We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Søren Brinch Vestergaard

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Søren Brinch Vestergaard
    £2.99 - 3.99

    Fortællinger fra Eden er et fuldblodseventyr for både børn og voksne med fantasien i behold. På en glemt losseplads, langt oppe i bjergene, står et æbletræ med rødderne plantet i den giftige Sorte Sø. På træet vokser nogle fantastiske blå æbler og dyrene, der har spist af dem, er blevet selvbevidste og intelligente. Med tiden har dyrene blandet sig på kryds og tværs. De er blevet så kloge og civiliserede, at de har bygget en by med skoler, butikker, svævebaner, aviser, militær og masser af regler. For eksempel er det forbudt at spise hinanden. Men selvfølgelig kan man have en dårlig dag. I Skraldeby bor den geniale rotteunge Max sammen med sin stedfar, Doktor Skrald. Mens Max er i skole, graver Doktor Skrald dybere og dybere i sin underjordiske hule efter spor, der kan løse mysteriet om de tobenede guder, der engang levede i verden. En dag midt i et interview bliver præsidenten, Orla Hvidmus, dræbt af en hvislende pil gennem det åbne TV. Pludselig har dyrene ikke længere fri adgang til den livsvigtige blå æblemost. Max og hans venner tvinges ud på en rejse for at finde ud af, hvem der står bag snigmordet. Det bliver et eventyr med underjordiske togbaner, søuhyrer og blodtørstige flagermus fortalt af den kæmpemæssige bogorm, Gooogel, der lever under lossepladsen. Historien er inspireret af store fortællere som Terry Pratchett, Neil Gaiman og Paul Stewart.

  • by Søren Brinch Vestergaard
    £2.99 - 3.99

    Dette er andet bind i eventyrserien Fortællinger fra Eden. Mørke skyer trækker sammen over Skraldeby. Nattens Vinger brygger nye morderiske planer og hvisker i mørket om at bortføre Max. Det er dog en anden, de får fat på. Men angrebet kommer ikke kun fra flagermusene. En varm sommernat myldrer rottesoldater ind gennem byporten og vores venner spredes for alle vinde. Max, Mildred, Hilda og Sven undslipper med nød og næppe over grænsen til et sted, der slet ikke findes på kortet – Den Hemmelige Dal. Efter en farlig rejse gennem Den Mørke Skov når de frem til et lille kloster ved Det Hvide Træ. Her finder de den rigtige dronning af Nødibo, der har måttet flygte fra Sylenes klan, der har dræbt hendes mand, Kattekongen. Hun selv er blevet forgiftet og snart når giften hendes hjerte. Vores venner må haste af sted til Nødibos legendariske og uindtagelige hovedstad – Syv Stammer. Dybt under Syv Stammer træet findes nemlig kammeret med Kongeroden. Saften fra Kongeroden kan redde dronningen af Nødibo og befri dyrene for Sylene, der hamstrer al maden i det ellers rige Nødibo til sig selv. På rejsen må vores venner forklæde sig som en lille familie. De slutter sig til det omrejsende cirkus – Cirkus Brandfarlig – der under Svens ledelse klarer sig bedre og bedre. Faktisk så godt, at publikum ikke vil gå hjem, men rejser med videre til næste by. De har nemlig hørt, at Sven er dronningens søn og den retmæssige konge af Nødibo. Til sidst står en hær af sultne dyr udenfor byens porte. Men hvordan kommer vores venner ind i Syv Stammer og får fat på den helbredende saft til dronningen? Fortællinger fra Eden er inspireret af store eventyrfortællere som Terry Pratchett, Neil Gaiman og Paul Stewart. Serien kan læses af både børn fra ca. 8 år og barnlige voksne.

  • by Søren Brinch Vestergaard
    £2.99 - 3.99

    Eventyret har aldrig været vildere i tredje bog af Fortællinger fra Eden. I Den hemmelige Dal ligger Svens mor, den rigtige dronning af Nødibo, for døden. Giften er ved at brede sig til hendes hjerte og lukke hendes øjne for altid. I Nødibos hovedstad, Syv Stammer, kæmper Max og Mildred for at skaffe den magiske modgift, der kan redde dronningen. Men de skal på en lang og farefuld rejse ind på Kronenborg slottet og følge de hemmelige passager dybt ned under Syv Stammer træet, hvor myten siger, at Kongevandet, der kan udrense al sygdom, findes. Da de når frem, er der tre kamre og tre kar med vand, hvilket kammer er det rigtige?Sven drager på sin farligste rejse nogensinde, hvor han møder det onde væsen, Geolde. Men under Svens fravær afholder Sylenes onde leder, Von Rib, Kongerunden mellem alle klanerne for at finde den næste konge af Nødibo. Sylene stiller op med de stærkeste deltagere til den farefulde prøve. Max, Mildred og Hilda stiller op som deres egen klan under deres eget banner. Men har de nogen som helst chance, hvis ikke Sven når tilbage? På Sorte Ø opdager Mølle og hans nye veninde, Mercedes, hvad der egentlig sker med alle de unger, der ’bliver sendt hjem’. Da ondskaben går op for dem, må de flygte og finder en meget uventet hjælper til deres rejse over Sorte Sø, gennem Rottekøbing og ind til Syv Stammer by. Klarer vores venner Kongerunden? Overlever Sven sit møde med den ondsindede Geolde og når han tilbage til Max og Mildred i tide, før kampen om Kronenborg er tabt til Sylene? Hvad sker der med Doktor Skrald og Moby og bliver alle vennerne nogensinde samlet igen? Det hele ender med det største bryllup nogensinde set i Nødibo. Det overraskende er, hvem der bliver gift.Fortællinger fra Eden er et fuldblodseventyr for både børn og voksne med fantasien i behold. Bogen er fremragende indlæst af Sebastian Klein.

