Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Denne bog handler om FN’s 17 mål for en bæredygtig global udvikling. Bogen ser verdensmålene fra et dansk perspektiv.Verdensmålene er både en gave og en nødvendighed. De handler om en bæredygtig udvikling på kloden i de næste årtier. Det betyder en øget indsats for klimaet, udryddelse af fattigdom, mere lighed mellem mennesker, uddannelse til alle, ligestilling for kvinder og piger, sundhed for alle – og meget mere.Denne bogs forfattere stiller spørgsmålene: Hvad betyder målene for Danmark? Hvilke indsatser skal vi gennemføre i Danmark? Hvilke forpligtelser og muligheder har Danmark i forhold til andre lande i verden, herunder: Hvad kan Danmark lære af andre lande i Verden?Bogen er den første i Danmark, som diskuterer verdensmålene og hvorfor de er vigtige både i Danmark og i verden. Bogen er skrevet af Danmarks førende eksperter på de forskellige områder, som verdensmålene handler om, og redigeret af professor Steen Hildebrandt. Formanden for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, har skrevet bogens forord.Bogen er et uundværligt opslagsværk for mennesker, organisationer og virksomheder, der i de kommende år vil interessere sig for og arbejde med verdensmålene.Om forfatterenSteen Hildebrandt, Ph.D., er professor emeritus i organisation og ledelse, Aarhus Universitet, adjungeret professor ved CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet. Steen er medlem af en række tænketanke og bestyrelser for erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner.
At verden er i forandring er ikke blot en kliché, men et faktum. Og for at kunne navigere i denne foranderlige verden, har vi som mennesker, ledere, virksomheder og samfund behov for pejlemærker. En ny bog af professor Steen Hildebrandt og Michael Stubberup sætter ord på, hvad der er allervigtigst at forholde sig til i dette paradigmeskifte. Deres budskab i Bæredygtig ledelse – Ledelse med hjertet er: Vi ved ikke, hvordan verden former sig i fremtiden, så derfor bliver vi nødt til at tage udgangspunkt i en bæredygtig adfærd – helt inde fra den enkeltes mavefornemmelse og helt ud i samfundet. Det er det eneste holdbare! Den leder og den ledelse, som holder i fremtiden, er funderet inden i det enkelte menneske – som har sans for den ubrydelige sammenhæng mellem menneske, omverden og naturen.Hildebrandt og Stubberup leverer ikke ”bare” en opsang om bæredygtighed, men giver læseren en tour de force i de væsentligste tankesæt, som peger ind i fremtiden, hvor bæredygtighed kan forstås på mange planer. De kommer hele vejen rundt: teorier (Scharmer, Goleman, Senge m.fl.), hjerte, hjerne, krop, tid, forpligtelser, formål med livet … Med den viden får læseren en god baggrund for refleksioner over egen (leder)praksis i verden. Og den viden forpligter, minder forfatterne om.Helt konkret har virksomheder tre slags ansvar: et ansvar for helheden (virksomheden) et ansvar for virksomhedens dele (primært mennesker i virksomheden) og et ansvar for virksomhedens omgivelser (socialt og miljømæssigt ansvar). Og er de sig ikke den sammenhæng bevidst, er deres tid kort. Bæredygtig ledelse beder læseren kigge ind i sig selv og derefter udad – og handle. Det er en krævende, men nødvendig bog!Læs mere om forfatterne, Steen Hildebrandt og Michael Stubberup.
At være bestyrelsesmedlem er ikke længere bare en prestigepost. Det er en professionel stilling med et meget reelt ansvar. Det gælder både i bestyrelser for virksomheder, organisationer og foreninger.Med denne bog får bestyrelsen en række helt unikke værktøjer til at professionalisere bestyrelsesarbejdet. Blandt andet et årshjul med temaer for bestyrelsesmøderne, og en række “opskrifter” på det gode bestyrelsesmøde.Forfatterne har årtiers erfaring med rådgivning af danske bestyrelser - og giver med denne bog deres bud på best practice for professionelt bestyrelsesarbejde.
