Books by Suzanne Brøgger

Sølve er mosekonens erindringer om, hvad et hus husker af skolestuer og sanglege, landsbymemoirer, skrevet under krigen mod terror. Sølve er et mentalt landskab. Der zappes på kryds og tværs, fra sneglegang i stenalderen til Taleban på midtsjælland. Sølve er lokalhistorie: Hvem er den fremmede, hvem er fjenden? Sølve er en sorgfuld kærlighedserklæring til et lille sted i Danmark i fortællinger, essays, breve, oder, hymner og bønnebøger. Sølve bærer på mindst én hemmelighed.

En ung mø kommer 'i lære' hos en mand, der fysisk og mentalt skal indføre hende i erotikkens verden. Alt hvad hun oplever, skal omdannes til fortælling. Han tvinger hende konstant til at overskride grænser og indhente nye erfaringer. Det er lyst- og omkostningsfyldt, men bærer til sidst frugt: Hun bliver en ægte fortæller.Sløret er en konkret historie om en kvindes erotiske og kunstneriske udvikling, men den kan og skal også læses på et allegorisk plan. Det er en beretning om kunstens kald, hvor individet må adlyde og overgive sig til den indre trang og hele tiden tvinge sig til at omforme (daglig- og kærligheds-)livets erfaringer til kunst og i den proces ikke være bange for at udfordre sig selv for at indhente de grænseoverskridende erfaringer, kunsten har brug for som brændstof.Man kan også vende det om og sige, at den kunstneriske drift og dens udfoldelse er en nærmest erotisk proces. Skrift og drift bliver således ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Omkostningen er den store og velkendte: ud- og adskillelse fra det almindelige fællesskab og en gennemgribende følelse af ensomhed.

Bogen indeholder en samling breve skrevet af fru Z til Prinsen af Mogadonien, gift med regenten i riget, der har navn efter det gamle, stærke sovemiddel. Fruen selv, der er placeret uden for tiden, betegner sig som skribløse og offentligt fruentimmer, og fra hendes skrivebord udgår med jævne mellemrum en epistel, der rummer en kommentar til tingenes tilstand. Hun er en dame, der ud fra et 'gammeldags' humanistisk grundsyn går i rette med tiden, og hun har sine meningers mod: Vi lever i en forfaldskultur, i en medialiseringens tidsalder med pøbelvælde, i et samfund uden en kulturel overklasse, uden intellegentsia, elitær kunst og kritik. Fru Z beskriver tidens middelmådighed, men hun gør det uden vrede og afsky, men i stor undren og med den medlidenhed, hun mener den fortjener. Hun ønsker en bedre verden, og forbedringen skal ske ved politiske reformer, økonomisk ansvarlighed, litterær dannelse og gode manerer.Brevene er ét langt forsvar for kunsten, der taler til den indre prins i enhver læser, og som meget gerne skal stå i modsætning til den mediekommunikation, der taler til de laveste instinkter.  Brevene, der er skrevet over nogle år og ofte kommenterer aktuelle begivenheder, er veloplagte, snertende, livlige, morsomme, skrevet på et stort overskud, selv om de i lange passager er triste i deres indhold. De virker henkastede, men er gennemreflekterede. De er tilsammen én stor klage- og opsang til landet Mogadonien, der har så uendelig mange ligheder med Danmark. Landet sover. Fru Z vil gerne vække det.   Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

Indlæst af Momolydbog skuespiller Linda Elvira. Et portrætdigt. Hele sit liv var Tone Bonnén et meget vidtfavnende, festligt, gavmildt, kreativt og musisk menneske, der bramfrit behandlede alle mennesker ens, hvad enten det var aviskonen eller direktøren, hvilket i allerhøjeste grad kom til udtryk i hendes kostumekunst og i hendes ledelse af TV-Teatrets kostumeafdeling. Bogen er en hyldest til hattemageren, kostumieren og livskunstneren Tone.“Et mirakel af en bog” skrev Ekstra Bladet.