  • Save 39%
    - Kampen om mosten
    by Søren Brinch Vestergaard
    £8.49

    I Edens forunderlige affaldsverden bor den geniale rotteunge Max sammen med sin stedfar, Doktor Skrald. Mens Max er i skole, graver Doktor Skrald i sine underjordiske huler efter spor, der kan løse mysteriet om de tobenede guder, der engang levede i verden. Hvad er for eksempel historien bag det blå træ og æblemosten, der forvandler dyrene fra umælende vilde til tænkende væsner? En dag ændres alt af en hvislende pil, og pludselig har dyrene ikke længere fri adgang til den livsvigtige most. Max og hans venner tvinges ud på en rejse for at finde ud af, hvem der står bag. Det bliver et eventyr med underjordiske togbaner, søuhyrer, magtsyge flagermus, en gigantisk bogorm og masser af blå æblemost ... EDEN - Kampen om mosten er et ægte drengeeventyr. Det er inspireret af britiske kultforfattere som Neil Gaiman og Terry Pratchett, men også af de store eventyruniverser som Starwars og Ringenes Herre. EDEN er dog er for børn helt ned til seks eller syv år. Det er en action-komedie, hvor f.eks. pindsvinet Sven Snigskytte spiller sin Bruce Willis ´Die Hard-rolle´ til perfektion og hovedpersonen, Max, minder om Indiana Jones som dreng. Men temaer om demokrati, diktatur og religion væver sig humoristisk ind i historiens lag. I en verden med muterede dyr, der lever på en lukket losseplads fyldt med menneskenes affald, dukker pludselig ting op som vi voksne genkender i en anden form fra TV-avisen og nyhederne. Vi er hverken i Washington, Baghdad eller på Tahir pladsen i Kairo. Vi er på Evi Pres Torvet under en stor forrevet plakat af Elvis Presley. Her danses der til religiøse undertoner i kraft af den optrukne pladespiller, der er kørt fast i sin rille og nu kun afspiller: ´You aint nothing but a hound dog´, mens dyrene danser stift og robotagtigt. Flagermusene, der magtsygt drømmer om at flyve om dagen og tage magten i hele EDEN, kunne minde om nazisterne med deres drømme om verdensherredømme i Anden Verdenskrig. Men selv om bogen har filosofiske og politiske undertoner, så er det underholdningen, der ligger i forgrunden. Alle elementer i historien kommer af ren og skør fortælleglæde: Vi har f.eks. en underjordisk by, Toyota, der kunne minde om Tokyo, og vi har et søuhyre, der refererer til den grimme ælling, som Doktor Skrald har læst om i en børnebog, han har fundet i affaldet. Det er en bog med ramasjang, humor og action-modige mutanter og drabelige kampe i arenaer mod gigantiske ørentvister. Men hvis man er barnlig nok, kan man, selv som voksen, finde glæde på den lukkede losseplads. Vi har mere tilfælles med tilfældige dyr udsat for kemisk affald, end man kunne tro. Gooogel - verdens største bogorm: Fortælleren er et underjordisk væsen, der kalder sig selv for Gooogel. Måske har han engang været en sommerfuglelarve, der er faldet ned fra det enorme æbletræ med de blå æbler, der giver bevidsthed. Gooogel er som en slags ´NSA-fortæller´, der i årtier har spist af bøgerne og ugebladene i bunkerne og lyttet til verden ovenover sig. Som han er vokset, har han gravet gange under hele pladsen - ja, endog længere ud i verden. Gooogel ved nu stort set alt, altså bortset fra hvem han selv er, og hvad hans rolle i verden er. Som han siger, så bliver man det, man spiser. Da han har spist masser af historier, er han nu selv blevet til en historie. Det er da en slags sommerfugle-effekt. Lossepladsen: Skulle et menneske finde den hemmelige losseplads, ville den udgøre et mindre område, han eller hun kunne vandre igennem på en dags tid. Men for dyrene er dette en hel verden med mange forskellige lande, styreformer og religioner. Dyrene her har levet i flere generationer i affald og ulovlige kemikalier. Efter intelligensen satte ind, har de været gennem blodige krige. Hvert land har efterhånden fundet en balance i forhold til de dyrearter og blandinger af dyr, der lever de forskellige steder. Krig er stadig en mulighed, om end i et 'dyrekrati' er man nødt til at kunne argumentere for den.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.