Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Da udvandringsfeberen rasede i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, var USA den helt store magnet. Men over 15.000 danskere blevet tiltrukket af endnu mere eksotiske egne og slog sig ned i Sydamerika.I REJSEN MOD SYD tager Søren Flott læseren med til Argentina, som var danskernes foretrukne destination i det sydamerikanske, og fortæller historien om den såkaldte danskertrekant syd for hovedstaden Buenos Aires, hvor udvandrerne slog sig ned og skabte en danskerkoloni med danske forretninger, dansk skole og dansk kirke, så man kunne opretholde den danske kultur langt væk hjemmefra. Det betyder, at der i dag stadig tales dansk flere steder i Argentina, hvor der er 50.000 danske efterkommere.REJSEN MOD SYD, der er blevet til via arkivresearch og interviews i Danmark og Argentina, beretter også om eventyrerne, der brød med den frodige pampa og rejste ind i junglen til El Dorado, hvor de drømte om rigdom.Bogen er rigt illustreret.
Den 28. juni 1904 forliste det danske udvandrerskib S/S Norge vest for Skotland med kurs mod New York. 635 danskere, nordmænd og østeuropæere omkom - og kun 160 overlevede den største skibskatastrofe i danmarkshistorien.DANMARKS TITANIC er den dramatiske beretning om, hvad der gik galt, og hvordan udvandrerne og besætningsmedlemmer oplevede de forfærdelige timer og minutter, mens skibet gik ned på åbent hav. Katastrofen blev ikke mindre af, at der langt fra var plads i redningsbådene til alle.Via øjenvidneberetninger fundet i gamle dagbøger, breve og erindringsskrifter samt officielle referater og protokoller går bogen tæt på nogle af de mennesker, der var om bord. Det er en fascinerede fortælling om knuste drømme, desperation og heltemod blandt en lille del af de i alt 300.000 danskere, der udvandrede til Amerika i perioden.Søren Flott (f. 1977) er journalist. han har tidligereskrevet bøgerne " Sønderjylland besat", " Jutlandia", "Danskeren der ville dræbe Hitler" og " De danske tigre".
Lonnie blev som lille pige gennem længere tid systematisk misbrugt seksuelt af sin far. Som det så ofte er, var hun flov over det, men på et tidspunkt tog hun mod til at fortælle om misbruget. Faren blev dømt og kom i fængsel, men hermed var Lonnies mareridt ikke ovre. De næste mange år røg hun ind i stofmisbrug, hun blev luder, rockertøs og ganske enkelt et rigtig dårligt liv. Men med imponerende viljestyrke valgte hun at rette op på sit liv, tage en uddannelse og sørge ordentlig for sine to døtre. "Pigen i spejlet" er en så hudløst ærlig og sine steder næsten så ubærlig en bog, at det ikke er til at fatte. Men samtidig er den så livsbekræftende, at man mere end én gang kniber en tåre.
Den 28. juni 1904 forliste det danske udvandrerskib S/S Norge vest for Skotland med kurs mod New York. 635 danskere, nordmænd og østeuropæere omkom - og kun 160 overlevede den største skibskatastrofe i danmarkshistorien.DANMARKS TITANIC er den dramatiske beretning om, hvad der gik galt, og hvordan udvandrerne og besætningsmedlemmer oplevede de forfærdelige timer og minutter, mens skibet gik ned på åbent hav. Katastrofen blev ikke mindre af, at der langt fra var plads i redningsbådene til alle.Via øjenvidneberetninger fundet i gamle dagbøger, breve og erindringsskrifter samt officielle referater og protokoller går bogen tæt på nogle af de mennesker, der var om bord. Det er en fascinerede fortælling om knuste drømme, desperation og heltemod blandt en lille del af de i alt 300.000 danskere, der udvandrede til Amerika i perioden.
Mere end 600 danske frivillige rejste til Fjernøsten på hospitalsskibet ”Jutlandia”. De ønskede at hjælpe krigens ofre i Korea og ydede fra 1951-53 en kæmpe humanitær indsats ved at tage sig af flere tusinde sårede FN-soldater og civile koreanere.SKIBET VAR LADET MED HÅB er historien om det berømte Røde Kors-malede skib, der blev sendt af sted på trods af politikernes modvilje, men senere blev et symbol på dansk medmenneskelighed og på Danmarks udenrigspolitik under den kolde krig.Det er en menneskelig beretning om skibets frivillige og deres patienter. Om sygepasserne Bent og Jens, der var med til at evakuere døende soldater, om professor Busch, der stik imod reglerne insisterede på at bringe hjemløse koreanske børn om bord til behandling, og om diakonen Johan, der frelste en drengs liv ved spontant at give ham sit blod.
”Jeg har levet livet mellem konger, storfyrster, bordelmadammer, kunstnere, forfattere, diplomater, spioner, arbejdere, kommunister, ludere, drankere og morfinister og har gode venner blandt dem alle. Jeg har kørt i Rolls Royce med alle mine smykker på til middag på Ritz den ene dag og pantsat dem til at købe mad for den næste … Jeg har lært, at der er intet, der hedder hvidt eller sort – kun gråt.”Historien om Monica Wichfeld er ikke alene historien om kvinden, tyskerne dømte til døden, det er også historien om en kvinde, der insisterede på at være sig selv, uanset hvilke krav familie, venner og tiden stillede til hende. Da Første Verdenskrig brød ud, skrubbede den unge adelskvinde gulve i en soldaterkantine, og da hendes nye hjemland, Danmark, blev besat af nazisterne, var hun ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre – men det var svært, for de fleste danskere lænede sig tilbage og tog til takke med de fredelige forhold i landet, mens kampen mellem godt og ondt lagde resten af Europa i ruiner.Men så mødte godsejerfruen en kommunist.
Selvom de fleste har hørt om Stauffenberg-attentatet mod Hitler, er det de færreste, der kender navnet på hjernen bag: Jens Peter Jessen. Historien har simpelthen glemt ham – men ikke med rette.DANSKEREN DER VILLE DRÆBE HITLER fortæller historien om Jessen, der voksede op uden for Tinglev i Sønderjylland og siden blev involveret i et af verdenshistoriens mest berømte mordforsøg. Da Hitler kom til magten i 1933, var Jessen overbevist nazist, men han blev hurtigt klar over, at han havde taget fejl. I al hemmelighed begyndte han at modarbejde styret og indså efterhånden, at Hitler måtte dø, hvis Tyskland skulle reddes. Og i 1943 fik han idéen til det attentat, oberst Stauffenberg førte ud i livet 20. juli 1944:”I teorien ville det være enkelt at fjerne denne forbryder: Den officer, der skal forestå orienteringen, medbringer en mappe med sprængstof, lægger den på Hitlers skrivebord, lader sig hente for at besvare et telefonopkald, som er aftalt på forhånd – og det er slut med Hitler!”
Da Hitlers tropper overskred den danske grænse om morgenen den 9. april 1940, blev de modtaget af heilende medlemmer af det tyske mindretal – dermed blev skillelinjerne trukket endnu hårdere op i Sønderjylland end i resten af landet. Frygten for en grænseændring bredte sig i en landsdel, hvor mange mænd mod deres vilje havde kæmpet på tysk side i Første Verdenskrig, og tilhængere af henholdsvis samarbejde og aktiv modstand stod stejlt over for hinanden. I Sønderjylland besat fortælles historien ud fra fem vidt forskellige hovedpersoner – officeren, embedsmanden, hjemmetyskeren, politikeren og modstandsmanden – hvis skæbner trækker tråde helt op til i dag.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.