Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter.
I efteråret 1889 vandt Thomas Edisons fonograf genklang i København. Nu blev det for alvor muligt at optage og gengive lyd, og et betaget publikum strømmede til for at høre vidundermaskinen. Frem til midten af 1890’erne optog grosserer Gottfried Ruben og instrumentmager Theodor Cornelius-Knudsen et bredt udvalg af tidens populære sangere, skuespillere og musikere. Mange af disse skrøbelige fonografvalser har mirakuløst overlevet frem til i dag.Nu har Det Kgl. Bibliotek, Aarhus, digitaliseret optagelserne og vakt Danmarks ældste lydspor til live. I bogen fortæller lektor i musikvidenskab Steen Kaargaard Nielsen og forhenværende lydteknisk konsulent ved Det Jyske Musikkonservatorium Claus Byrith om fonografen og Ruben-samlingens historie og giver os en læsevenlig lytteguide, så vi i dag kan gå på opdagelse i en næsten glemt kulturskat.Bogen ledsages af to CD’er.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.