Books by Signild Vallgårda

Folkesundhed er ikke navnet på en tilstand i befolkningen, men er en betegnelse for en tilgang til befolkningens velvære. Ifølge denne tilgang, er sundhedsforhold en del af et helhedssyn omkring menneskers boligforhold, arbejdssituation, fritidsmuligheder og almene velfærdsordninger.Sundhedsfremme indsatsen ses derfor som integreret i udvikling af boligområder, arbejdspladser og andre bynære miljøer. Sygdomsforebyggelse, sygdomsbehandling og revalidering indgår ligeledes som en integreret del af denne holistiske optik. Koblingen mellem den mere traditionelle medicinske og kliniske indsats og folkesundheds visionen kan kaldes "samfundsmedicin", og består af specialer som socialmedicin, miljømedicin, arbejdsmedicin, revalidering, sundhedspleje, ergoterapi og almen medicin.Bogen fortæller og diskuterer, hvorledes denne "samfundsmedicin" opstod i Danmark i 1950erne, hvorledes den udviklede sig, og hvorfor, fortalt gennem en række af de væsentligste aktører og pionerer på området. I særlig grad berettes om sundhedsfremme indsatsen i Ringkøbing Amt 1960‐1991, og Sund By indsatsen i Horsens 1987 og frem.Bogen rettter dermed et meget kritisk blik på den idag udbredte sundhedsoptik/politik, KRAM (kost, rygning, alhohol og motion), hvor sundhedsforhold reduceres til individers livsstil og tilskrives individers eget ansvar.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

Kantinedame-økonomi: Hvorfor det gør lige så ondt at føle sig fattig som at være fattigAf Keith PayneDenne artikel ser nærmere på, hvordan ulighed former og påvirker vores verden. Kan vi få en bedre forståelse for, hvad der ligger bag ulighedens ideologiske skillelinjer, og hvad følelsen af ulighed egentlig gør ved os som individer og som samfund, bliver det nemmere for at os at sætte ind over for den.Lighed gennem uddannelse: En kompliceret ledelsesmæssig opgaveAf Niels PlougDenne artikel ser på, hvilken rolle både familie og samfund spiller i forhold til at give alle børn og unge muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Trods de bedste intentioner hos politikere, undervisere og ledere om det modsatte er uddannelse i Danmark nemlig stadig i for høj grad forbeholdt dem, der har veluddannede forældre.Tør vi stoppe seksuelle overgreb på børn? Tør vi lade være?Af Christine KvistEn af de sværeste uligheder at få øje på i vores samfund er seksuelle overgreb på børn. Denne artikel beskriver de udfordringer og problematikker, det fører med sig at sætte fokus på seksuelle overgreb, og vejleder i, hvad du som leder helt konkret kan gøre for at stoppe seksuelle overgreb på børn.”Fortiden er skrevet ind i kroppen”: Om social ulighed i sundhedAf Signild VallgårdaDenne artikel kommer med bud på, hvor vi som samfund og individer kan sætte ind og skabe mere lighed i sundhed. For hvad gør vi ved, at nogle samfundsgrupper med ringere levevilkår har større sygelighed og dødelighed? En indsats over for børn i skoler og daginstitutioner kunne være det, der gør en forskel.Den psykologiske kontrakt i MUS-samtalenAf Asbjørn Molly og Trille Frodelund LykkeDenne artikel udfolder begrebet ”den psykologiske kontrakt” og argumentere for, hvorfor den er et fundamentalt element i den gode MUSpraksis. For hvorfor ikke bruge MUS-samtalen til at opdatere den gensidige forpligtelse mellem leder og medarbejder: Hvad er det, vi kan og skal forvente af hinanden for at lykkes bedst muligt med at bidrage til organisations virke?

Social ulighed har stor politisk og forskningsmæssig bevågenhed. Det videnskabelige studium af sociale forskelles betydning for sygdom og sundhed skaber i disse år vigtig ny viden om årsager til og konsekvenser af denne ulighed. I bogen behandler en række forskere inden for folkesundhedsvidenskab spørgsmål som: Hvad er social ulighed i sundhed, og hvorfor er ulighed et problem? Hvilken rolle spiller arv og miljø for lighed i sundhed? Hvordan behandler sundhedsvæsenet barnløse, indvandrere og brystkræftpatienter? Udøver myndighederne magt, når de søger at fremme befolkningens sundhed?