Books by Steen Nepper Larsen

Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af den æstetiske fagligheds aktuelle vilkår på pædagoguddannelsen og ude i de pædagogiske praksisfelter i bredeste forstand. For hvad er det egentlig, de æstetiske udtryksformer har at tilbyde pædagogikken i dag? Dette højaktuelle spørgsmål er bogens centrale omdrejningspunkt, og hvert kapitel giver et særligt perspektiv på værdien af at revitalisere den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Bogen kan fungere som en bred grundbog både til modulerne på pædagoguddannelsens fællesdel og til alle de moduler på dagtilbuds- og fritidsspecialiseringerne, hvor de æstetiske udtryksformer og den praktisk-musiske faglighed spiller, eller potentielt kunne spille, en rolle. Bogen henvender sig desuden til de pædagogiske praksisfelter, hvor den forhåbentlig både kan give inspiration og nye idéer til det daglige arbejde med børn og brugere og vække til kritisk eftertanke og diskussion af nogle af de bredere samfundsmæssige udviklingstendenser og politiske dagsordener, som er med til at forme pædagogikkens mulighedsbetingelser i disse år. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der går rundt med en spirende nysgerrighed over for de muligheder, som de æstetiske, kreative og kunstneriske udtryksformer kan åbne i daginstitutioner, i skoler og på vores uddannelsesinstitutioner i bredere forstand. Bogens bidragydere er: Nils Falk Hansen (red.), Steen Nepper Larsen, Bennyé D. Austring, Allan Baumann, Vicki June Sieling, Lene Tanggaard, Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre, Martin Ladefoged Johnsen, Martin Spang Olsen og Lulle Zahle. Se indholdsfortegnelse og forord til bogenOmtale af bogen'Æstetikken tilbage i pædagogikken består af 9 kapitler, der fra såvel teoretiske som praktiske perspektiver opfordrer til eksperimenterende æstetisk praksis med børn. Bogen er velbegrundet og berigende læsning for alle, der lever og arbejder inden for det pædagogiske felt. Æstetikken som begreb og fænomen er nærværende overalt i teksterne, dog aldrig som et eksklusivt filosofisk anliggende, men snarere som et altomfattende perspektiv på pædagogisk praksis. Ved iagttage og deltage i hverdagslivet gennem æstetiske væremåder bliver konkrete læringsmål fortrængt af eksistentielle temaer. Bogen bidrager til at synliggøre nytten af det tilsyneladende unyttige, hvor det ikke drejer sig om at udfylde en bestemt læreplan, men om at inddrage børn og voksne i et undersøgende og skabende oplevelsesfællesskab. Plads til fordybelse er et gennemgående tema, der står i skarp modsætning til den tendens til instrumentalisering, som har gennemsyret de seneste årtiers økonomisk-politiske styring af det pædagogiske felt. Men æstetisk fordybelse kræver både fagligt og personligt engagement, og derfor peger bogen også på pædagoguddannelsen som et væsentligt grundlag for, at æstetikken virkelig kan komme tilbage i pædagogikken.' - Sven-Erik Holgersen, lektor, ph.d., DPU

Læring er et fænomen, som i stadig stigende grad forbindes med daginstitutionsområdet. Mange anser OECD's PISA-undersøgelser som startskuddet, og siden er læreplanerne kommet til. Derudover har også fænomener som Ny Nordisk Skole, heldagsskolen og diverse samtænkninger skubbet bag på tendensen til at bringe dagtilbuddene i tættere kontakt med skolen. Og på pædagoguddannelsesområdet er begrebet læring også for alvor kommet på banen. Eksempelvis er læring indskrevet i den nye uddannelsesreform i en grad, som ikke tidligere er set.Ideen med denne bog er at forsøge at gribe denne dagsorden ved at opstille en række diskussioner af, hvorvidt man kunne foretage en pædagogisk erobring af læringsbegrebet, så det optræder på sin egen måde - og i sin egen ret - i den daginstitutionelle kontekst.Bogens kapitler er delt ind i fire overordnede temaer:- Det generelle forhold mellem læring og pædagogik- Læringens forbindelse til hverdagslivet- Læringens forbindelse til dokumentation- Relationen mellem leg og læringLæring er tilsyneladende kommet for at blive. Men hvad betyder det for pædagogerne? Og for børnene for den sags skyld? Hvilken strategi er den mest hensigtsmæssige? Skal daginstitutionerne overtage skolens læringsbegreb? Eller skal man sætte sig til modværge og i stedet nægte at invitere læringen inden for i børnehaven? Bogen giver ingen konkrete svar, men vækker til eftertanke med en række kapitler, der sætter fokus på læringens dilemmaer, udfordringer og paradokser.

