Books by Stine Reintoft

Mindfulness handler, meget kort fortalt, om at leve sit liv med fuld tilstedeværelse. Stressklinikker og universitetet i USA bruger mindfulness som redskab til bl.a. at håndtere stress og depressioner. Også i DK er der stærkt stigende interesse for mindfulness.Bogens første del består af forfatternes betragtninger over de vilkår, det moderne menneske lever under. Om perspektiver på tid. Om det nok så anvendte ord "stress". Forfatterne anskueliggør bogens ærinde og hvordan læseren bruger bogen optimalt.I bogens anden del forklares tredelingen: Mindfulness som tilstand, mindfulness som teoretisk begreb og mindfulness som psykologisk retning. Hvilke tankegange er mindfulness inspireret af? Hvilke psykologiske retninger/metoder kobler det sig på?I bogens tredje del forklares nødvendigheden af en praksis i hverdagen. Her gives læseren nogle værktøjer til, hvordan man helt konkret kan træne sine evner i opmærksomt nærvær på jobbet såvel som privat.Teksten eksemplificeres hele bogen igennem ved hjælp af cases, hvor mennesker fra forskellige ervherv og med forskellig baggrund fortæller om arbejdet med mindfulness og den forskel, det har gjort for dem.

Denne bog er blevet til ud fra ønsket om at bringe idéer og tanker fra positiv psykologi frem i lyset og ud til de mennesker, som i en organisatorisk kontekst kan omsætte dem og gøre en forskel for de mange. Her tænkes på ledere og andre, der hver dag beskæftiger sig med at skabe udvikling og vækst i danske virksomheder og organisationer, offentlige såvel som private.Forfatterne gør opmærksom på noget af den viden og nogle af de indsigter og metoder, som kommer fra positiv psykologi som ny retning. Bogen handler med andre ord om at få positiv psykologi til at arbejde på danske arbejdspladser, bringe idéerne i spil og omsætte dem til konkrete handlinger og tiltag i dagligdagen. Tiltag, der kan medvirke til at få organisationer bevæget i en ønsket retning på en positiv, konstruktiv og resultatskabende måde.Læseren bliver desuden præsenteret for konkrete bud på, hvordan andre har arbejdet med at omsætte teorier, forskningsresultater og metoder til praksis på deres eget felt.

Den mest udbredte samtale i danske organisationer er MUS-samtalen.MUS-samtalen placerer sig i et spændingsfelt af potentielt modstridende organisatoriske interesser: fra individuel trivsel og kompetenceudvikling over fagligt samarbejde til den store fortælling om vision eller kerneopgave. MUS-samtalen er en kompleks sag, som kræver et grundigt forarbejde. Når MUS-samtalen fungerer godt, udgør den et vigtigt pitstop, hvor leder og medarbejder sammen styrker medarbejderens bidrag og tilhør til organisationen. Samtidig giver samtalen mulighed for at tydeliggøre organisationens strategiske udvikling og forankring. Men MUS-samtalen er mange steder stivnet i tomme, årlige ritualer, som ikke længere giver mening. I denne bog viser forfatterne, hvordan man kan revitalisere MUS-samtalen ved at koble den til organisatoriske mål og indsatser. Derved bliver den en værdiskabende og meningsfuld samtale for både medarbejder og leder. Bogen er relevant for ledere, der har ansvar for at afholde medarbejderudviklingssamtaler og for HR-professionelle med udviklingsansvar for MUS-koncepter. Bogen henvender sig også til medarbejdere, der aktivt ønsker at afklare forventninger og få indflydelse på MUS-samtalen. "Bogen kan klart anbefales til alle ledere, der afholder MUS-samtaler samt til HR-konsulenter, HR-partnere og alle med interesse for nærværende ledelse.“ – Lotte Bøgh Andersen, leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig ledelse og professor på AU og VIVE "Bogen tilbyder en vigtig og vital genfødsel af MUS som det organisatoriske samlingspunkt, alle arbejdspladser og medarbejdere har brug for." – Gitte Grønkær Svendsen, rådgiver og programleder i DM Bidragydere til bogen:- Trille Frodelund Lykke, erhvervspsykolog, partner i New Stories. - Hanne V. Moltke, cand.mag., partner i New Stories. - Asbjørn Molly, cand.mag., ledelses- og organisationskonsulent, ekstern lektor ved AAU. - Ida Gamborg Nielsen, master i relationel ledelse, kaospilot, partner i New Stories.- Stine Reintoft, autoriseret psykolog, konsulent og supervisor. - Joachim Langagergaard, cand.scient.pol., partner i Musskema.dk. - Tove Krebs Lange, illustrator.

