Books by Svend Brinkmann

JOHN DEWEY – EN FARLIG MAND?! En gruppe konservative videnskabmænd placerede for nylig i et amerikansk tidsskrift John Deweys hovedværk fra 1916, Democracy and Education, på 5. pladsen på deres liste over verdens farligste bøger fra det 19. og 20. århundrede - midt mellem Kinsey-rapporten om amerikanernes seksualvaner og Karl Marx’ Kapitalen! Den amerikanske filosof, pædagog og samfundskritiker m.m. John Dewey (1859-1952) er en af USA’s mest anerkendte og indflydelsesrige tænkere gennem tiderne. Han tilhørte den filosofiske retning pragmatismen, som han også var med til at grundlægge. Samtidig var han hele sit liv ivrigt engageret i sin omverden også på det konkrete plan. Internationalt har John Dewey fået en vældig renæssance i de senere år. Her i landet kender vi ham dog især som pædagogisk tænker, og hans ideer om, at praktisk problemløsning og teoretisk indlæring bør gå hånd og hånd i undervisningen, har inspireret den danske skoletænkning i en sådan grad, at man undertiden har kaldt Danmark for Deweys andet fædreland. Men også hans tanker inden for andre områder er værd at stifte bekendtskab med for en dansk læser. Dewey selv kan imidlertid være svær at læse, da han gennem sit næsten hundrede år lange liv beskæftigede sig med en mangfoldighed af emner (hans samlede værker fylder 37 bind), og desuden ofte ændrede terminologi. I denne introduktion til hans liv og virke viser Svend Brinkmann, hvordan der ikke desto mindre går en rød tråd gennem hele Deweys værk. Bogen giver en indføring i Deweys idéverden og præsenterer en samlet fortolkning af Deweys tænkning, og i bogens fire hovedkapitler introduceres læseren til hans tanker om hhv. filosofi, psykologi, etik og pædagogik. Desuden gives et rids af Deweys liv og intellektuelle udvikling og hans placering i sin samtid. Svend Brinkmann (f. 1975) er BA i filosofi, cand.psych. og ph.d.-stipendiat ved Psykologisk Institut ved Århus Universitet.

Den udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro. Svend Brinkmann gør op med den stædige selvudviklingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hans svar til den enorme mængde af selvhjælpsbøger er denne 7 trinsguide:1. Hold op med at mærke efter i dig selv2. Fokuser på det negative i dit liv3. Tag nej-hatten på4. Undertryk dine følelser5. Fyr din coach6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi7. Dvæl ved fortidenMed disse råd fortæller Svend Brinkmann med et glimt i øjet, hvordan man affinder sig med sig selv, kommer uden om uhæmmet positiv tænkning og opnår en mere realistisk livsindstilling. Bogen er indlæst af Morten Runge

Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.

Vi er på vej ind i en ny tidsalder. Radikalt ny. Det synes at være den generelle stemning for tiden. Det er, som om vi står midt i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer. Den analoge verden bliver, som tiden går, et stykke historie, mens den digitale tidsalder emmer af fremtid – en fremtid ingen kender, men alle kæmper for at få lov at definere.Og ligesom med andre store overgange – nye jobs, runde fødselsdage og festlige bryllupper – er det oplagt også at markere denne overgang ved at sætte nogle ord på. I stedet for at rejse sig og tale, så foregår det her siddende og i samtale. Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? Tor Nørretranders (f. 1955) er en dansk faglitterær forfatter. Han har i sine bøger beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. Forfatter til bøgerne Det udelelige (1985), Mærk verden (1991), Det generøse menneske (2002), Menneskeføde (2005), Vær nær (2013) og Se frem (2017). Rane Willerslev (f. 1971), direktør for Nationalmuseet, tidl. professor i social antropologi. Tidligere direktør for Kulturhistorisk Museum i Oslo og leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum. Han blev ph.d. fra Cambridge University. Han har været på talrige ekspeditioner i Sibirien og blev i 2001 optaget i Eventyrernes Klub. Forfatter til bl.a. På flugt i Sibirien (2009) og Tænk vildt (2017). Svend Brinkmann (f. 1975) har været professor i almen psykologi og kvalitative metoder på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet siden 2009. Han er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet. Forfatter til en række bøger bl.a. bestsellerne Stå fast (2014), Ståsteder (2016) og Gå glip (2017). Frederik Lindhardt (f. 1989) er cand.mag. i retorik. Han arbejder som selvstændig konsulent, hvor han rådgiver og arbejder med organisationer og ledere inden for emnerne ledelse, PR og kommunikation i en digital tid.

Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.

Det kan give mening at tage skæbnen alvorligt, mener psykolog og professor Svend Brinkmann, der i sin nye bog fortæller om livstrådens betydning for vores liv.En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortæller Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, glæde og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse.Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid?Denne bog er på en gang en fortælling om Lilis lange liv og Svend Brinkmanns bud på en psykologi, der tager skæbnen alvorligt. Budskabet er, at vi ikke er enevældige herskere i vores liv. Vi er det liv, vi lever, og som Lilis fortælling illustrerer, får det liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder.Bogen er således også en kritik af nutidens ideer om det autonome menneske, der kan, hvad det vil. En dosis skæbnetro kan være opbyggelig og dannende – også for moderne mennesker.

Bogen Stå fast lærte danskerne at tage nej-hatten på og holde op med at mærke så meget efter hele tiden. I bogen fremhævede Brinkmann menneskets forpligtelser som alternativ til den evige kredsen om selvet og dets udvikling. Men hvad har mennesket pligt til? Hvad er værd at stå fast på? I Ståsteder giver Brinkmann svar på disse spørgsmål ved at pege på ti eksistentielle holdepunkter, som kan give vores liv mening – når vi er holdt op med at jage den evindelige udvikling.I Ståsteder er Brinkmanns udgangspunkt, at vi i moderne tid mangler sans og begreber for indhold, mål og formål i vores aktiviteter. I takt med, at vi er blevet rigtig gode til at måle og veje verden, er vi blevet tilsvarende dårligere til at vurdere værdien af det, vi måler og vejer.Bogens ti ideer viser ti veje til selvudsigt. Selvindsigt er ifølge Brinkmann ikke uvigtigt, men betydningen af indsigt kan man kun forstå, hvis man har udsigt til de steder, man skal stå fast.

Mange i den danske befolkning føler sig stressede, og vi hører meget om, at stress koster samfundet og virksomheder dyrt. Det forekommer derfor paradoksalt, at stress ikke er en officiel diagnose. Er stress en folkesygdom, der rammer selv de mest velfungerende medarbejdere, eller er stress bare et andet ord for travlhed og brok? Er vi blevet til en nation af pylrede og krævende medarbejdere, som vil det hele både på hjemme- og arbejdsfronten? Eller dækker stress over en reel psykisk og fysisk lidelse, som opstår på grund af urimelige arbejdsbetingelser?Bogen her giver nye bud på, hvad stress handler om. Den formidler både den nyeste viden om fænomenet og rummer løsningsorienterede bud fra nogle af landets mest erfarne praktikere, som arbejder for at afhjælpe stress.

Professor Hans Henrik Knoop og professor Svend Brinkmann er grundlæggende uenige, hvad angår positiv psykologi. I denne single diskuterer de, hvordan den positive psykologi og relaterede perspektiver kan berige og hæmme menneskers livsudfoldelse.Da Hans Henrik Knoop i 2014 anmeldte Svend Brinkmanns bog Stå fast tog en intens debat mellem de to professorkolleger fart. Deres uenighed går især på begreberne selvudvikling og positiv psykologi. Bør vi som mennesker arbejde på at gøre vores tilværelse bedre og mere harmonisk ved at fokusere på vores trivsel? Eller bør vi snarere arbejde intenst på at forandre de rammer samfundet stiller op for os? Eller består vores bedste chancer i at kombinere de to?Gyldendal Business Singler er korte og koncentrerede tekster, som du kan læse for hurtigt at sætte dig ind i et emne. Efterfølgende kan man opsøge mere viden, hvis man vil have emnet uddybet.

