Books by Sophus Michaëlis

Under et af 1. verdenskrigs gas-angreb rammes den italienske soldat Ercole Sabene af gassen, og hans gasmaske går i stykker. Sekunder før han dør bliver han samlet op af et rumskib, fyldt med desertører fra de jordiske krige, der er på vej til Mars.Her finder de et fredeligt samfund af marsboere, resterne af en kultur, der gik under i en krig for tusinder af år siden, og som lever fredeligt indbyrdes og med den omgivende natur. Er det Utopia?

"Urgammel er menneskenes trang til at forene sig og slutte sig sammen i fortrolige broderskaber af mer eller mindre lukket og hemmelig karakter. Sådanne intime forbund har altid haft til formål at styrke "brødrene" indbyrdes gennem fælles hjælp og fælles stræben efter åndelig udvikling og forædling."Gennem tiden har verden set et væld af hemmelige selskaber og okkulte ordner, der ofte bryster sig af at kunne spore sin oprindelse flere hundrede år tilbage i tiden. Ingen af dem kan dog føre sin afstamning længere tilbage end Den Forenede Gamle Druide-Orden, som er lige så gådefuld, som den er gammel. Sophus Michaëlis’ bog giver et spændende billede af den ellers så hemmelighedsfulde organisation.Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

"På Père-Lachaise Kirkegården i Paris er ingen grav mere navnkundig eller mere besøgt end den, hvori Abailard og Héloïse hviler, forenede i samme sarkofag. Det er middelalderens mest ulykkelige elskerpar, hemmeligt gift og grusomt skilt, romantisk længe før romantikken."I det 12. århundrede er Abailard berømt i hele Europa for sin filosofiske viden og sine talergaver. Unge teologer fra hele kontinenter samles omkring ham for at lære af ham. Da han bliver optaget som lærer for den unge smukke Héloïse, forelsker de sig hovedkulds i hinanden til hendes onkel og værges store vrede. Dermed er en fortvivlet og intens kærlighedsaffære skudt i gang.Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

Sophus Michaëlis genfortæller det gamle franske prosadigt om grevesønnen Aucassin, som forelsker sig i den fattige Nicolete, som er blevet solgt til viscount de Beaucaire. Aucassin elsker Nicolete så højt, at han giver afkald på sin riddertitel og endda nægter at forsvare sin fars territorium for i stedet at kunne rejse efter Nicolete. Både viscount de Beaucaire og Aucassins far er imidlertid indstillet på at holde de elskende fra hinanden og spærrer dem hver især inde! Men hverken fængsel eller fangetårn kan holde dem fra at elske hinanden.Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

I sit ensomme eksil på den forblæste klippeø St. Helena går Napoleon omkring med sine sidste loyale lakajer, der bestandigt skændes med hinanden og kappes om den faldne kejsers gunst. Da St. Helenas guvernør Lowe kommer til øen, bliver det lille mikrokosmos sat på den anden ende, ikke mindst fordi den arrogante britiske guvernør ikke vil høre Napoleon omtalt som kejser længere …Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

I en lille landsby i Toscana bor lejesoldaten Leone de’Savucci sammen med sin smukke datter Giovanna, som er hans ét og alt. Giovanna er frygteligt omsværmet af mænd, og hendes far gør alt, hvad der står i hans magt, for at skærme hende mod dem. Da det alligevel lykkes en af hendes mest ivrige bejlere at komme tæt på hende, hugger faren i kampens hede den unge mands hånd af. Derved opstår et fjendskab mellem de to mænd, der får katastrofale følger.Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

Junker Sølver Falk bor ved siden af den rige og strenge ridder Sten Basse og hans smukke unge datter Gro. En dag kommer den unge junker tilfældigt til at se Gro nøgen på Æbelø, og det vækker ridderens vrede og had. Sagesløs og ude af stand til at forsvare sig bliver Sølver kastet ned i fangekælderen under ridderens borg som straf for at have begæret Gro. Men skønt fangekælderens tykke mure afholder Sølver fra at opsøge Gro, kan de ikke afholde Gro for at liste sig ned og tale med Sølver, som hun fatter større og større sympati for."Æbelø" er en romantisk skildring af middelalderens Danmark og den tidsløse kærlighed, der også dengang kunne spire mellem to mennesker på trods af de sociale såvel som fysiske skel, der skilte dem.slxSophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

