Books by Stig Broström

Livet i vuggestuen handler om børnenes indbyrdes samvær, deres fælles aktiviteter og spirende venskaber. Det handler også om det pædagogiske personales målrettede samvær og interaktion med det enkelte barn og grupper af børn. Denne bog sætter fokus på, hvordan pædagogerne sammen med børnene kan skabe et optimalt læringsmiljø, der åbner mulighed for børnenes trivsel, læring og udvikling. Bogen dækker blandt andet emner som: - typiske træk ved det 0-3-årige barns udvikling - de helt små børns læring - planlægning - dokumentation og evaluering af læringsaktiviteter - overgangen fra hjem til vuggestue - det vigtige forældresamarbejde - børn, der ikke trives i vuggestuen

Dialogisk læsning er en omhyggeligt forberedt pædagogisk aktivitet og et rigtig godt redskab i det sprogpædagogiske arbejde. Der er forskningsmæssigt belæg for, at oplæsning af billedbøger efter metoden bidrager til børns sproglige udvikling, deres koncentrationsevne, deres erfaring med og viden om skriftsproget samt deres senere lyst til at læse.Denne bog giver læseren:viden om teorien og forskningen bag metoden. Denne del af bogen besvarer spørgsmålene: Hvorfor skal vi bruge metoden, og hvordan blev dialogisk læsning til?konkrete anvisninger på, hvordan man selv kan komme i gang med metoden. Her gennemgås den dialogiske læsnings tre faser, ligesom man klædes på til at organisere læsegrupper, vælge de rigtige bøger og udarbejde de såkaldte ”boghæfter”, der er oplæserens forberedelse til samtalerne med børnene om bogens sprog og indhold. Overordnet set svarer denne del på spørgsmålet: Hvordan praktiserer man dialogisk læsning i praksis?viden om og idéer til forløb, hvor børnene i forlængelse af læsningen maler, tegner, fortæller og leger. I denne del besvares spørgsmålet: Hvorfor og hvordan kan man knytte æstetiske læreprocesser til oplæsning af god børnelitteratur?

Læring er et fænomen, som i stadig stigende grad forbindes med daginstitutionsområdet. Mange anser OECD's PISA-undersøgelser som startskuddet, og siden er læreplanerne kommet til. Derudover har også fænomener som Ny Nordisk Skole, heldagsskolen og diverse samtænkninger skubbet bag på tendensen til at bringe dagtilbuddene i tættere kontakt med skolen. Og på pædagoguddannelsesområdet er begrebet læring også for alvor kommet på banen. Eksempelvis er læring indskrevet i den nye uddannelsesreform i en grad, som ikke tidligere er set.Ideen med denne bog er at forsøge at gribe denne dagsorden ved at opstille en række diskussioner af, hvorvidt man kunne foretage en pædagogisk erobring af læringsbegrebet, så det optræder på sin egen måde - og i sin egen ret - i den daginstitutionelle kontekst.Bogens kapitler er delt ind i fire overordnede temaer:- Det generelle forhold mellem læring og pædagogik- Læringens forbindelse til hverdagslivet- Læringens forbindelse til dokumentation- Relationen mellem leg og læringLæring er tilsyneladende kommet for at blive. Men hvad betyder det for pædagogerne? Og for børnene for den sags skyld? Hvilken strategi er den mest hensigtsmæssige? Skal daginstitutionerne overtage skolens læringsbegreb? Eller skal man sætte sig til modværge og i stedet nægte at invitere læringen inden for i børnehaven? Bogen giver ingen konkrete svar, men vækker til eftertanke med en række kapitler, der sætter fokus på læringens dilemmaer, udfordringer og paradokser.

Denne grundbog er til specialiseringen i dagtilbudspædagogik på den nye pædagoguddannelse. Bogen anlægger et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis med det afsæt at præsentere den seneste viden på området af både danske og internationale forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning inden for dagtilbudsfeltet. Læseren præsenteres for historiske og aktuelle problemstillinger og tænkemåder, ikke mindst empirisk viden om disse, og der lægges i den forbindelse vægt på at understøtte den studerendes evne til at kunne træffe beslutninger, skønne og handle professionelt ud fra såvel forskningsviden, professionsviden som praksisviden.Bogen behandler bekendtgørelsens fire kompetenceområder for dagtilbudsspecialiseringen i fire dele:1) Barndom, kultur og læring2) Profession og organisation3) Relation og kommunikation4) Samarbejde og udviklingHver del består af en række kapitler, der på forskellig vis bidrager til at perspektivere dele af den aktuelle viden og forskning inden for kompetenceområdet. Hvert kapitel indeholder forslag til den studerendes selvaktivitet – både individuelt og i grupper.Forslag til selvaktivitet findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog.

