers retsgyldighed. Også karaktergivningens konsekvenser i forhold til motivation og disciplinering og den formative feedbacks store betydning for elevens og den studerendes fortsatte læring tages op. Endelig behandles også karaktergivningsrelevante spørgsmål som aktindsigt, tavshedspligt og videregivelse af bedømmelsesresultater. I bogens 2. del rettes fokus mod karaktergivning i folkeskolen, de frie grundskoler, efterskoler og ungdomsskoler mv. Her ses nærmere på bl.a. emner som kvalitetssikring af prøveopgaver og prøveoplæg, karaktergivning ved skriftlige prøver med kun én censor og sammenhæng mellem undervisningsmål, prøvekrav, vurderingskriterier og vejledende karakterbeskrivelser. Endelig udgør bogens 3. del et opslagsafsnit med forklaring og eksemplificering af en række evaluerings- og karaktergivningsbegreber. Bogens primære målgruppe er undervisere med bedømmerfunktioner i grundskolen og ungdomsuddannelserne, men den henvender sig også til skoleledere med det overordnede ansvar for skolens karaktergivning og til lærerstuderende, idet bogen med sit fokus på sammenhængen mellem mål og midler, krav og resultater kan være til god støtte for lærerstuderende i didaktik- og praktikundervisningen. Begge forfattere, Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski har mangeårig erfaring med karaktergivning i hverdagen og ved prøver både i folkeskolen og på efterfølgende uddannelsestrin.

Sammenhænge mellem børn og kultur udtrykkes ofte på følgende måde: kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Kritiske røster vil sige, at der i det nye linjefag er mest af de to første. Det har bl.a. til formål at fremme den enkeltes glæde ved at udtrykke sig. Det kan være gennem musik og drama eller gennem helt andre udtryksformer. Det vigtige er, at de studerende lærer at balancere mellem at støtte børns tilegnelse af gængse udtryksformer og støtte udtryksformer, der udvikles på børnenes egne præmisser.

Prøvebekendtgørelsen med kommentarer er en håndsrækning til alle, der er involveret i gennemførelse af folkeskolens 9.- og 10.-klasseprøver. Denne håndbog kommenterer og præciserer alle paragraffer i den gældende bekendtgørelse, nr. 1132 af 25. august 2016, og belyser muligheder og grænser for skolernes gennemførelse af prøverne i praksis, så prøverne til enhver tid aflægges troværdigt. Kommentarerne bygger på ministeriets sagsafgørelser og vejledninger om prøvernes tilrettelæggelse og gennemførelse, og de redegør for, hvordan elevens retsstilling bedst tilgodeses inden for de gældende rammer.

Uanset diagnosticering, særlige behov eller boform er individet i et etisk perspektiv det samme. Pædagogikkens grundlæggende problemstillinger optræder med andre ord også i døgninstitutionen – forskellen findes i selve rammen og i det særlige fokus, en speciel livssituation afstedkommer.Pædagogik i døgninstitutionen forsøger at give et overblik over et komplekst område ved at samle bidrag fra personer med både praktiske og teoretiske perspektiver og tilgange.Bogen består af fire dele:PerspektiverInstitutionstyperPædagogik og metodikPædagogik og organisationEmner, der behandles, er blandt andet: behandlingspædagogik, miljøterapi, mentaliseringsbaseret pædagogik, selvpsykologi, positiv psykologi, undervisning i døgninstitution, tilsyn, magtanvendelse og kvalitetssikring samt praksis på socialpædagogiske opholdssteder, særligt specialiserede døgninstitutioner og sikrede institutioner.Bogen henvender sig til pædagoger, ledere, psykologer, sagsbehandlere, lærere og studerende med interesse for døgninstitutionsområdet.

Denne bog handler om tilsyn og kontrol med folkeskolen. Begreber, som har udviklet sig over tid. Begreber, hvis indhold det kan være vanskeligt at fastlægge. Men også begreber, som har afgørende indflydelse på skolens hverdag, i og med at de afstikker rammerne for skolens virksomhed og kvalitet. Og selv om skolens professionelle har et indgående kendskab til folkeskoleloven og anden central lovgivning, kan man alligevel som både leder og lærer komme i tvivl om ens kompetencer nu også rækker til, at man kan agere, som man har til hensigt. Et par eksempler på spørgsmål kan belyse tilsynsbegrebets betydning og rækkevidde: Hvor meget kan en undervisningsminister, en borgmester eller en kommunalbestyrelse blande sig i en bestemt folkeskoles dagligdag. Kan en kommunalbestyrelse i besparelsesøjemed beslutte, hvilke bøger der skal anvendes i danskundervisningen på 3. klassetrin? Det er nogle af de problemstillinger, som denne bog - direkte eller indirekte - har som ambition at belyse. Bogens 1. del indeholder en række kapitler om, hvilke tilsyns- og kontrolfunktionerne der efter lovgivningen tilkommer henholdsvis undervisningsministeren, kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen samt skolens leder. I tilslutning hertil belyses også skolens forpligtelse til at føre tilsyn med de børn, som den har fået i sin varetægt, og afslutningsvis indsættes skolens tilsyns- og kontrolbegreber i et generelt tilsynsperspektiv. Bogens 2. afdeling består i en alfabetisk ordnet stikordsdel, som har til formål i kort form at give en kort, præcis og dækkende fremstilling af en række centrale emner i relation til tilsynsbegrebet. Hvor begreberne er belyst uddybende i kapitlerne i bogens 1. del, refereres hertil. Endelig omfatter bogen oversigter over bl.a. litteratur og relevante links mv.