Vi lider i stigende grad af stress, depression, angst, ADHD og andre forstyrrelser. Inden for det seneste halve århundrede er antallet af sygdomme i det psykiatriske diagnosesystem tredoblet. Snart sagt alle menneskelige livsproblemer betragtes i dag som behandlingskrævende. Afvigelser fra et stadigt snævrere normalområde bestemmes gennem diagnosticering og kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. Spørgsmålet er, om denne udvikling hjælper os, eller om den rent faktisk gør os mere sårbare og dårligere rustet til at klare de opgaver, som et moderne arbejds- og familieliv stiller os. Det diagnosticerede liv stiller skarpt på disse tendenser og undersøger gennem kritiske analyser perspektiverne i den aktuelle udvikling. Bogen henvender sig til professionelle inden for social- og sundheds­området, psykologer, pædagoger og undervisere foruden den alment interesserede læser.

Hvorfor er børn faktisk de bedste filosoffer? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Må man gerne lyve? Hvorfor er spørgsmål vigtigere end svar? Hvad vil det sige at være et menneske?Alt det og meget mere svarer professor og psykolog Svend Brinkmann på, når han med stor begejstring gennemgår filosofiens historie.Bogen er en del af Carlsens nye serie "Er du rigtig klog?" – børnebøger, som er fulde af fantastisk fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Svend Brinkmann har siden 2009 været professor i almenpsykologi ved Aalborg Universitet. Han er kendt for en lang række bøger om psykologi, filosofi og religion, og han har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance.Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter.2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.

Sorgen er kommet i centrum for det moderne menneskes refleksioner over sig selv og over livet. Udbuddet af bøger, tv-programmer, film og musik om sorg er stort. Endvidere er en ny psykiatrisk diagnose for ‘vedvarende sorglidelse’ på vej. Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes. Den er derimod et livsvilkår for mennesker, der evner at knytte sig til andre i kærlighed. I denne bog udfolder Svend Brinkmann – blandt andet gennem eksempler fra litteraturen, kunsten og teatret – sorgens væsen og det vilkår, det er at leve med sorgen. Og han diskuterer, hvad sorgen fortæller om os som mennesker, der formår at elske trods dødens uomgængelighed.

Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod.Bogen består af forstyrrelser, kritikker, destruktioner og opløsninger samt nogle upraktiske råd og sære opbyggelige bemærkninger, der kan rive pædagogikken løs fra dens aktuelle ensomhed og bringe den i kontakt med dens kulturelle, sociale og politiske virkelighed og baggrund. Når du er færdig, er du efterladt kompetence- og læringsløs.Til gengæld får du måske lyst til at tænke, skabe, handle og kritisere på de steder, hvor du står. Lyder det ikke besværligt?Uren pædagogik 3 er tredje bog i serien om Uren pædagogik, hvor en række forskere og pædagoger drøfter begrebsmæssige, praktiske og videnskabelige problemer ved det eksisterende sprog om pædagogik og uddannelse.Bogen indeholder følgende bidrag:IndledningThomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard, Svend BrinkmannSagspædagogik – om lidenskab, opslugthed og fordybelse som pædagogiske drivkræfterLene TanggaardPædagogikkens placebo?Kirsten HyldgaardDen rene læreanstalt? Læreren på mellemhåndErik SchmidtPædagogik og kausalitetThomas Aastrup RømerSe ud i verden! Uren pædagogik og opmærksomhedens dannelseSvend BrinkmannUren pædagogik i pædagoguddannelsen – et grundtvigsk korrektivHans Henrik HjermitslevPædagogikkens fortællingerJan Jaap RothuizenRen uroThomas SzuleviczRefleksioner over den ‘rene’ op­deling mellem den ‘rene’ og ‘urene’ pædagogik: ligheder mellem John Hattie og Gert BiestaJacob KlitmøllerUndervisningens indhold mellem læring og dannelse: kampen om kundskabsbegrebetFrederik PioDen rene urenhed – en drøftelse af kærligheden til mennesket som absolut postulat i en uren pædagogikBrian Degn MårtenssonSkolens paradoks og det beskidte principAlexander Von OettingenKritikken af den ‘rene’ pædagogik rammer kun konceptforskningPer Fibæk Laursen