Der er behov for at udvikle en fremtidig SFO- og fritidspædagogik, som på en række punkter adskiller sig fra både børnehave- og skolepædagogikken. En sådan udvikling må medtænke, fastholde og perspektivere de karakteristiske træk ved den eksisterende pædagogik. I "SFO- og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden" giver forfatterne en række perspektiver på, hvordan fritidshjemmet og SFO'en kan bidrage til lærings- og kompetenceudviklingen i børnenes liv. Bogens syv kapitler kredser om temaer som: Læring og erfaringsdannelse Børns venskaber og fællesskaber Det frie og det bundne Demokrati og medbestemmelse

I denne antologi ser en række fremtrædende psykologer og pædagoger på relationens rolle i psykologien. De forskellige teorier er opdelt i tre grupper: udviklingspsykologien, sprog og kommunikation samt kultur og samfund. I forordet skriver redaktøren, Tom Ritchie, at man ved at fokusere på relationer, kommer ind på selve nerven i det pædagogiske arbejde.Der har i de senere år været en stigende interesse for relationer eller relationstænkning i pædagogiske sammenhænge. Der er et bredt udbud af kurser, efteruddannelser og publikationer, hvis omdrejningspunkt er den relationelle tilgang til praksis. På baggrund heraf er det aktuelt at spørge, om der tale om et forbigående modefænomen, eller om relationstænkning rummer en substans, der berettiger interessen. Det spørgsmål forsøger antologien at afklare.De traditionelle bånd til de gamle fællesskaber som kirken, familien, lokalsamfundet, de sociale klasser m.m. er erstattet med en tiltagende individualistisk orientering til tilværelsen. I denne individualiseringstendens sættes den enkeltes identitet og selvrealisering i centrum, og dermed opstår der en interesse for de relationelle sammenhænge, hvori individet indgår. Relationerne bliver mere synlige.Antologien kan læses af alle med interesse for psykologi, herunder studerende på pædagog- og lærerseminarier samt efteruddannelsesforløb på CVU.Antologien er redigeret af Tom Ritchie, pædagogisk konsulent og seminarielærer ved Københavns Dag- og Aftenseminarium. Ritchie har også redigeret: Relationer i teori og praksis og Relationer i skolen.

Sundhed, trivsel og læring hænger uløseligt sammen. Sundhed og trivsel danner grobund for børn og unges læring og psykosociale udvikling, og samtidig spiller uddannelse, læring og erhvervelse af kompetencer en vigtig rolle for sundhed og velvære gennem hele livet. Børn og unges sundhed og trivsel i hverdagen - og dermed også deres mulighed for at udvikle sig og lære - påvirkes af mange forskellige dimensioner, heriblandt samvær med andre børn og unge og med for eksempel pædagoger og lærere, sociale relationer og venskaber, leg og undervisning, succes og nederlag, de fysiske rammer og atmosfæren i institutionen og deraf udløste følelser. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på børn og unges sundhed og trivsel fra en tidlig alder for at skabe de bedste muligheder for sundhed og livskvalitet livet igennem.Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole er en forskningsbaseret grundbog om sundhedspædagogiske teorier, begreber og metoder samt disses anvendelse i det sundhedsfremmende arbejde med børn og unge i dagtilbud og skoler. Bogen tilbyder en teoretisk baggrundsviden, der bygger på nyeste forskning i sundhedspædagogik, og en handlingsorienteret viden, hvor der via eksempler fra praksis gives anbefalinger og ideer til det praktiske arbejde med sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Bogen bygger på forskning fra primært danske sammenhænge, men også udenlandske betragtninger inddrages.

Denne bog uddyber den didaktiske tilgang til de pædagogiske læreplaner, herunder de overvejelser om og formuleringer af formål, mål, indhold og pædagogiske principper, der ligger bag det praktiske arbejde i daginstitutionen. Bogen inspirerer pædagoger til at arbejde målrettet med både læreplanens temaer samt dem, som udspringer af de lokale forhold. Forfatterne fokuserer primært på barnets personlige, sociale og sproglige kompetencer, som udvikles i et aktivt samvær med andre børn og voksne, altså i en børnecentreret og selvforvaltende pædagogik og ikke gennem "skoleagtig" undervisning.Efter en kort historisk redegørelse for børnehavens pædagogik og udviklingen frem mod kravet om pædagogiske læreplaner præsenteres forskellige didaktiske modeller og tilgange. Forfatterne forklarer, hvordan man kan arbejde med læreplanens temaer både som en integreret del af hverdagen og som planlagte forløb. Bogen lægger vægt på pædagogiske principper og metoder til brug i dagligdagen, som kan understøtte alle børns læring og udvikling, men med et særligt fokus på socialt udsatte børn.Didaktik i børnehaven - planer, principper og praksis henvender sig til det pædagogiske personale i børnehave, vuggestue og SFO. Den er desuden anvendelig for pædagog- og lærerstuderende, børnehaveklasseledere og lærere.