Denne bog guider læseren sikkert gennem hele forløbet omkring projektarbejde lige fra planlægning og gennemførelse til samarbejde og evaluering. Den indkredser samtidig en særlig projektfaglighed og udmønter den i fem konkrete projektkompetencer, som eleverne får styrket i arbejdet med projekter. De fem kompetencer er:- Problembehandlings- og produktkompetence- Analyse- og vurderingskompetence- Kritisk stof- og kildebehandlingskompetence- Kommunikations- og formidlingskompetence- Samarbejds- og konfliktløsningskompetenceGennem arbejdet med projektkompetencerne holdes fokus på elevernes læring. Her spiller den løbende evaluering af projektarbejdet en afgørende rolle, da læringen her bliver synlig både for lærerteamet og for den enkelte elev.Bogen beskriver projektprocesser og -arbejdsformer, som kan benyttes i grundskolen fra 6. klassetrin og opefter. Projektopgaven i 9. klasse får særlig opmærksomhed, ligesom bogen præsenterer konkrete bud på, hvordan en projektprøve kan se ud.På bogens hjemmeside findes skemaer og tjeklister til projektarbejdet: www.dafolo.dk/projektBogen henvender sig primært til lærere i grundskolen og lærerstuderende. Den kan dog med fordel også bruges af undervisere på ungdomsuddannelserne og andre, der arbejder med tværfagligt projektarbejde.

Bogen er en uundværlig håndsrækning til alle eksaminatorer, censorer, skoleledere og andre, der er involveret i gennemførelsen af folkeskolens afsluttende prøver. Bogen er en videreudvikling af ”Eksamenshåndbogen” og belyser indgående censors og eksaminators funktioner og deres samspil i den gode prøvesituation, både ved de skriftlige og de mundtlige prøver.Bogen er en opslagsbog:•1. del indeholder et alment afsnit om generelle eksamensforhold, bl.a. en beskrivelse af formål med og indhold af emner som validitet og reliabilitet, elevens retssikkerhedsmæssige stilling, eksaminators og censors opgaver og skolelederens medansvar for et godt prøveforløb.•2. del består af en alfabetisk ordnet opslagsdel med stikord, som definerer og forklarer en lang række prøverelevante begreber. •Hertil kommer diverse oversigter over uddybende litteratur, lovstof og web-adresser og et fyldigt stikordsregister, der øger bogens værdi som opslagsbog og letter læsningen.

2. udgaven dækker alle ændringer forårsaget af folkeskolereformen 2014 og den reviderede prøvebekendtgørelse. Ydermere indeholder bogen et nyt kapitel om 'Forsøgs- og udviklingstendenser' i relation til folkeskolens prøver.Prøvehåndbog for skoleledere giver overblik over lovkrav og ledelsesmæssige handlemuligheder ved at indsætte ledelsens arbejde med prøverne i et årshjul, der oversigtligt koordinerer ledelsesopgaverne ved de ordinære prøver og semesterprøverne. Bogen giver også mange eksempler på, hvordan administrative opgaver kan delegeres, så skolelederens tid og kræfter frigøres til ledelse. Vilkår og bindinger ved prøverne, som ofte tages for givet, bliver her problematiseret, og skoleledelsens valg- og fortolkningsmuligheder tydeliggøres.Bogens enkelte afsnit tager udgangspunkt i skoleledelsens relationer til eleverne og deres forældre som brugere, til eksaminatorer og censorer som samarbejdsparter i bedømmelsesprocessen til Undervisningsministeriet og kommunalbestyrelsen. Undervejs sættes der fokus på opgaver, der kan give anledning til særlig overvejelse i skolens hverdag.Til bogen er udarbejdet en række digitale værktøjer, oversigter og skemaer, som kan tilpasses til de lokale forhold. De findes på www.dafolo.dk/prøvehåndbogen. Bogen henvender sig til alle med ledelsesfunktioner i både folkeskolen og andre skoleformer, som afholder folkeskolens prøver.