En enkel og essentiel introduktion til alle, som vil vide mere om og arbejde med Teori U. Otto Scharmers teori gør op med ideen om, at vi kun behøver fornuft og fortidige erfaringer til at lede os selv og vores virksomheder godt ind i fremtiden. Bogen giver en grundig gennemgang af teoriens vigtigste begreber ved hjælp af modeller, eksempler og øvelser. Desuden præsenterer den en række cases, der viser, hvordan organisationer har skabt ægte læring og innovation ved at omsætte Teori U til praksis.
Forandrende ledelseskommunikation er en værktøjsbog, der hjælper lederen med at identificere sit kommunikative potentiale og synkronisere hensigt og budskab. For at ændre måden vi kommunikerer på, må vi først erkende de billeder, vi tænker om kommunikationen i. Det er formålet med bogen at sætte læseren i stand til at identificere sit eget og andres kommunikative metaforsprog for at ændre dette i en retning, som er bedre for situationen, personen eller organisationen.
Er der plads til følelser i professionelle relationer?Det er et spørgsmål, der skiller vandene.Forskningen viser med tiltagende styrke, at menneskets udvikling, læring og trivsel har de bedste kår i kærlige relationer. Ligeledes ønsker vi for vores børn, syge, unge og ældre, at de modtages kærligt af såkaldt ”varme hænder”, når de passes, plejes og undervises af professionelle omsorgs- og relationsarbejdere. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi kan forlange af et menneske, at det skal fremvise specifikke følelser som del af det daglige arbejde.Alle, der arbejder med mennesker, vil indimellem opleve, hvordan deres følelser debatteres og problematiseres i en arbejdsmæssig kontekst. Mange oplever at føle usikkerhed omkring hvad – og hvor meget – de føler og bør føle. Kærligheden er et spørgsmål, der finder sit svar i den daglige praksis. Vi lever i det, vi lever med det – og tager man ikke stilling med sin bevidste vilje, tager man i hvert fald stilling med sin adfærd. Målgruppen for denne bog er derfor alle, der arbejder med mennesker og i denne forbindelse interesserer sig for følelsernes tilstedeværelse og betydning i de professionelle forhold. De oplagte læsere er pædagoger, lærere og ansatte i ældresektoren, mens bogen dog er lige så aktuel for socialrådgivere, psykologer, ledere og andre relationsarbejdere.Følelserne er virkelig kommet på dagsordenen, når vi taler om relations- og omsorgsprofessioner, og derfor er der behov for, at vi diskuterer og tager stilling til temaet. I denne antologi tilbydes en række forskellige perspektiver på den professionelle kærlighed. Alle bidragene repræsenterer holdninger til, hvordan man kan forstå den professionelle kærlighed, og hvilke faktorer der henholdsvis hæmmer og fordrer kærligheden i praksis.
This book calls for a radical change of heart towards leadership. It is no less than a paradigm shift in the way we think about leadership - and the way we should lead our companies, people and organizations.Authors Hildebrandt and Stubberup urges executives and managers to adopt a new approach to leadership. An approach that leverage peoples individual experiences and values, and creates sustainable value for both the company and individuals.Sustainable Leadership is a bold vision. But it is a vision that resonates deeply with all aspects of human existence and the existence of the firm or organization. And a sustainable future for both.Building on recent advances in neuroscience, psychology, organizational research, and management thinking, this unique book invites leaders onto a journey towards a sustainable future for all.
Revideret 2. udgave af Steen Hildebrandt.I denne bog gør Professor Steen Hildebrandt op med det ensidige vækstbegreb, og nuancerer bæredygtighedsbegrebet. Bogen er et opgør med en del af den vækst-, arbejds- og konkurrencetænkning, der har udviklet sig op gennem de sidste mange år, og som har ført til dybe kriser og dyb splittelse i verden.Hildebrandt argumenterer for at vækst er meget andet end kortsigtet økonomisk og materiel vækst. Vækst handler også om dannelse, uddannelse, miljø, livskvalitet, bevidsthed, menneskeligt nærvær, samarbejde og empati. Væksten er nødt til at være bæredygtig på den lange bane. Uden vækst, ingen bæredygtighed. Uden bæredygtighed ingen vækst.