Med 28 markante begreber fra pædagogikkens verden forklarer Stig Broström deres betydning, og hvad de hver især omhandler. Begreberne dækker f.eks. anerkendelse, dannelse, erfaring, omsorg og praksis. Hvert opslag står alene, men de hænger sammen indbyrdes.Pædagogikkens ABC er en brugbar håndbog båe for den nystartede pædagogiske medhjælper og for den studerende, der skal have hjælp til at finde rede i de mange centrale begreber, men den kan også være en hjælp for den erfarne pædagog, der i sit travle hverdagsliv har brug for en opdatering.Stig Broström er uddannet fritidspædagog i 1969, cand.pæd. og ph.d., tidligere seminarielærer på Hillerød Børnehaveseminarium, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor mso på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling (DPU), siden professor emeritus på DPU.

Det fælles pædagogiske grundlag danner selve udgangspunktet for arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og dermed også for det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud. Det fælles pædagogiske grundlag udgøres af en række elementer og begreber, som for mange er velkendte – det nye er dog, at disse begreber skal være gennemgående for arbejdet med læreplanens temaer og øvrige pædagogiske praksisser.Denne bog udfolder de enkelte begreber i det pædagogiske grundlag ved hjælp af konkrete cases, praksisfortællinger, dialogspørgsmål og en tilhørende hjemmeside med redskaber.Bogen henvender sig til pædagogisk personale i praksis, pædagogiske ledere, faglige fyrtårne og konsulenter.

Der er gode grunde til at beskæftige sig med science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed i dagtilbud. Temaet har nok været underbelyst i en periode, men nu ser vi en stigende (politisk og pædagogisk) interesse for både science-begrebet, bæredygtighed og børnenes tidlige matematiske opmærksomhed i dagtilbud. I bogen belyses især science-begrebet i relation til det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Hermed tegnes et billede af en science-pædagogik, hvormed vi forstår en reflekteret pædagogisk praksis, der bidrager til børns interesse og langsomt voksende forståelse for natur, teknik, sundhed, matematik, biologi, kemi og fysik (emergent science). Science i dagtilbud betyder en aktiv inddragelse af naturen med henblik på, at børn får kendskab til dyre- og planteliv, naturens kredsløb, naturfænomener og andre af naturens lovmæssigheder. Stig Broström er pædagog, cand.pæd. og ph.d. i småbørnsdidaktik, professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet. Thorleif Frøkjær er psykolog, lektor ved Københavns Professionshøjskole, Program for daginstitutions-, social- og specialpædagogik. Det ved vi om - dagtilbud er en bogserie, som består af en række praksisnære og praksisrettede bøger, der bibringer viden om aktuelle udfordringer i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden også anvendes i den pædagogiske hverdag.

Den overordnede ambition med denne bog er at give lærer- og pædagogstuderende såvel som professionelle i det pædagogiske fag forskellige perspektiver på fænomenet læring og 'ikke-læring'. Bogens fokus, og som titlen skal indikere, er rettet mod spørgsmålene om, hvorfor og hvordan det til tider forekommer, at børns læring i visse situationer af den professionelle opfattes hindret eller som fordrejet, begrænset, hæmmet, udeblevet, upræcis eller utilstrækkelig på anden måde, hvilket er mindst lige så relevant at afdække som at søge at forstå, hvad der rent faktisk medfører læring. Dette må derfor ses som to sider af samme sag. Antologiens første ni artikler er skrevet af henholdsvis professorer fra universiteter, lektorer fra professionshøjskoler (UC'ere) og praktiserende psykologer. Desuden bidrager en norsk postdoc som medforfatter på en artikel. Den sidste og tiende artikel er et eksklusivt bidrag fra den anerkendte tyske biografiforsker og professor Peter Alheit.

