We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Søren Sørensen

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Søren Sørensen & Jacob Høedt Larsen
    £3.99

    Vil du klare dig bedre til eksamen? Denne bog er til dig, der allerede gør det godt, men gerne vil gøre det endnu bedre. Den er også til dig, der ikke er så god ved eksamensbordet. Alle kan nemlig forbedre sig – og når du har læst denne bog, har du værktøjerne til at klare dig bedre til eksamen. Kunsten at gøre sit bedste i pressede situationer er – en kunst. Det er svært. Det er svært for mig, og det er også svært for dig. Det er faktisk svært for alle. Det føles bare ikke altid sådan. Når andre gør det, så ser det så nemt ud. Og når vi selv skal, så er det både tungt og vanskeligt.Men vi ser ikke hele sandheden. For alle har faktisk svært ved at yde deres bedste, når situationen er presset. Alle lider i større eller mindre grad af frygten for at fejle, angsten for at dumpe eller tanken om at ’falde igennem’ og gøre sig selv til grin – fra skoleelever til kunstnere, der optræder på de store scener. Alle har eller har haft angsten i sig. Folk tackler det bare forskelligt.At du har svært ved at tackle en eksamen, er derfor helt normalt.Forberedelse til eksamen kan opdeles i to dele. Den ene del er det faglige. Du skal have læst pensum og få styr på noterne. Denne del af forberedelserne er sandsynligvis langt den største.Den anden del af forberedelsen er ’alt det andet’. Alt det andet er det, som denne bog handler mest om. Alt det andet er det, som ikke er fagspecifikt, men som hører til selve eksamenssituationen. Idrætsfolk, som skal gennemføre en krævende præstation eller konkurrence, lader mentalt op. Det samme skal du gøre. Du skal gøre dig mentalt og fysisk klar til den præstation, som du skal til at gennemføre. Intet vil være mere ærgerligt, end hvis du kan pensum til fingerspidserne, men ikke får ’leveret varen’ til censor. At du forlader eksamenslokalet uden at have fortalt alt det, som du har brugt uger, måneder eller år på at lære. Det vil være som at bage en kage og smide den i skraldespanden. Ingen får glæde af den – og du står tilbage uden noget, ud over en masse spildt tid og en masse ærgrelser.Denne bog vil give dig en forståelse for det, der sker, når du bliver ramt af eksamensangst, og give dig forskellige redskaber til at gennemføre en vellykket eksamen.Du kan læse værktøjerne hver for sig og springe til dem, der umiddelbart giver mest mening. Men det er selvfølgelig allerbedst, hvis du gør det hele.De ni værktøjer er:1. Bliv optimist.2. Fjern de negative tanker.3. Visualisér det.4. Læg en plan.5. Lær udenad.6. Fyld noget i rummet.7. Vær flittig.8. Drop plan B.9. Vær god ved dig selv.Men først lidt om os, der har skrevet bogen.Søren Sørensen, eller SØR, som hans kammerater kalder ham, er jagerpilot. En F-16 flyver gennem luften med over 800 kilometer i timen, og nogle gange skyder fjenden efter én. Derfor ved Søren rigtig meget om at klare sig i pressede situationer. Men Søren har også været en lille, tynd dreng, der havde svært ved at klare sine eksamener. Det er man bare nødt til at lære, hvis man skal igennem uddannelsen som jagerpilot. Man bliver nemlig testet hele tiden. Jacob Høedt Larsen har derimod altid været god til eksamen – især de mundtlige. Det er lidt svært at forklare hvorfor, men det er noget med, at han kan fornemme, hvad lærer og censor godt vil høre lige nu. Han har, ligesom Søren, været til helt uhyggelig mange eksamener i skolen, på handelsskolen og senere på universitetet. Jacob holder foredrag og underviser, så han ved en masse om at forberede sig og levere en god præstation på dagen. Til gengæld er han naturligt lidt doven.

  • by Søren Sørensen
    £11.99

    Da jeg påbegyndte arbejdet med denne digtsamling, var jeg ikke klar over, at det blev starten på noget helt andet. Jeg havde aldrig arbejdet med sådan noget før, bortset fra de digte der allerede var skrevet. Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til eller forventede. Jeg vidste heller ikke, hvor jeg skulle begynde, så jeg så ikke en lang, svær rejse i min tid og mit sind forude. Det var dog ikke langt inde i processen, at jeg blev klar over, at den rejse, jeg var påbegyndt, var en masse svar, et halvtomt glas, der langsomt blev fyldt. Det var mig, der skulle lære at se mig selv. Uddrag af bogen Regndråbernes livslinje på glasset skærer ansigtet over rækker ud efter en anden mand rækker ud efter en anden side han ser fredelig ud dør i andres lys dråber sluk ilden der opsluger min krop forbrændt af fortiden er kroppen tung sindet mørkt og livet kort tårerne på kinderne skærer min sarte hud hvor har jeg været alle år hvor tager jeg hen Om forfatteren Søren Sørensen (f. 1975) i Sønderborg, nu bosiddende i Augustenborg. Uddannet elektriker i 1997 og har arbejdet mest som rejsemontør i ind- og udland igennem 20 år. Bestyrer i dag et værtshus. Har skrevet digte i mange år, men dette er hans første samling. Han holder meget af musik og naturen.