En leanbølge er rullet ind over private produktions- og servicevirksomheder og offentlige og administrative virksomheder - og den ruller endnu. Lean er hverdag for rigtig mange mennesker, men hvor mange høster reelt det fulde potentiale, der ligger i lean? Måske kun et fåtal.De fejlslagne eller måske snarere alt for lidt gennemgribende leanomlægninger skyldes ifølge Anders Nørgaard, Steen Hildebrandt og Søren Brandi ikke, at der mangler viden om den tekniske del af lean, dvs. om processer, strukturer, systemer og værktøjer. Årsagen er i langt højere grad virksomhedernes manglende evne til at arbejde med den ledelsesmæssige del af lean: ledelse, mindset, kompetencer og adfærd. For at opnå det fulde potentiale skal lean være andet og mere end værktøjer. Det handler om at skabe en leankultur, hvor der tænkes lean, og hvor alle bidrager med deres kapacitet og kompetencer til at skabe de bedste resultater.I Langsigtet lean griber forfatterne fat i den ledelsesmæssige del af lean og argumenterer for, at lean skal anskues som ledelsesdrevet kulturudvikling med fokus på at forøge langsigtet engagement, effektivitet og kundeværdi. Det kræver bevidsthed om, hvilken virksomhedsstrategi lean skal understøtte, og hvad man vil med lean, både på kort og langt sigt. Det handler om at skabe en leankultur og om at vide, hvornår og hvordan man involverer sine medarbejdere. Det forudsætter en forståelse for – og et sprog om – lean i hele organisationen, også hos alle organisationens ledere, så de formår at lede arbejdet med lean. Disse svære, men ikke umulige, opgaver giver forfatterne forslag og løsningsmuligheder til i Langsigtet lean, med udgangspunkt i: at langsigtet lean drejer sig om at skabe gode, stærke og robuste organisationer ved at have fokus på ledelse, kultur og forbedring.
Ledelse er et begreb og en aktivitet med mange facetter. Man bliver aldrig færdig med at udvikle sig som leder. En leder møder bestandigt nye udfordringer. Og en leder udfordrer bestandigt andre mennesker. Derfor må en leder også bestandigt udfordre sig selv. Være bevidst om sin egen ledelsesstil. Være bevidst om, hvilke spørgsmål og problemstillinger han eller hun bruger tid og energi på. Det kan man gøre og arbejde med på mange måder.Med den nye bog af professor Steen Hildebrandt får man nu en mulighed for at vende et blad om ledelse for hver dag i året. Teksterne kommer meget vidt omkring i ledelseslandskabet og afspejler lederens hverdag med mange problemstillinger og udfordringer. Artiklerne provokerer, stiller spørgsmål, undrer og irriterer, og på den måde giver bogen lederen en mulighed for at blive konfronteret med en række temaer, som er eller bliver relevante i det praktiske ledelsesarbejde.
Reformér folkeskolen grundlæggende! Ønsket er ofte formuleret, men sjældent med så megen vægt bag ordene som nu: Danmarks fremmeste ledelsesprofessor, Steen Hildebrandt, og landets førende professor i undervisning og skoleformer, Per Fibæk Laursen, har sat sig sammen og skrevet denne bog.De retter ikke alene en hård kritik mod folkeskolens overlevelsesmuligheder i fremtidens samfund, men kommer også med skitser til, hvilke former fremtidens skoler kan få. De afdækker, hvilke krav og omstændigheder skolerne rent faktisk skal leve op til, og forklarer, hvad de nuværende folkeskoler var gode til engang.Hildebrandt og Fibæk Laursen savner ledelse på alle planer; både skoleledelse og klasseledelse. Men ikke den gammeldags kontrolledelse, hvor flere regler og systemer skal løse problemerne! Snarere ledelse, der besidder og udvikler relations- og netværkskompetencer.Vidensamfundets skoler skal være i dialog med deres lokale omgivelser. De skal bygges til fleksibilitet og lokalerne fyldes af mere procesorienteret undervisning. Vidensamfundets skoler skal udvikle en mere støttende, igangsættende og ledelsespræget lærerrolle. Og forfatterne anfører det vigtige princip: Fremtidens skoler må ikke bedømmes udelukkende med fortidens målestok – for kravene til eleverne i fremtiden er ikke de samme som i fortiden.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.