This book invites the reader on a journey through the landscape of interview research, by outlining paths that learners may follow on the way to their research goals, and providing conceptual aids and toolboxes that facilitate learning the craft of interviewing.

Denne antologi samler en række kritiske analyser ud fra ønsket om at fremme en kritisk bevidsthed om og fælles diskussion af selvrealisering som vore dages universalværdi.

Vi lever omgivet af diagnoser i en sådan grad, at der er opstået en ny kultur. En diagnosekultur! Brugen af psykiatriske diagnoser og kategorier er eksploderet, og de benyttes nu ikke længere kun af fagpersoner, men også af lægmænd og offentligheden. Vi bruger diagnoserne til at forstå tilværelsens problemer og mennesker, som ikke passer ind i en mere og mere ensrettet norm. Hensigten er at hjælpe, men følgerne er ofte komplekse. Diagnoserne har med andre ord væsentlige samfundsmæssige og individuelle konsekvenser. Diagnosernes fremmarch råber på debat og undersøgelse. Det primære ærinde med denne bog er derfor at undersøge og diskutere diagnosekulturen fra forskellige vinkler. Bogen er derfor til fagpersoner såvel som til almindelige læsere, der ønsker indsigt i, hvad diagnoseboomet betyder.

Identitet handler om, hvem vi er. I dag er mange optaget af at ´finde sig selv´, ´arbejde med sig selv´ og ´udvikle sig personligt´. Hvorfor er vi det, og hvorfor gennemsyrer spørgsmålet om identitet vores tilværelse?

I Danmark er der i disse år en meget stor interesse for vores psykiske liv. Psykologisk viden, herunder teknikker som terapi, coaching og selvudvikling, anvendes næsten overalt i samfundet, hvor man har med mennesker at gøre. Men hvad er egentlig psyken? Og hvilken rolle spiller hjernen, kroppen, det sociale og fysiske genstande for vores psykiske liv? Det giver denne bog et svar på.Bogen formidler den nyeste viden om psyken og udvikler et teoretisk perspektiv, der integrerer en række forskellige vinkler på det psykiske - både humanistiske og naturvidenskabelige. Samtidig leverer bogen argumenter for, at ingen vinkler kan stå alene, ej heller den hjerneforskning, som i disse år ellers er dominerende.Bogen viser, at den menneskelige psyke er et produkt af både biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund. Forfatteren udvikler et samlet perspektiv på psyken, der bestemmes som et sæt af evner og dispositioner, som kun kan udfolde sig på baggrund af en række betingelser, som udgøres af hjernen, kroppen, samfundet og tingsverdenen.