Vi evaluerer skoler, kunst, musik, skiferier, hjemmehjælp, sygehuse, skraldemænd, forelæsninger, aviser, mekanikere, reklamer, læger, kommuner, fødsler, øl, ægtefæller og hjemmesider som aldrig før i historien. Vi investerer mængder af energi i at tale om livet. Vi nøjes nemlig ikke bare med at leve det, men hvirvles ind i en evindelig, selvkommenterende kultur, og der er ingen mulighed for at undslippe – endsige for at råbe: Stop verden – jeg vil af!Evidensjagten er også gået ind. Ordret betyder evidens det selvindlysende, og mantraet lyder, at det gælder om at vide, hvad der virker, og ikke kun at tro, at man ved, hvad der virker. Men er det nu så evident?Som modtræk til evalueringsfeberen og jagten på evidens leverer denne bog på filosofisk og samfundskritisk facon tre essays, der former sig som et smittende defensorat for faglighed, tænkning, dannelse og kærlighed i en forhastet samtid domineret af mistillid, rådvildhed og udvejsløshed.

AT VILLE NOGET MED NOGEN argumenterer for, at dannelsestænkningen danner en vital ramme for det pædagogiske arbejde. Dannelse er kritikkens forudsætning – og kritikken rummer muligheden for, at autonome borgere og pædagogiske aktører kan nytænke samfundets uddannelsesinstitutioner og erhverve sig et større og friere udsyn. Men dannelsen er kommet under pres, og pædagogikken underlægges konkurrencestatens paradigme om livslang læring og kravet om indholdsløs omstillingsparathed. Resultatet risikerer at blive til en ensretning, kortåndethed og bevidstløs reproduktion – mere af det samme. Bogen inviterer læseren på en tour de force gennem pædagogikkens idéhistorie og lægger en kritisk diagnostik ned over samtiden, hvor et ideologisk bestemt læringsregimente forsøger at henvise pædagogikken og dannelsen til at indtage de bagerste sæder i bussen. I bogens afsluttende del præsenteres tolv filosofisk-pædagogiske tænkere, som har efterladt sig væsentlige aftryk i den pædagogiske tænkning og sat dannelsen på begreb. Vi lever i dannelsesbegrebets levende virkningshistorie. AT VILLE NOGET MED NOGEN – filosofiske og samtidskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik henvender sig til studerende, undervisere og professionelle, der beskæftiger sig med at danne og uddanne mennesker. Samtidig løftes dannelsesspørgsmålet op som et samtids- og samfundskritisk anliggende og inviterer dermed til en bredere diskussion om den retning, vi ønsker at bevæge os i som samfund. Om forfatteren Steen Nepper Larsen (f. 1958) har gennem en årrække været en kritisk stemme i debatten om bl.a. konkurrencestat, dannelse, læring og pædagogik. Han er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og cand.mag. i historie og samfundsfag fra RUC. Steen Nepper Larsen har været højskolelærer på Krogerup Højskole (filosofi, retorik, sociologi, idræt) i årene 1992-1999 og er tilknyttet Information og Dansk pædagogisk Tidsskrift som anmelder. Han er desuden redaktør og forfatter til en række bøger om bl.a. sociologi, filosofi og pædagogik