Det, der sker i verden i disse år vedrørende verdensmålene, er noget af det mest opløftende,man kan tænke sig. At tale om en samlet vision for verdens bæredygtigeudvikling er et markant og meget lovende fremskridt. Det er ikke set før. At millioneraf mennesker verden over taler om og engagerer sig i globale mål er én af de størsteFN-bedrifter overhovedet. Men det er det, der sker i verden lige nu. Denne bog tagerafsæt i verdensmålene. Den indeholder en række artikler, der handler om emnerne:Værdighed, mennesker, velstand, planeten, retfærdighed, partnerskab og globaltforvalterskab. Bogens forfattere omfatter forskere, eksperter, embedspersoner ogkunstnere.
Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Bidrager lederudvikling til bedre resultater i skoler og andre offentlige organisationer?Af Lotte Bøgh Andersen, Anne Bøllingtoft, Ann-Louise Holten, Christian BøtcherJacobsen og Niels Westergaard-NielsenI denne artikel fremlægges resultater fra både amerikanske og danske undersøgelser af, hvorvidt lederudvikling bidrager til bedre resultater i skolen. Ved at sætte fokus på, hvilke typer lederudvikling – og dermed ledelsesadfærd – der har de mest positive effekter, giver artiklen endvidere input til, hvordan skolelederne bedst muligt sætter sig selv i stand til at håndtere de udfordringer, de står overfor.Kaldet der ikke kunne høresAf Charlotte Larsen og Steen HildebrandtMed afsæt i bogen 'Lær af de gyldne øjeblikke' (2015) beskriver denne artikel, hvordan man som organisation kan få meningen tilbage. Ud fra den såkaldte MeningsMetode præsenterer artiklen konkrete redskaber til, hvordan den samlede medarbejderstab, med lederen i spidsen, kan genfinde og genskabe kaldet og meningen med deres arbejde.Opløftende ledelse i en dansk kontekstAf Lasse ReichsteinTidligere i år udkom Andy Hargreaves, Alan Boyle og Alma Harris’ Uplifting leadership på dansk, og denne artikel er det danske forord til oversættelsen. I artiklen præsenteres forfatternes forståelse af begrebet ”opløftende ledelse”, og de seks faktorer der kendetegner virksomheder og skolesystemer, der mod alleodds hæver deres præstationsniveau. Desuden indskriver artiklen bogen i en højaktuel dansk kontekst.
Her får du en enkel og essentiel guide til de vigtigste begreber i Teori U. Med den kan du tage del i det voksende fællesskab af fagfolk, der bruger Otto Scharmers innovationsfilosofi i praksis. Steen Hildebrandt, ph.d., er professor på Aarhus Universitet, adjungeret professor på CBS og partner i Hildebrandt & Brandi A/S. Michael Stubberup, cand.mag., er stifter af og bestyrelsesformand for SYNerGAIA Rehabilitering samt medforfatter til Bæredygtig ledelse. Matias I.S.W. Nielsen, cand.psych., er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og direktør for ngo’en Help Every Day. Elad J. Chone, cand.psych., driver virksomhed med fokus på mindfulness. De fire har sammen skrevet bogen Introduktion til Teori U.
Bogen "Company karma" bygger på Professor Steen Hildebrandts og forretningsmanden Christian Stadils rejse til Tokyo, hvor de beretter og samtaler om deres personlige erfaringer og visioner for ledelse og personlig udvikling i relation til karmabegrebet og til forståelse af rammer og livsvilkår for det moderne menneske og den moderne virksomhed.Bogen bringer også interviews med en række markante personer, der har gode bud på, hvad fremtidens lederskab består af: Mads Øvlisen, Jørgen Mads Clausen, Pernille Ålund, Lahka Lama, Lars Kolind, Mads Kjær, Anders Laugesen og Mette Morsing.