  • by Jens Kr. Andersen, William Heinesen, Søren Sørensen, et al.
    £5.49

    Skrifter udgivet af Selskabet Bellman i Danmark, bd. 4, redigeret afJens Kr. Andersen, Eva Holbek, Hans Lundsteen og Søren Sørensen.

  • by Søren Sørensen
    £21.99

    Da Søren som dreng oplever en F-16 flyve over hans barndomshjem, besegler det hans skæbne. Fra da af er hans liv en stræben efter selv at blive kamppilot og flyve F-16. Men Søren er mere end almindeligt genert, og kun få tror, det vil lykkes for ham. Jagerpiloten SØR fortæller om vejen til at nå sin barndomsdrøm og sine tyve år som kamppilot. Åbenhjertige, spændende og sjove historier om uddannelsen, træningen og jobbet er suppleret med medrivende og nervepirrende beretninger fra den ultimative udfordring: Krig. SØR - Jagerpiloten bag visiret giver et ærligt indblik i Søren Sørensens udvikling fra stille, genert dreng til kamppilot med tro på sig selv. Han fortæller om viljen til at klare udfordringer, angsten for at fejle og om at skulle træffe de rigtige beslutninger, mens han er splitsekunder fra døden.

  • - Danske digtere i Italien
    by Søren Sørensen
    £9.49

    DANSKE DIGTERE I ITALIEN101 digte, en Lyrisk Antologi ved Søren SørensenAntologien indledes med Schack von Staffeldts Indbydelse:Jeg kjender et Land, hvor Himlen saa blaaOmfavner sin grønnende Mage.Digtet med motto fra Torquato Tasso udgør 1. kapitel.ITALIEN hedder det, og det har begejstret danske digtere de sidste 200 år.FIRENZE er ikke blot et højdepunkt for turister og kunststuderende. Digterne har elsket Dantes og Boccaccios by, særligt symbolisterne og modernisterne.Også fra Mellemitalien er der skøn poesi, af Ingemann, Jørgen Gustava Brandt og Johannes Jørgensen bl.a., og endnu mer fra ROM som alle fra og med Ohlenschläger har digtet om.Vesuv og Pompei har tiltrukket H.C. Andersen og Pia Tafdrup, SORRENTO-halvøen med forfatterasylet San Cataldo har sat sine spor i lyrikken, og turen ender på SICILIEN OG SARDINIEN.Ud over de 101 digte rummer samlingen også en indledning om danske digteres forhold til Italien og dets store digtere, de gamle romerske, de lidt yngre store fra 1300-tallet og 1500-tallet; flere af digterne har et åbenlyst forhold til Dante og Petrarca, andre er mere fortrolige med Shelley, Byron og Keats, Ezra Pound og 50'ernes beatdigtere, men fælles er inspirationen til at skrive.Om forfatteren:Søren Sørensen er forfatter og billedkunstner. Hans forfatterskab omfatter så vel historie som romaner, digte og oversættelser, især af lyrik, bl.a. fra italiensk.Se www.ordret.dkFlaptekster:Foraar i de euganeiske BjergeOm nogen vil vide, hvad Foraar er,Hvad Knopper, som sprænges,Hvad Blomster, som slængesI rundhaandet Grams over Fjældsiden ned,Om nogen vil vide, hvor Solen er hed,Hvor Skyggen er svangerMed svalende Duft,Hvor Fjerskyen prangerSom blændende Silke i atlaskes Luft;Om nogen vil vide, hvad Foraar er:Saa komme han med og bruge sit Øje.Han vil ikke fortryde, at Vejen han gik;Jeg er Fører, og kender til Punkt og PrikDe euganeiske Høje.- Digteren Holger Drachmann er Fører, og kender til punkt og prik de euganeiske høje, som ligger i det nordøstlige Italien og rummer både enestående naturskønhed og gribende litteraturhistorie.VeronaTre sole er ikke for megetfor os, som har døjetderhjemme en dyngvåd sommerdurk gennem tøjet.- Alt det både almindelige turister og digtere tager til Italien for at opleve. Som digteren Frank Jæger i Romeos og Julias hjemby: Verona.Vandring på VesuvEruptionen den 24. februar 1834Mellem lilla bjerge drømmerklædt i hvidt, Neapels by,Ischia på havet svømmersom en purpurfarvet sky.Sneen mellem bjergets kløfterligger, som en svaneflok;sort Vesuv sit hoved løftermed den røde flammelok.- Oplevet af H. C. Andersen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.