Books by Svend Andersen

Som dig selv giver en bred indføring i den etiske tænkning. Den forfægter ikke ét bestemt synspunkt, men præsenterer hovedretninger inden for både teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsætninger. Bogen følger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Løgstrup. Tilsvarende trækkes linjen fra den klassiske græske tænkning frem til filosofien ved sidste århundredeskifte, bl.a. gennemgås Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Lévinas. Bogen gør rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den præsenterer etiske grundbegreber som næstekærlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk følelse. Som dig selv er skrevet som en lærebog, men kan anvendes som alment tilgængelig håndbog om de argumenter og tankegange, der indgår i den aktuelle etik- og værdidebat.

Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup (1905-81) øvede indflydelse i vide kredse, og de senere år er interessen for hans tænkning vokset støt. I denne bog giver Svend Andersen en introduktion til Løgstrups forfatterskab inden for områderne filosofi, etik og teologi.Svend Andersen skildrer baggrunden for Løgstrups tænkning ud fra forholdet til fænomenologiens filosoffer Husserl, Heidegger og Lipps, og inddrager Løgstrups kritik af Kant og Kierkegaard. Samtidig følger han udviklingen frem til det sene forfatterskabs metafysik og ser på konsekvenserne for Løgstrups kristendomsforståelse.Hovedvægten i bogen ligger på etikken, hvor også Løgstrups stillingstagen til problemer inden for politik, økonomi og økologi omtales.I forhold til den oprindelige rummer denne udgave udvidelser samt rettelser og sproglige forbedringer, ligesom litteraturlisterne er opdateret.

Luthers betydning for K.E. Løgstrups tænkning kan næppe overvurderes. Svend Andersen, som i dag sidder i Løgstrups professorat på Teologi i Aarhus gennemgår i denne bog Løgstrups læsning af Luther. Bogen bygger på et stort håndskrevet materiale, som ikke er behandlet før, og den udkommer som endnu en bog i Løgstrup Biblioteketets &-serie, som også tæller titler som Løgstrup & Sløk, Løgstrup & skolen, Løgstrup & sygeplejen og snart også Løgstrup & Kierkegaard.

Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.

Bogen bringer en oversigt over den europæiske filosofis historie og en afklaring af begreberne religion/religionsfilosofi. Følgende temaer behandles: Gudsbegreb, skabelse, teodicé, sekularisering, religionskritik samt spørgsmålet om kristendommens forhold til moderne naturvidenskab. Bogen vil med udbytte kunne læses af alle med interesse for de filosofiske aspekter af fænomenet religion.

Kann es so etwas wie eine gegenwartige lutherische politische Ethik geben? Ausgehend von dieser Fragestellung versucht der Autor, eine solche zu rekonstruieren. Zunachst wird Luthers eigene Theologie des Politischen dargestellt. Aus dieser Perspektive drangt die im Glauben begrundete Nachstenliebe den Christen dazu, die politische Ordnung zum Nutzen seiner Mitmenschen zu gebrauchen. Dadurch entspricht er dem schopfungsgegebenen Sinn der politischen Ordnung: das Menschenleben zu schutzen und zu fordern. In diesem Sinne gibt es nach Luther eine politische Nachstenliebe, eine Ausubung von Macht aus Liebe.Diesen Grundgedanken gilt es, aus dem traditionalen Denken des 16. Jahrhunderts in das Zeitalter der Demokratie zu ubertragen. Dabei wird als Ubergang die politische Philosophie Immanuel Kants dargestellt. Daran schlieen sich Analysen von lutherischen Theologien an, die sich mit der beginnenden Demokratie auseinandergesetzt haben. Als magebliche Vertreter werden hier der danische Theologe Hans L. Martensen und Ernst Troeltsch in den Blick genommen.Abschlieend wird gefragt, welche Formen politisch-philosophischen Denkens der Gegenwart einer lutherischen Ethik entsprechen. Antworten darauf gibt die Analyse der politischen Theorien von John Rawls und Jurgen Habermas.

In der Reihe werden herausragende monographische Untersuchungen und Sammelbande zu allen Aspekten der Philosophie Kants veroffentlicht, ebenso zum systematischen Verhaltnis seiner Philosophie zu anderen philosophischen Ansatzen in Geschichte und Gegenwart. Veroffentlicht werden Studien, die einen innovativen Charakter haben und ausdruckliche Desiderate der Forschung erfullen. Die Publikationen reprasentieren damit den aktuellsten Stand der Forschung.

H.C. Ørsteds selvbiografi – trykt i H. A. Kofods Conversations-Lexicon, 28. bind, 1828 – er en kendt kilde til Ørsteds liv og selvforståelse. Allerede i Ørsteds egen levetid blev den brugt i fremstillinger af hans liv. Denne korte selvbiografi kalder Billeskov Jansen et “fremragende Dokument”, som ikke synes tilstrækkeligt udnyttet af forskningen og opfordrer til, at det genoptrykkes som et lille skrift. Det sker hermed, og der er den gode grund til det, at selvbiografien – set fra et moderne synspunkt – nærmest er gemt væk i et leksikon, som nu ikke findes i mange eksemplarer og i en tekstform (gotisk skrift), som ikke længere kan betragtes som umiddelbart tilgængelig.Ud over den trykte selvbiografi fra 1828 skrev Ørsted nogle biografiske fragmenter. Nogle af dem gengives her for første gang. Det biografiske fragment "Af mit Liv" er skrevet (ca.) 1845.Indhold:- Indledning- H.C. Ørsteds selvbiografi i H. A. Kofod: Conversations-Lexicon, bind 28, København: A. Soldin 1828- H.C. Ørsted: Af mit Liv- Sandhed i Kjærlighed- Tilbageblik mod Livets Aften- Efterskrift: Ørsted, kemien, Ritter og Winterl- Litteratur- Noter

Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi, udfolder en systematisk-teologisk redegørelse for Luthers syn på forholdet mellem kirken og den politiske magt set i relation til den aktuelle debat om folkekirkens styring.Artiklen indgår også i bogen 'Folkekirkens styring ved et vendepunkt – fire kritiske artikler' (Aros Forlag 2013)

Diskussionen anno 2013/2014 af folkekirkens styring savner ifølge bogens fire forfattere et bredere perspektiv i forhold til folkekirkens placering i samfundet og en klarere gennemtænkning af forholdet mellem folkekirkens rammer og teologien. Det forsøger denne udgivelse at råde bod på.Bidrag af: Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi, Jens Torkild Bak, domprovst i Ribe, Niels Kærgård, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Niels Thomsen, rektor emeritus på Præstehøjskolen

Kristendomskundskab/livoplysning henvender sig til lærerseminariets obligatoriske religionsfag. Gennem en præsentation af begreber som kultur, kulturmøde, kristendom og humanisme opridser bogen en række problemfelter, som den gode lærer nødvendigvis må have et reflekteret forhold til for at kunne forstå dybden i skolens virke og bidrage til løsningen af dens opgaver.

Om verdslig øvrighed er Martin Luthers vigtigste skrift om forholdet mellem kristendom og politik. Her fremstiller han sin berømte sondring mellem de to regimenter, det åndelige og det verdslige. Dermed lægger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat.  Toregimentelæren betyder dog ikke en fuldstændig adskillelse af religion og politik for Luther. Tværtimod har den kristne i sin tro et særligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er præget af næstekærlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fællesskab. Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gøre mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre.  Bogen rummer foruden Luthers tyske tekst og den nye danske oversættelse også en historisk introduktion og en indføring i selve tankegangen, og den giver således et godt grundlag for at forstå den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og politik i et land med luthersk tradition.