Når man placerer professor Steen Hildebrandt og bestyrelsesformand Michael Christiansen i samme lokale, falder talen hurtigt på ledelse og lederskab. De har begge markante meninger om emnet samt mangeårige erfaringer – og derfor står de nu sammen bag bogen Lederskab til tiden.Det er i Lederskab til tiden, Michael Christiansen tager bladet fra munden og siger sin mening om ledelse i det offentlige i et skarpt opgør med New Public Management. Han mener, at vi skal frisætte det offentlige: ”Vi skal have et dygtigt finansministerium, der kan tage vare på helheden. Når de blander sig i virksomhedsdrift, mangler de erfaring og indsigt”. Og det er i denne bog, Steen Hildebrandt fortæller åbent om den ledelsesresistens, som plager universitetsverdenen, selv når den beskæftiger sig med ledelse som fag: ”Fordi vi var kyndige, kunne vi punktere ethvert forsøg på at være seriøse omkring det ledelsesmæssige i praksis”.I Lederskab til tiden falder et ord som ”pligt” i øjnene, ligesom Michael Christiansen og Steen Hildebrandt ikke er blege for at bruge ord som ”nødvendighed” og ”magt”. De fortæller åbenhjertigt om deres eget liv med ledelse – fra den første ledelse, der mødte dem i skolen, til den professionelle topledelse i store virksomheder, som de begge er en del af i dag. De behandler lederskab personligt, indefra og udefra.Langsigtethed i ledelse er vigtigt, mener begge, og berører emnet fra mange forskellige vinkler, men erkender også, at ”nogle virksomheder er dømt til at dø.”, som Hildebrandt formulerer det. Og om DONG-sagen mener Michael Christiansen: ”Jeg er ikke imod opsplitning, men jeg er imod den opsplitning, der alene sker på grundlag af kortsigtet økonomisk tænkning og uden langsigtede perspektiver.”De taler om, hvordan en god forretningsmand ikke nødvendigvis er en god leder. Om ungdommelig kapitalisme. Om menneskelige forbilleder. Om autoritet. Om tid. Om ensomhed.
I denne bog gør Professor Steen Hildebrandt op med det ensidige vækstbegreb, og nuancerer bæredygtighedsbegrebet. Bogen er et opgør med en del af den vækst-, arbejds- og konkurrencetænkning, der har udviklet sig op gennem de sidste mange år, og som har ført til dybe kriser og dyb splittelse i verden. Hildebrandt argumenterer for at vækst er meget andet end kortsigtet økonomisk og materiel vækst. Vækst handler også om dannelse, uddannelse, miljø, livskvalitet, bevidsthed, menneskeligt nærvær, samarbejde og empati. Væksten er nødt til at være bæredygtig på den lange bane. Uden vækst, ingen bæredygtighed. Uden bæredygtighed ingen vækst.
Professor Steen Hildebrandt er en af Danmarks førende kapaciteter indenfor ledelse. Han har i årtier arbejdet for at gøre virksomheder og ledelse mere menneskelig. Overalt i samfundet, fra virksomheder til hospitaler, til universiteter og folkeskoler, har Steen Hildebrandts tanker sat sine aftryk.Denne bog samler Steen Hildebrandts vigtigste indspark til ledelsesdebatten i Danmark gennem de sidste 5 år. Det gennemgående tema for bogen er, at ledelse er det vigtigste råstof vi har i Danmark. Men det er et råstof, der skal arbejdes med. Det er ikke noget vi blot kan trække op af jorden, eller ned af hylden.Ledelse er noget, vi til stadighed skal arbejde med for at udvikle vores samfund nu og i fremtiden.