I 1790‘erne er det livsfarligt at tilhøre den franske overklasse. Det ved Alaine de L‘Estelle kun alt for godt, og sammen med sin tjenestepige sætter hun alt ind på at undslippe Pari, inden hun ligesom så mange andre ender i guillotinen. Hun får hårdt brug for hjælp, som kommer fra en ganske uventet side."Revolutionsbryllup" blev i 1928 lavet til en stumfilm af A.W. Sandberg.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

Første Verdenskrigs rædsler driver den italienske soldat Ercole Sabene til at desertere og rejse til Mars sammen med en lille gruppe ligesindede desertører, der også har fået nok af den vold og desillusion, der dominerer livet på Jorden. På Mars opdager de et utopisk samfund, hvor marsboerne lever lykkelige liv i fred og kærlighed, og selv den skeptiske Sabene betages efterhånden af de blide marsboeres lykkelige fællesskab. Men som tiden går, bliver det påfaldende for Sabene, at der er nogle ting, marsboerne simpelthen nægter at beskæftige sig med som for eksempel planetens geografi. Sabene bliver mere og mere interesseret i, hvad der skjuler sig for enden af den store kanal, som ingen marsboer vil tale om …Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

Sophus Michaëlis’ novellesamling "Træbukken og andre fortællinger" består af 18 fortællinger fra årene op til og under første verdeskrig. Fortællingerne er præget af den tid, de er skrevet i, og mange af dem giver udtryk for første verdenskrigs rædsler. Samlingen består af:TræbukkenKaptajnen med den stærke TroMuspelsønnenJulens Engel6. December 1812KindhestenEn DanskerDen grimme PigeNøglen i DørenKampen for OverdådighedenUrskovsmuseumVandfaldetMyreperspektiv og StjerneperspektivVulkanenLoraJeg saa' Sejl for Sunde farePostSophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

I Sophus Michaëlis‘ eventyrkomedie "Den blå ridder" er vi tilbage i middelalderens Danmark. Der har hersket fred i landet i mange år, ja, så mange, at slottets riddere sågar er begyndt at kede sig over, at der ikke sker noget. Der er til gengæld én ridder, der ikke ligger på den lade side. Nej, han er blevet røverridder, og det er ikke kun guld og ædelsten, han går efter. Han bortfører også unge adelsfrøkner, og det lokale aristokratis tålmodighed er ved at være opbrugt.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

I Sophus Michaëlis’ skuespil "Lægen" bliver kongen udsat for et attentat. Selvom han overlever, er han bundet til sengen og et par krykker i tre måneder, og han er ved at være godt og grundigt træt af at være i den stinkende storby. Han er bestemt heller ikke særligt tilfreds med sin politidirektør, der lod attentatet ske, og dog er han afhængig af ham, hvis han skal komme sikkert til sin sommerresidens på landet...Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

"En eneste hånd har sat alle disse hære i gang. Menneskefloder, der strømmer mod øst. De har allerede bevæget sig i måneder. Af alle Tysklands hovedlandeveje bølger de – mod øst, bestandig østerpå – fra Rhinen til Elben, fra Elben til Oder – til Weichsel, til Bug og til Njemen."Napoleon viste sig som nærmest uovervindelig, da han gav sig til at invadere Europa, ét land ad gangen. Først da han i 1812 indledte et felttog mod Rusland, mødte han sin overmand – ikke den russiske hær, men den russiske vinter. Sophus Michaëlis’ historiske roman "Den evige søvn" fortæller om den store krigsherres strabadser, og hvordan han oplevede en frelsende søvn hos en ung fransk pige, mens hans hær sov den evige søvn på Ruslands ismarker...Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