Patientperspektivet stiller skarpt på patienten. Ambitionen er at vise, hvordan man kan indfange patientens perspektiv, og hvordan indsigt i dette område kan bidrage med værdifuld viden inden for klinisk sygepleje og i videnskabelige undersøgelser. Bogen er forskningsbaseret, og målgruppen er studerende, undervisere og vejledere inden for sygeplejerskeuddannelsen. Den vil være en god gennemgående reference, både på bachelor- og kandidatniveau, og studerende på sygeplejefaglige efter- og videreuddannelser kan også have gavn af den. Det samme gælder studerende på andre uddannelser, hvor man arbejder med patientbegrebet.Patientperspektivet er opdelt i en teoretisk og en empirisk del, hvilket afspejler sammenhængen mellem teori og praksis. Første del præsenterer det erkendelsesteoretiske grundlag, metode og patientperspektivets status i evidensbaseret praksis og inden for sygeplejeteori. Anden del viser, hvordan patientens perspektiv er et centralt tema i flere danske forskningsprojekter, som alle tager afsæt i de oplevelser, patienter beskriver i forbindelse med pleje og behandling.Som et fast element er kapitlerne forsynet med nøglebegreber og definitioner. Der er også studiespørgsmål, som ansporer til fordybelse og repetition. De kapitler, som præsenterer konkrete forskningsprojekter, er som noget nyt suppleret med cases og fortællinger til inspiration for øvelser, opgaver eller større projekter.

Fra universiteterne uddannes der psykologer som aldrig før, og opgaver og arbejdssteder for psykologer forskellige steder i samfundet er i vækst. Psykologi vokser således både som akademisk fag på universiteterne og som professionsfelt. Sommetider er universitetet og professionen i dynamisk samspil, og andre gange lever de hvert deres liv og bevæger sig i forskellige retninger.De fleste psykologer gives legitimitet i samfundet på baggrund af deres akademiske titel, og universitetsforankringen af psykologers virke fremhæves ofte som en kvalitetssikring af virket i forhold til psykoterapeuter på det såkaldte "grå marked". Men er det overhovedet muligt for den enkelte psykolog at koble mellem forsknings- og professionspraksis, og kan viden erhvervet på universitetet være meningsfuld for professionsudøvelse? Bogen tematiserer dilemmaer i dette felt, der er nærværende for både forskere, praktikere og ikke mindst psykologistuderende, der har som mål at bevæge sig fra forsknings- til praktikerverdenen.  Bogen er redigeret af Svend Brinkmann, adjunkt i social- og personlighedspsykologi ved Århus Universitet, og Lene Tanggaard, adjunkt i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Den indeholder bidrag fra såvel danske som udenlandske kapaciteter: Espen Hougaard, Gudrun Olsson, Donald Polkinghorne, Steinar Kvale, Claus Elmholdt, Fransisco Pons, Pierre-André Doudin, Frédérique Cuisinier, Seth Chaiklin og Søren Willert.

I Danmark er der i disse år en meget stor interesse for vores psykiske liv. Psykologisk viden, herunder teknikker som terapi, coaching og selvudvikling, anvendes næsten overalt i samfundet, hvor man har med mennesker at gøre. Men hvad er egentlig psyken? Og hvilken rolle spiller hjernen, kroppen, det sociale og fysiske genstande for vores psykiske liv? Det giver denne bog et svar på.Bogen formidler den nyeste viden om psyken og udvikler et teoretisk perspektiv, der integrerer en række forskellige vinkler på det psykiske - både humanistiske og naturvidenskabelige. Samtidig leverer bogen argumenter for, at ingen vinkler kan stå alene, ej heller den hjerneforskning, som i disse år ellers er dominerende.Bogen viser, at den menneskelige psyke er et produkt af både biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund. Forfatteren udvikler et samlet perspektiv på psyken, der bestemmes som et sæt af evner og dispositioner, som kun kan udfolde sig på baggrund af en række betingelser, som udgøres af hjernen, kroppen, samfundet og tingsverdenen.

