Books by Sverre Raffnsøe

'Ydmyghed i ledelse er vigtigt, fordi mange medarbejdere reelt er klogere end deres leder. En leder skal derfor ikke være interessant i sig selv, men interesseret i sine medarbejdere, deres perspektiver, ytringer, indsigter og bidrag til organisationens drift og udvikling. Ydmyghed om egen praksis skaber de bedste forudsætninger for, at hele organisationens samlede kapacitet kommer i spil på bedste vis i relation til de opgaver, organisationen har. Ydmyghed skaber plads til andre, og det er en meget væsentlig del af ledelse at kunne det.'- Lene Tanggaard, rektor ved Designskolen i Kolding og professor ved Aalborg UniversitetAt være ydmyg som leder kan lyde, som om man skal underlægge sig nogen eller noget og gøre sig underdanig. Men, som denne antologi viser, hænger ledelse og ydmyghed sammen, og ydmyghed er langt fra det samme som ydmygelse. Ydmyghed bør nemlig gå hånd i hånd med det at være en stærk og succesfuld leder, der kan udvise beslutsomhed og håndtere de mangfoldige ledelsesopgaver.Den ydmyge leder er opmærksom på sin lederrolle og på, hvad der motiverer medarbejderne, og hvad de har brug for, og nedtoner sin egen person og rolle. Det er en ny form for ledelsesintegritet, der står i kontrast til den traditionelle leder, der går forrest og dirigerer og dikterer. Med en ydmyg tilgang til ledelse forlades den traditionelle hierarkiske ledelseskultur, hvor ledere styrer og overvåger medarbejderne, og der gives i stedet plads til medarbejdernes ressourcer og til det at træffe beslutninger ud fra en analytisk og inddragende tilgang. Ydmyghed i ledelse kan altså medvirke til at skabe et bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejderne gider være, og hvor de oplever, at de trives og udfordres fagligt.Denne antologi tilbyder forskellige perspektiver på fænomenet ydmyghed i ledelse og inspiration til mulige handletiltag. Bogen henvender sig til ledere i den offentlige og den private sektor, ledere på enten diplomuddannelsen i ledelse, den offentlige lederuddannelse eller på masteruddannelse. Desuden vil bogen kunne anvendes på mellemlange eller lange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.Bogens bidragydere er Dion Rüsselbæk Hansen, Ole Fogh Kirkeby, Karsten Mellon (red.), Henry Mintzberg, Lotte Elleberg Møller, Eva Pallesen, Sverre Raffnsøe, Edgar Schein, Peter Schein, Dorthe Staunæs, Cæcilie Orloff Søemod, Lea Meier Thode og Karl Tomm.Karsten Mellon (red.) er ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og derudover cand.mag. i pædagogik, master i organisationspsykologi (MPO) og diplom i ledelse. Han står bag udgivelserne Den kritiske leder (2017) og Den modige leder (2018), der kan ses som forløbere til denne bog.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Kapitalismen har mange konkrete, menneskelige ansigter: Bill og Melinda Gates’ smilende ansigter som kontrafej for en svulmende filantro-kapitalisme. Pakistanske drengeansigter i en sweatshop som udtryk for kapitalismens globale ulighed. Billedet af desperate investment-bankere med svedpletter under armhulerne som ansigt for en finanskapitalisme, der er på vej i global krise med truende følger for os alle.Økonomien er noget, der vedrører os alle. I de senere år ofte som en slags trussel, vi skal værne os imod. Vi har en “globalisering, der banker på døren” eller en “finanskrise”, der får skylden for fyringsrunder, økonomiske underskud og politiske stramninger. Vi hører altså, at økonomien er i krise. Krisen udlægges imidlertid ofte som et midlertidigt problem, som kan fixes, hvis vi handler klogt og indsigtsfuldt – f.eks. ved at holde hånden under de mest centrale økonomiske aktører.I denne bog har vi bedt en række forskere om at forholde sig til, hvor dybt ned i grundstrukturerne økonomien er udfordret. Står vi på tærsklen til en ny økonomisk samfundsorden, eller vil den kapitalistisk orienterede økonomi tilpasse sig de nye forhold? Dette gøres dels ved at undersøge, hvordan kapitalismen tager sig forskelligt ud rundt omkring i verden, dels ved at diskutere kapitalismens forskellige, historiske former samt de nyeste og gryende former og dels ved i den afsluttende del at give et bud på kapitalismens kommende former og udfordringer.

Velfærdsledelse handler om betingelserne for ledelse. Både de betingelser, der er givet strukturelt og politisk, og de betingelser, som ledelsen selv er med til at sætte og dermed give en politisk form. Det er forfatternes opfattelse, at viden om de betingelser, som offentlig ledelse foregår på, kan hjælpe med til at skabe forståelse hos ledere om de mekanismer og forhold, som gælder generelt i disse år for ledelse. Indblik i betingelserne er således et godt udgangspunkt for ledelse i det offentlige, og bogens ide er, at man gennem et analytisk blik på disse betingelser når længst som leder. Det er via analysen og refleksionen over de betingelser, at lederen forstår sig selv ud fra et andet perspektiv end den hverdagslige praksis. Antologien diagnosticerer og  beskriver velfærdssattens udfordringer. Men faktisk går vi videre end ’blot’ at diagnosticere og levere kritiske indspark; dele af bogen vover desuden pelsen ved at komme med nogle bud på, hvordan der i nutidens velfærdssamfund kan og bør ledes. Dette er bud, som udspringer af de diagnoser, paradokser og problemer, bogen fremstiller, nemlig om forældreledelse, dialogen som ledelsesteknologi, ledelse i folkekirken, ledelse i intimsfæren, ledelse af styringspresset, den samarbejdende velfærdsstat og mellemlederrollen. Endelig afrundes antologien med en diskussion af begrebet velfærd. Bogens bidragydere er alle på nær en tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.Antologien er redigeret af adjunkt Camilla Sløk og lektor Kaspar Villadsen, begge ILPF, CBS.