Probus lever et liv blandt de fornemste klasser i det lille kongerige Musca. I generationer har hans familie været højt respekterede dommere, og hans far har store forventninger til, at Probus vil blive en stor lovreformator. Sådan går det imidlertid ikke... For Probus opdager tidligt i sit liv, at forbrydelser kun er forbrydelser, hvis de bliver opdaget... Erkendelsen bliver dødsstødet for hans personlige moral og det ildevarslende startskud til en stor straffereform, som han selv står i spidsen for.Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

Judith og Urban har længe haft en lidenskabelig affære. Men Urbans ægteskab og hans børn har stået i vejen for deres lykke. Da de hver for sig går ombord på skibet fra Marseille til Buenos Aires, er det i håb om aldrig at vende hjem igen. Urban er trykket over at skulle forlade sine små børn, som han har efterladt hos deres mor. Det nye pars forhold kommer til at udvikle sig i en uventet retning i den tid, de tilbringer på det store skib.Sophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

Sophus Michaëlis gjorde ikke meget i den korte fortællings kunst, og Træbukken fra 1918 er den eneste samling, han udgav. De fleste af fortællingerne stammer fra årene lige før og under første verdenskrig, og en del af dem - ikke mindst titelfortællingen - bærer præg af krigens rædsler.Indhold: TræbukkenKaptajnen med den stærke troMuspelsønnenJulens engelDen 6. december 1812KindhestenEn danskerTegnetDen grimme pigeNøglen i dørenKampen for overdådighedenUrskovsmuseumVandfaldetMyreperspektiv og stjerneperspektivVulkanenLoraJeg så sejl for sunde farePost -Tegnet er fra 1922 og var ikke med i den tidligere udgave af Træbukken.

Narkissos bliver straks efter sin fødsel moderløs, og vokser op hos faderen som en navnløs yngling, indtil faderens ven, den omvandrende filosof Hermofantos kommer forbi og opfatter drengens indadskuende, drømmende natur og giver ham hans navn. Senere i livet deltager han i kamplegene i Olympia, og ved den lejlighed møder han Nikarete fra Lakedaimon - dvs. Sparta - som ved et natligt møde i Artemis' lund får ham til at sværge på at ægte hende. Det bliver dog ikke umiddelbart til noget, men da Narkissos flere år senere er blevet Hermofantos' adoptivsøn, og dermed spartaner, mødes de igen for en kort stund, inden perserne under storkongen Xerxes invaderer Hellas, og Narkissos som spartaner deltager i kampene ved Thermopylæ under den berømmelige spartanerkonge Leonidas I.En anmelder skrev ved bogens fremkomst bl.a. "… et mærkeligt levende og funklende billede har Sophus Michaëlis i denne bog fremrullet af livet i det antikke Hellas og Persien, et billede, der ikke står tilbage for det tilsvarende af Kartago i Flauberts roman Salammbo, men snarest overgår det."

"Sirener" er Sophus Michaëlis' tredje digtsamling. Her viser han sit lyriske mesterskab i klingende og velformede strofer og bekender sig til en udogmatisk tro på livet og naturen. I digtsamlingen findes også oversættelser af Poes digt Til Helen og tolv digte af Baudelaire.

Romanen "Vanemennesker" fra 1892 handler om digterspiren Titus Bøg, der føler stor afsky for den vanetilværelse, de fleste mennesker har. Han synes, at alting er så fladt og ensartet, og de fleste mennesker går rundt i samme trædemølle hver dag. Sådan vil han ikke leve. Hans venner er kunstnere - malere og musikere - og de går i byen sammen, diskuterer livligt, drikker endnu mere livligt og ser sig om efter unge kvinder. Deres byture står helt levende for læseren, og det er interessant, hvor meget der altid er det samme, selv om de ydre forhold var helt anderledes dengang. Titus bliver forelsket i en ung kvinde, og deres kærlighed i de lyse nætter er skildret smukt og følsomt. Men han vil ikke ind i en vanetilværelse, heller ikke i et ægteskab, så han bryder forholdet og rejser til udlandet. Men da han kommer tilbage, venter nogle breve fra hans kæreste på ham. Og måske vil også han opgive det omflakkende liv og slå sig til ro.