Hvad er det gode samarbejde for en størrelse? Hvilke mekanismer gør sig gældende, når mennesker skal samarbejde? Hvordan skaber man en konstruktiv samarbejdskultur? Og hvad gør man, når samarbejdet kører skævt? Kort & godt om SAMARBEJDE er til alle, der ønsker at få indsigt i, hvordan man styrker samarbejdet i arbejdsfællesskaber – og hvad der kan stå i vejen for det. Bogen giver indblik i de adfærdsmønstre og dynamikker, der typisk er i spil i grupper, og kommer med anbefalinger til, hvordan man forbedrer samarbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Bogen gør dig bevidst om de samarbejdsrelationer, du som leder eller medarbejder selv indgår i, og klæder dig på til at blive en aktiv medskaber af det gode samarbejde i organisationen. I bogen får du enkle, effektfulde værktøjer til at: • tage temperaturen på samarbejdsmiljøet • få overblik over de væsentligste indsatsområder, når samarbejdet i en gruppe skal hjælpes på vej • udvikle tillidsopbyggende dialoger i teams Om forfatteren Stine Reintoft er cand. psych. fra Københavns Universitet og autoriseret psykolog. Gennem en årrække har hun arbejdet med menneskers arbejdsliv i private og offentlige organisationer. Hendes fokus er udviklings- og læringsprocesser på arbejdspladser, og hun interesserer sig særligt for gruppers synergi og samspil. Stine Reintoft er medforfatter til tre bøger om positiv psykologi og mindfulness, ligesom hun er medredaktør på tidsskriftet Erhvervspsykologi. Sideløbende med arbejdet som konsulent, supervisor og samtalepartner underviser hun i grafisk facilitering.

Denne udgave af tidsskriftet Ledelse i Morgen indeholder:Karakterræs eller perfekthedskultur?Af Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA University CollegePerformancekultur og ledelseAf Lars BluhmeDenne artikel beskriver, hvordan man på Odder Gymnasium har arbejdet med at begrænse præstationskulturen blandt de studerende. Det har man bl.a. gjort ved at arbejde med karakterfri klasser på hver årgang og med en mindset- og læringskultur, der lærer eleverne at have fokus på processen frem for karakterer eller præstationen.Fejl bedre!Af Claus HolmI denne artikel beskrives vigtigheden ad en åben kommunikation omkring fejl. Artiklen argumenterer for, at skolens lærer og ledere går forrest i opbygningen af en "fejl-bedre-kultur" og samtidig anerkender fejlagtig viden. Elevernes opfattelse af, hvordan læreren forholder sig til fejl, er nemlig vigtig, og derfor skal fejl italesættes som en mulighed for at lære.Den pædagogiske evaluering: Performancemålinger, trivsel og skoleledelseAf Karen E. AndreasenDenne artikel sætter fokus på den centrale rolle, trivsels- og kvalitetsrapporter spiller for udviklingen af den pædagogiske praksis i skolen. Lederen har stor indflydelse på, hvordan sådanne processer forløber, og opmærksomhed i forhold til, at vurderingerne nu også bruges på en måde, der fører det intenderede sted hen, er derfor vigtig.Præstationskultur og karakterfrihed: En ændring i undervisningen. og evalueringspraksis kan være et middel til forandringAf Peter-Christian BrøndumDenne artikel beskriver Øregår gymnasiums projekt om karakterfrihed og de refleksioner, den pædagogiske ledelse har gjort dig i forbindelse med at ændre den vanlige pædagogiske praksis. Derudover sætter artiklen fokus på, hvordan man skaber medejerskab for projektet hos lærergruppen, og tre bærende pædagogiske principper for lærerens arbejde med de karakterfri klasser fremhæves.Dine tre afgørende greb til den gode MUSAf Trille Frodelung Lykke, Stine Reintoft, Ida Gamborg Nielsen, hanne V. Moltke og Asbjørn MollyFor ledere kan det være svært at få hånd om den årlige MUS-samtale, som mange steder praktiseres på måder, der giver næring til den udbredte forestilling om, at MUS'en er spild af tid. I denne artikel får du tre greb til at holde MUS-samtaler, der giver mening og skaber værdi.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Formålsdrevet ledelse i en kompleks verdenAf Anders-Peter Djernes ØstergaardI denne artikel beskriver Anders-Peter Djernes Østergaard, direktør for børne- og familieområdet i Hillerød Kommune, hvordan han som leder udstikker retning og bedriver formålsdrevet ledelse. Det kræver først og fremmest, at man bliver bevidst om, hvem man er, og hvad man brænder for, men også at man som leder tør udvise mod og stå fast.Faglig ledelse er det nye sortAf Dorthe FiltenborgDenne artikel har fokus på, hvordan indførelsen af den styrkede pædagogiske læreplan fordrer en gentænkning af dagtilbudslederens rolle. Lederen skal sætte faglig retning og lede det pædagogiske personale i didaktiske og målrettede arbejdsprocesser mod løsning af kerneopgaven. Men hvad er det for et formål, den faglige leder skal drive sin ledelse henimod, og hvordan kan det gribes an?Formålsdrevet ledelse – er det noget nyt?Af Anette JensenI denne artikel undersøges det, hvad begrebet ”formålsdrevet ledelse” egentlig vil sige. Derudover kommer forfatteren med eksempler på, hvordan arbejdet med formålsdrevet ledelse kan se ud i praksis, lige fra det politiske udvalg i kommunen til yderste led i mødet mellem lærer og elev.Hvorfor MUS’en ikke må blive en samtale om meningen med livetAf Stine Reintoft og Asbjørn MollyDenne artikel har fokus på, hvordan den gode MUS-samtale er en meningsfuld samtale, der bidrager til udvikling ind i den større sammenhæng, og ikke et selvrealiseringsprojekt for den enkelte medarbejder. Lederens opgave er at lede, og han/ hun skal som sådan have visioner og gejst på organisationens vegne og fokus på helheden – hvilket er til medarbejderens fordel.Anmeldelse af New Public Management – baggrund, erfaringer og fremtidAf Grethe Andersen