Books by Søren Flinch Midtgaard

John Rawls (1921-2002) er en af 1900-tallets vigtigste politiske filosoffer. Han fastholder, at man rationelt kan tale om, hvordan et retfærdigt samfund kan indrettes. På dette punkt gå han op imod en stærk tradition, som benægter dette. John Rawls bidrag til statskundskaben er for det første et effektivt svar på den videnskabelige værdirelativisme, der har spillet en stor rolle i dansk statskundskab. Den hævder, at normative domme ikke kan begrundes, men Rawls' monumentale argument for et sæt af retfærdighedsprincipper bidrager afgørende til at underminere denne skepsis. Rawls' andet store bidrag er hans anvendelse af retfærdighedsprincipper i forhold til fundamentale politiske, sociale og økonomiske institutioner. Han leverer et argument for, hvorledes disse institutioner kan indrettes på retfærdig vis og dermed modvirke sociale og naturlige faktorers ofte alt for stor indflydelse på, hvorledes vores liv forløber. Endvidere viser han, hvorledes retfærdige grundlæggende institutioner er med til at opretholde retfærdige principper i den forstand, at de medvirker til at motivere borgerne til at bakke op om principperne.

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad en videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabelig felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret.Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk om egen praksis og grundlag.Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme.VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler især fra statskundskabens verden.

Mange studerende oplever politisk teori som en særdeles vanskelig disciplin inden for statskundskab og samfundsfag. Vanskeligheden skyldes dels at disciplinen adskiller sig fra resten af statskundskaben mht. metoder, dels at der har manglet en god introduktion til metode i politisk teori. Denne bog råder bod på dette ved at introducere til, hvordan man kan gå frem, når man vil lave teoretiske undersøgelser, og ved at præsentere læseren for konkrete analyseredskaber som argumenter og hypotetiske cases. Derudover giver bogen en introduktion til og kritisk diskussion af nogle af de særlige metodiske tilgange, problemstillinger og udfordringer, som præger nutidens politisk-teoretiske litteratur. Metode i normativ politisk teori er forfattet af en række danske forskere, der er med til at udgøre et efterhånden meget stærkt politisk-teoretisk miljø i Danmark.