Sophus Michaëlis' digtsamling "Blaaregn" fra 1913 indeholder en række digte fra en rejse til Japan og Kina, der giver et interessant indblik i de traditionelle samfund, der endnu fandtes dengang. Samlingen indeholder desuden en række smukke minde- og hyldestdigte til blandt andre August Strindberg, Drachmann. Herman Bang og Georg Brandes

Sophus Michaëlis' digtsamling "Palmerne" fra 1904 indeholder en del digte fra en rejse til Egypten og Konstantinopel, hvor Michaëlis viser sin åbne holdning til Islam og til arabisk og oldegyptisk kultur. "Palmerne" indeholder også hyldestdigte til blandt andre Bjørnson, Schandorph, Herman Bang og Frederik Salomon. I et digt til det nye tyvende århundrede bekender Michaëlis sig til fremskridtet med ordene: Men du hellige Had - du skal brænde vor Sjæl, / saa vi drives til Daad, saa vi rammer en Pæl / i den Gengangeryngel, som stimer af Jord /, i den trøskede Svamp, som bag Bjælkerne gror. /Vil vi høre til Fremtids-Opbyggerne, / maa vi først se at jordfæste Skyggerne.

Sophus Michaëlis' digtsamling "Romersk forår" indeholder mange smukke og formsikre digte, blandt andet en række digte fra Italien, digte om første verdenskrig, mindedigte og den store digtsuite Atlantis.

Digtsamlingen (Livets Fest) er et ambitiøst forsøg i Gautiers og Huysmans' ånd på at skabe en række poetiske billedlæsninger, hvor digteren skaber en korrespondance mellem billedkunstens udtryksformer og digtets metaforer. Bogen er dediceret til kunsthistorikeren Julius Lange (1838-96), der i en parallelbevægelse til Georg Brandes åbnede den europæiske dannelseshorisont inden for faget kunsthistorie og på Kunstakademiets billedskoler. En række af digtene er viet til lyriske billedbeskrivelser af Michelangelos slaver i Firenze, Verrocchios rytterstatue i Venedig, Athena Lemnias antikke marmorhoved i Bologna, Tizians maleri Den hellige og den profane kærlighed i Villa Borghese i Rom, Mester Stephans Madonna-tavle i Køln og endelig Rembrandts billedsuite Nattevagten, David spiller for Saul, Dr. Deijmanns anatomiforelæsning og portrættet af Hendrikje Stoffels fra henholdsvis Rijksmuseum i Amsterdam, Mauritshuis i Haag og Eremitagen i St. Petersborg.Dansk Litteraturs Historie"LIvets Fest" indeholder desuden blomsterdigte, digte om livets gang og mindedigte.

Sophus Michaëlis' "Synd" fra 1891 er to fortællinger om unge, fattige piger, der bliver lokket i fordærv - af en lumsk og beregnende forfører eller af sine egne drifter. At give sig hen til en mand er en dødelig fare, for hvis pigen bliver gravid, er hendes liv ødelagt. De to fortællinger - Astrid om den ærbare ekspeditrice, der til sidst optræder som tyv, og Nelly om syersken, der så gerne vil more sig, mens hun er ung, giver et levende billede af københavnske skæbner i en tid, der ikke er så fjern, som den måske kan føles. L

Sophus Michaëlis havde oversat Baudelaire og titlen på den bog, der blev hans litterære gennembrud, digtsamlingem "Solblomster" (1893) henviser til Baudelairs "Syndens blomster". Det er vanskeligt at forestille sig noget mere romantisk end denne bog. Den er højstemt - der er perler og diamanter i en stadig strøm - den er besjælet og fuld af vellyd og rosenduft. Den er som selve inkarnationen af den første stormende forelskelse, med dyb ærefrygtig betagelse, vild lidenskab, længsel og sorg over den elskedes utroskab og svigt. Det er en hjertebankende bog, en gave til alle, der er eller har været forelskede.

