Books by Sophus Michaëlis

I det lille kongerige Musca findes blandt de fornemste en slægt af dommere. Dens sidste aflægger er Probus, der af sin fader ventes at blive den ultimative pryd for sin stand og en stor lovreformator.Probus opdager imidlertid i en ung alder, at forbrydelser kun er forbrydelser, hvis de bliver opdaget, og denne opdagelse bliver retningsgivende for både hans private moral, og den straffe-reform, han siden hen skaber.Denne udgave er baseret på 2. udgave fra 1928, der indeholder et ekstra, afsluttende kapitel, som Michaëlis skrev til denne.

Himmelskibet" bygger på filmen af samme navn fra 1918, som blev produceret af Nordisk Film med manuskript af Sophus Michaëlis. Der er dog forskel på bl.a. slutningen på film og bog.Hovedpersonen i "Himmelskibet" er den italienske soldat Ercole Sabene. Under 1. verdenskrig er han tæt på at blive dræbt under et angreb, men i stedet vågner han op et fremmed sted, som viser sig at være et ’himmelskib’ (rumskib). Her møder han en række andre soldater fra forskellige lande, som alle er deserteret og nu er på en fantastisk rejse til Mars. Deres drøm er at finde en verden, hvor de kan leve i fred og broderskab, og efter en lang og farefuld rejse lykkes det dem at lande på Mars, som bebos af et æstetisk udviklet folk.(Litteratursiden)

En hæsblæsende skildring af Napoleon og hans katastrofale felttog mod Moskva i 1812, fra han i maj 1812 sætter sig i spidsen for sine tropper og allierede - en hær på omkring 4-500.000 mand, den største, man på den tid havde set i Europa - til han i oktober vender tilbage, med en hær, der er mere end decimeret, slået af russernes "brændte jord"-taktik og den russiske vinter.

Kondottièren Leone de' Salvucci bor sammen med sin skønne datter Giovanna i den lille italienske by San Gimignano i Toscana. Han er en stolt mand, og han vogter over sin datter som en høg, at hun ikke skal komme i for nær forbindelse med de unge mænd, der kaster lange blikke efter hende. Da en af de mere ivrige elskere får held til at trænge ind til den jomfruelige Giovanna, hugger den gamle lejesoldat i kampens hede den ene hånd af ham og pådrager sig der ved den unge mands had - et had, der senere fører til Leones død.Giovannas forkvaklede opvækst har ført til, at hun intet ved om mænd, og intet ønsker at have med dem at gøre, og det bliver hendes tragedie.

Synd var Michaëlis' prosadebut, og består af to korte romaner, Astrid og Nelly.I Astrid bliver den unge Astrid Hansen ansat i Chr. Langgaards Manufaktur- og Modeforretning som ekspeditrice. Langgaard holder af at have sin ekspeditrice ved hånden, og forlanger, at hun skal flytte ind i et værelse i hans hus og får kost og logi som en del af lønnen. Selv om han er gift, hindrer dette ham dog ikke i at se langt efter den kønne ekspeditrice (ikke mindst, når hun er over ham på stigen), men det er dog forretningens noget anløbne kommis, der udgør den virkelige fare.Nelly logerer hos kaffehandler Jacobsens, og er en livsglad pige med hang til en lille cognac eller et glas champagne, og plads til mere end én mand ad gangen i sit hjerte. Det opdager den unge mand, der er fortælleren, dog ikke lige med det samme.

Da junker Sølver Falk en dag tilfældigt kommer til at se naboen, ridder Sten Basses smukke datter Gro nøgen på den lille ø Æbelø, pådrager han sig ridderens had, og må forsvarsløs finde sig i at blive spærret inde i fangekælderen på ridderens borg. Skønt fysisk adskilte og trods Gros fornægtelse af sin spirende kærlighed til junkeren, udvikler forholdet sig mellem de to unge sig og fuldbyrdes i en drømmende nattescene i fangekælderen på ridderborgen."Det er lykkedes Michaëlis at sammensmelte romantik, symbolik og djærv realistisk skildring af middelalderlige sæder og skikkelser til en digterisk helhed, der ejer stærk og varm skønhed. Historien om Junker Sølver og Jomfru Gro tiltaler på én gang med folkevisedigtningens umiddelbarhed og den moderne digters overdådig rige sprogkunst, hvor det ene moment væver sig mærkelig let og sindrigt ind i det andet ..." (Vilhelm Østergaard i Illustreret Dansk Litteraturhistorie)

"Døden har en slet hukommelse. - Dens embede er som at ryste frugttræer dag for dag, så de rådne frugter falder ned. Hvor de falder, lader Døden dem ligge. De levende selv må kende deres døde. Døden kender dem ikke."- Seks billeder af Dødens mange ansigter fra den middelalderlige Dødedans: Paven, Kejseren, Kongen, Ridderen, Bonden og Kætteren.