Pædagoger og lærere i skolen - sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har ført med sig: samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Forfatterne anskuer et udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen som den fornyelse og det omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling af nye kvaliteter i skolen.Lærere og pædagoger bidrager hver især med meget forskellige kernekompetencer i folkeskolen, og det er helt afgørende at fastholde denne forskel, for pædagogerne skal ikke være halvdårlige lærere – og omvendt. Helt centralt er det, at lærer-pædagog-samarbejdet i stedet består af en relevant blanding af de to professioners kompetencer med fokus på både elevernes læring og trivsel.Med denne bog som inspirationskilde vil vejen mod et øget og forbedret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen forhåbentlig blive lettere at betræde. Kapitlerne peger fremad mod en skole, hvor fantasi, kreativitet, innovation og læring går hånd i hånd, og hvor der er fokus på både den enkelte elevs læring og alsidige udvikling. Her er der plads til forpligtende læringsfællesskaber og mere innovative arbejdsformer, så også elevens trivsel kommer i centrum.Bogen består af ni kapitler, der bevæger sig i et kontinuum fra forskning og undersøgelser om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hen over refleksioner og frem til konkrete praktisk-pædagogiske beskrivelser af, hvordan pædagoger og lærere opnår det bedst mulige samarbejde på skolerne.Bogen er redigeret af Stig Broström, som også har skrevet to af bogens kapitler. Herudover er der bidrag fra Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye.

Denne bog handler om livet i børnehaven året inden skolestart. Bogen sætter fokus på, hvordan man kan forberede børnene til at magte de udfordringer, de vil møde i deres næste livsafsnit: Skole, SFO og fritidshjem. Med sine mange praktiske eksempler, idéer og cases præsenterer bogen en rigdom af mulige aktiviteter, den enkelte institution kan plukke i og anvende i deres eget arbejde med børnehavens ældste børn.

"Farvel børnehave - hej skole - Undersøgelser og overvejelser" stiller skarpt på de problemer, der foreligger i forbindelse med barnets overgang fra børnehave til børnehaveklasse, samt de initiativer der tages for at lette denne overgang for barnet. Stig Broström trækker på den internationale forskning om emnet, ligesom der inddrages to undersøgelser, som forfatteren selv har gennemført. Den ene undersøgelse beskriver børnehavebørns forventninger til skolen. Da denne undersøgelse er meget omfattende gengives den ikke i bogen i sin fulde længde. Det gør den til gengæld på www.systime.dk, hvor den er frit tilgængelig. Eksemplerne i bogen er dels hentet fra skolestartsprojekter, som præsenteres i programmet Folkeskolen år 2000, dels indsamlet via forfatterens observationer og møder med pædagoger og lærere på skoler og institutioner og i forbindelse med kurser, kongresser og deltagelse i forskellige evalueringsprojekter.

UNDERVISNING I INDSKOLINGEN er konkret inspiration og gode ideer til, hvordan man kan undervise de yngste børn i skolen på nye, spændende måder. Forfatterne giver fyldige referencer til alle relevante fag-faglige og pædagogiske teoridannelser, men fokuserer bogen igennem på hverdagen i skoleklassen. UUNDERVISNING I INDSKOLINGEN dækker alle fagene på 0. til 3. klassetrin og er skrevet til børnehaveklasselærere og lærere i indskolingen og til studerende på lærer- og pædagogseminarier. Stig Broström er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Ulla Holm pædagogisk leder på Hornbæk Skole og Jette Schytte børnehaveklasseleder på Endrup Skole i Fredensborg.

Dette arbejdsmateriale sætter fokus på det pædagogiske arbejde med at fremme socialt udsatte børns livschancer og dermed også modvirke social eksklusion. En opregning af pædagogiske principper i arbejdet med udsatte børn peger umiddelbart på to modstridende tilgange til den pædagogiske praksis. Den første vægter relationen mellem børn og voksne; den anden livet i børnegruppen. I den praksis, som bygger på HPA-projektets teoretiske grundlag, betyder dette forhold dog ikke et enten- eller, men derimod et både-og, for udviklingen af udsatte børns handlekompetencer kræver et samspil af forskellige pædagogiske principper.

Med indførelse af læreplaner i daginstitutionen rejses en fornyet interesse for daginstitutionens pædagogik og for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. I bogens første kapitel redegøres kort for børnehavens historie, hvor det vises, at denne altid har været et læringsmiljø, at børn så at sige ikke har kunnet undgå at lære sig noget i børnehaven. I de efterfølgende kapitler diskuterer og reflekterer en række kendere af børnehavepædagogik de mål- og indholdstemaer loven udpeger. De enkelte forfattere behandler deres indholdstema på et generelt niveau men med løbende reference til praksis, - og også til praktisk pædagogisk inspiration. Der er tilstræbt en dynamisk teori-praksis forbindelse uden at der gives færdige løsninger. Vigtigt er det, at den enkelte institution og pædagog selv konstruerer sin praksis. Bogens primære målgruppe er studerende på seminarierne og det pædagogiske personale i institutionerne.