Svend Brinkmanns nye bog handling om tænkning – om det at leve et tankefuldt liv. Han argumenterer for, at tænkning giver mennesker en dyb glæde, fordi det at tænke er noget af det væsentligste, man kan gøre, og noget af det mest menneskelige, der findes. Men tankefuldheden har trange kår i den moderne verden. Derfor har vi grund til at lære os at tænke dybt, kritisk og selvstændigt igen.Så vidt vi ved, er mennesket det eneste væsen på denne jord, der kan tænke. Mange dyr kan foretage intuitive kalkulationer af risici, men kun mennesket kan tænke over livets mening, det retfærdige samfund eller på om Gud eksisterer. Det kan vi, fordi vi kan tænke refleksivt – tænke over hvordan vi tænker.Når man giver sig tid og er villig til at dvæle ved tankerne, bliver man både samvittighedsfuld og kritisk tænkende. At lade tankerne vandre uden ydre formål, at undre sig over verden, at fordybe sig i livets gåder, at insistere på tid til både omtanke og eftertanke er alt sammen aspekter ved det, bogen kalder tankefuldhed.

‘Menneskets sorg’ belyser forskellige sorgerfaringer og de kulturelle rammer og forestillinger om lykke og lidelse, som sorg udspiller sig inden for i vores tid. Et fokus på sorgen åbner for en bredere analyse af de menneskelige vilkår i vores kultur. Med en mere tilbundsgående viden kan vi bedre begribe sorgens mange facetter, både for at opnå en dybere forståelse af fænomenet, men også for at kunne tage kvalificeret stilling til diagnosticeringen og behandlingen af sorg med henblik på at forbedre samfundets tilbud til mennesker i sorg.‘Menneskets sorg’ er baseret på tværvidenskabelig forskning i Forskningscentret Sorgens kultur ved Aalborg Universitet. Den er redigeret af Svend Brinkmann og Anders Petersen.Bogens bidragydere er:Ignacio BrescóSvend BrinkmannJohn BrodersenMikkel Krause FrantzenMichael Hviid JacobsenEster Holte KofodAllan KøsterLene LarsenPeter Clement LundMaja O’ConnorAnders PetersenNiels SaxtrupAlfred Bordado SköldAnne SuhrLuca TateoBrady WagonerDitte Winther-Lindqvist

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

Vi gør det hele tiden. Taler med hinanden: Med venner, familie og kolleger. Men også i det offentlige rum: I tv, radio og aviser er der altid nogen, der taler sammen. Der udkommer podcasts, afholdes webinarer og virtuelle møder. Der sniksnakkes på sociale medier, sættes samtalekøkkener op og skrives samtalebøger. Men hvordan har samtalerne det egentligt her i begyndelsen af det 21 århundrede? Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev mødes igen under ledelse af Frederik Lindhardt for at tale sammen. Og for at tage temperaturen på samtalen. Hvorfor taler vi sammen? Hvad er en samtale overhovedet? Og hvad kan den gode samtale? De besøger både et hotel, en kirkegård, en frokostkantine og et værtshus i forsøget på at nå ind til samtalens kerne og dens værdi i en tid og et samfund, hvor der aldrig har været så mange samtaler.

Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.

Svend Brinkmann og Katrine Marie Guldager skriver en fast klumme i Politiken om moderne mennesker, og når man samler deres klummetekster, får man en bog med seks livsopgaver, som alle mennesker i løbet af deres liv bliver nødt til at tage stilling til.I bogen 'Livsopgaver' prøver de to forfattere at forstå sig selv, hinanden og os alle sammen. I Tid til bøger fortsætter vi samtalen, og får svar på, om man kan løse alle livsopgaverne?Redaktion: Janus Camara og Mia DallUdgivet af Politikens Forlag

Katrine Marie Guldager og Svend Brinkmann fortsætter samtalen om deres nye bog 'Livsopgaver'. Vi starter dog et lidt andet sted: De to forfattere er nemlig begge vilde med klimafænomenet Greta Thunberg, og snakken om hende glider over i, om man egentlig kan skrive en bog om 'mennesket' i disse tider, uden at den bliver alt for pessimistisk? Derudover er der uenighed om sortseeren Michel Houellebecq.Dette afsnit af Tid til bøger er tilrettelagt af Janus Camara og Mia DallUdgivet af Politikens Forlag