Sophus Michaëlis bliver ofte betragtet som symbolist, men hans debutdigte, Digte 1883-1888, der udkom 1889. er alt andet end vege og verdensfjerne. Han skriver om kærligheden, både den lykkelige og den ulykkelige, og om naturen. Han skriver om sit opgør med religionen, om at være gudløs og fri. Og han skriver om sin fremskridtstro, om sit had til pengemagten og sin tro på en bedre verden uden udbytning. I nogle af digtene kan han minde om Rudolf Nilsen: "Hver Morgen hejses i Solens Lys

Dødedansen" fra 1900 er en middelalderlig moralitet. Gennem seks beretninger - om pave, kejser, konge, ridder, bonde og kætter - ser vi, hvordan alle på forskellig vis prøvet at narre og undgå Døden, men alle alligevel tvinges til at træde med i Dødedansen. Kun kætteren Giordano Bruno går med åbne øjne på bålet. "Dødedansen" udkom samme år som Johannes V. Jensen udsendte første bind af "Kongens fald", og der er visse lighedstræk mellem de to bøger, også sprogligt.

Den sjælfulde kærlighed, betinget af afstand, tugt og længselsfuld tilbedelse, er essentiel i middelalderromanen Æbelø. Det er det som at se prærafaelitten Janey Morris i Æbeløs skildring af lysfeen Gro, genstanden for den unge junker, Sølver Falks attrå: „Øjnene var uden Pupiller, uden Blik; naar de saa, var det som hvide Skyer gled frem fra en himmelblaa Baggrund. Om det fintbøjede Hoved dannede Haaret en Glorie af bleggyldent Solspind, der sitrede med fine glimtende Traade i den blidt bevægede Luft“. Hele romanen er holdt i middelalderlig folkevisetone, og spinder da også runevisen om „Hr. Tidemand og Jomfru Blidelil“ ind i handlingen, der formes som en lang bølgende arabesk over afstandskærlighedens forjættelser og savn.Romanen beskriver igennem sine forvandlingsfigurer selve følelsernes forædling. Den stiller den rå maskuline darwinisme og gudsfornægtende herskermoral op over for den sværmeriske, guddommeligt forklarede naturtilstand, stedligt og rumligt formet som øen med paradisæblerne midt i en grum verden, omgivet af vand, uberørt som et refugium uden for tiden. Et sted for tilblivelse. Det er her, det første menneskepar Gro og Sølver til slut skal finde hinanden og føre slægten frelst igennem tiderne. Hele romanen danner en optakt til denne fuldbyrdelse, hvor Sølver må opgive sit darwinistiske jagtinstinkt, og Gros far, Sten Basse, sin herskesyge magtbrynde og sine brutalitetsidealer. Sølver vinder Gro for sit hjerte, da han kastes i fængsel af Sten Basse og fra faderborgens nederste kamre sender sjælelige lokketoner til Gro, der ubevidst fornemmer og modtager dem. Sølver lutres i mørket, frigør gradvist sjælen fra kroppens lænker og møder Gro på lige fod – det vil sige i kysk og ærbar fromhed. De to står i telepatisk kontakt med hinanden. Han drømmer hende hos sig, og hans drømmes tryllekraft er så stærk, at hun kommer til ham om natten som søvngængerske, drevet af længsler, der endnu ikke var „stegen fra Sjælens dybe Bund lig en Perle mod Lyset“. Gro bliver Sølvers inderligkære, da begges sjæle i en trinvis forædling er klaret af den store mester ved essen. Efter deres gedulgte møde i natten bærer Gro frugten af deres hengivelse i sit indre. Og da tiden kommer, føder hun barnet på Æbelø og spreder sit serafiske lys over en naturtilstand, hævet over blod, nerver og instinkt.(Dansk litteraturs historie)

Den unge biblioteksassistent Titus Bøg gør sig til af sin foragt for samfundets konvenienser og de "vanemennesker", der omgiver ham. Gennem møder og dialoger med sine venner og deres veninder når han dog efterhånden frem til en erkendelse af, at vane også kan være tryghed og frihed nødvendigvis må høre sammen med pligt og ansvar.