Religion diskuteres som aldrig før i virksomheder, på arbejdspladser og i det offentlige såvel som i det private rum. Ledere, managementkonsulenter og organisationsudviklere taler mere og mere om emotionel kapital og vigtigheden af ikke-rationelle tilgange til ledelse, organisationsudvikling og personlig udvikling.Bogen forsøger at give et svar på, hvilket formål og hvilke konsekvenser denne sensibilisering og religiøsificering af lederes og medarbejderes indre emotionelle kapital har i forhold til organisationskultur, arbejdsliv, stress, arbejdsmiljø, udbrændthed, individet, frihed, fællesskab, medarbejdernes og ledernes hverdag samt dansk erhvervslivs image udadtil og indadtil?
en tid hvor "coaching" er på alles læber - og bruges i stadig flere sammenhænge - er dette en bog om coaching, som er andet og mere end "endnu en praksisbog". Bogen er en grundbog, der sætter coaching ind i et større perspektiv og en bredere sammenhæng.I bogen favnes coachingfeltet med fokus på tre centrale områder, og bogen består af 19 kapitler. De er overordnet inddelt med ni praksisorienterede artikler fordelt i delen "Coaching i praksis - retninger og metoder" og ni mere teoriorienterede artikler i delene "Perspektiver på coaching - refleksioner og forklaringsrammer" samt "Effekter af coaching - dokumentation og vidnesbyrd". Antologien afrundes af efterord, der perspektiverer coachingens muligheder og risici fremover. Bogens målgruppe er deltagere på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for bred lærebog. Virksomheder, som bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen. Foruden alle med interesse for (og undren over) coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig perspektivering og en større forståelse for, hvorfor coaching virker. Bogen er redigeret af Kim Gørtz, uddannet på Københavns Universitet (1997) i filosofi og psykologi. Har siden efteråret 2005 været tilknyttet Learning Lab Denmark og Nordea som erhvervs-Ph.d. Anette Prehn er erhvervssociolog og indehaver af where2next, der arbejder med lederudvikling. Uddannet coach fra ITS, London og ICF-certificeret coach (ACC).
Mentor handler om, hvordan man kan organisere mentorordninger ivirksomheden ved at udpege tovholdere, som sætter de rette mentorer sammen med de menter, der skal udvikle sig via mentorerne. Bogen gennemgår de forventninger og forpligtelser, som henholdsvis mentorer, menter og virksomheder kan have til en mentorordning.Mentorskab kan få det enorme potentiale frem, som eksisterer i forholdet mellem mennesker. Det eksisterer netop imellem, og det er derfor, respekt, tillid og samtale, at lytte til og udtrykke sig over for andre mennesker, er så vigtige bestanddele af mentorskabet. Mentorskab er ikke alene en kompetence i det enkelte menneske. Det er en mellemmenneskelig kompetence, der udspiller sig på basis af de individuelle kompetencer, herunder de opfattelser og værdier, der lever i de enkelte mennesker i mentorrelationen. Og dermed bliver mentorskab også til en organisatorisk kompetence, der kan blive til en vigtig del af en virksomheds sociale kapital.
Bestyrelsen er skrevet til engagerede bestyrelsesmedlemmer, der vil orientere sig i ledelsesmæssige, strategiske og juridiske emner af en karakter, som de fleste bestyrelser løbende kommer i forbindelse med. At være et godt bestyrelsesmedlem kræver, at man ved noget om disse emner og ved, hvad virksomhedens eller institutionens kerneopgaver er; ved noget om den jura, som man igen og igen kommer til at tale om og må have viden om; ved noget om den værdiskabelse og den forretningsmodel, om de strategier og den strategiske ledelse, der nødvendigvis må gennemføres i virksomheden eller institutionen, hvis man som bestyrelsesmedlemskal kunne sige, at man har udført sit arbejde ordentligt. Og endeligskal man vide noget om ledelse som begreb, fordi alt dette handlerom ledelse.Bogens opdeling afspejler ovenstående. Første del omhandler således det grundlæggende ledelsesmæssige aspekt i bestyrelsesarbejdet. Efterfølgende sættes der fokus på et emne, der er et voksende fokus på, nemlig bestyrelsens rolle i forhold til virksomhedens strategi. Sidste del omhandler de grundlæggende rettigheder og pligter, man har som både bestyrelse og bestyrelsesmedlem med udgangspunkt i aktieselskabsloven.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.