Books by Svetlana Aleksijevitj

Nobelprisen i litteratur 2015 Seks hjerter i Politiken Sovjetunionen. Det begyndte med drømmen om et nyt menneske, som skulle formes af de kommunistiske ideer. Det nye menneske levede i et mægtigt imperium, der var kendt og frygtet verden over, men en dag brød det sammen, og tilbage stod sovjetmennesket, som blev kastet ud i en usikker og uforståelig tilværelse, hvor et fåtal hurtigt blev ufattelig rige og de fleste fattigere end nogensinde før. I over 20 år har Svetlana Aleksijevitj rejst rundt i de tidligere sovjetrepublikker. Hun har talt med dem alle: De gamle, som anlagde jernbanerne i Sibirien eller kæmpede mod Hitler. Dem, der stadig drømmer sig tilbage til de små lejligheders 'hemmelige køkkensamfund', hvor man spiste, drak, snakkede og diskuterede alt i en fortrolig kreds. Og de nye generationer, som former deres tilværelse på kapitalismens vilkår. Af disse mange stemmer har hun skabt et korværk om livet i den kommunistiske utopi, om det håb, men også det kaos, som fulgte, og om den seneste udvikling under Vladimir Putin. Secondhand-tid er et enestående forsøg på at beskrive den sovjetiske erfaring fra det lille menneskes perspektiv. Secondhand-tid er fra 2013 og afslutter Svetlana Aleksijevitjs cyklus Utopiens stemmer. Oversat af: Tine Roesen

Nobelprisen i litteratur 2015 Politiken, seks hjerter Berlingske Tidende, seks stjernerKristeligt Dagblad, seks stjernerJyllands-Posten, fem stjerner Historisk vidnesbyrd i prosa-drama ”Ved Stalingrad var der så mange dræbte, at hestene holdt op med at være bange for dem. Normalt bliver de skræmt. En hest vil aldrig træde på et dødt menneske. Vi samlede vores egne døde op, men tyskerne lå spredt ud over det hele. Frosne … Iskroppe … Jeg var chauffør, jeg kørte kasser med ammunition, og jeg kunne høre, hvordan deres kranier knustes under bilens hjul … Deres knogler … Og jeg var lykkelig …” *** Da Tyskland i 1941 går over grænsen til Sovjetunionen og bryder ikkeangrebspagten fra 1939, begynder det der i Sovjetunionen benævnes ”Den store Fædrelandskrig”. Omkring en million russiske kvinder melder sig til Den Røde Hær og ikke blot til traditionelle kvindelige opgaver som at bære sårede væk fra slagmarken og fungere som sygeplejersker. Mange insisterer på at få egentlig militære opgaver, og som piloter, snigskytter og kampvognsførere kæmper de side om side med mændene. Efter krigen bliver de i modsætning til mændene ikke betragtet som helte, men mødt med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Indtil Svetlana Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem rundt om på fabrikkerne og i deres hjem og beder dem fortælle deres historie. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt består af over 200 kvinders vidnesbyrd, en mangfoldighed af stemmer, der sammen med forfatterens refleksioner danner en helt særegen stil, en slags prosa-drama eller lyrisk dokumentar. Bogen er den første i forfatterens store projekt om at beskrive den store historie fra det lille menneskes perspektiv i korværket Utopiens stemmer. Oversat af: Tine Roesen.