Books by Thomas Elholm

Denne bog har til formål at give et overblik over de retlige rammer for Den Europæiske Union. Bogen er særligt struktureret og skrevet med henblik på anvendelse som lærebog på de juridiske studier. Flertallet af bøger om EU-retten fokuserer på det indre marked. Denne bog indeholder naturligvis også denne del af Unionen, men indeholder også bl.a. rammerne for det retlige og udenrigspolitiske samarbejde.

Kommenteret straffelov (alm.)

Denne lille bog er en kort indføring i udvalgte delikter i straffeloven. Derer ikke tale om en udtømmende analyse og beskrivelse af de nævnte delikter.Delikterne er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelseni strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og sigterpå at giver et overblik over og en kort indføring i grundtrækkene i de udvalgtedelikter fra straffeloven med hovedvægten på de objektive og subjektivegerningsbetingelser samt enkelte udmålingsmæssige forhold. Det anbefales,at man har straffeloven ved sin side, når man læser denne bog.

De strafferetlige ansvarsbetingelser er på én gang grundfæstede og samtidigunder konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger i bogener følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling.Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationaleretsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Der ersåledes lagt vægt på at inddrage domspraksis – ikke bare fra de danske domstole,men også fra Menneskerettighedsdomstolen og EU-Domstolen.Bogen er disponeret således, at den i tillempet form følger opregningen afde strafferetlige ansvarsbetingelser og straffastsættelsen. Som traditionen byderpå strafferettens område, er der også et introducerende kapitel og et kapitelom kriminalisering, inklusive en beskrivelse af straffeteorierne.

Denne kommentar til straffeloven er beregnet til brug for praktiserende juristerog for studerende. Sigtet har været at belyse de retsanvendelsesproblemer,som bestemmelserne rejser. Ved spørgsmål, om hvis løsning der i teoriog praksis synes at være uenighed, er det i almindelighed tilstræbt at undgåen for bestemt stillingtagen. Trykt domspraksis er omtalt i det omfang, dentjener til belysning af retsanvendelsesspørgsmål. Derimod er praksis om valgog fastsættelse af sanktion kun taget med i begrænset omfang.

Bogens primære sigte er undervisningsbrug, og det har lagt en stærk begrænsningpå omfanget. Der er således mange detaljer i strafferetsplejens megetomfattende regelkompleks, der ikke er behandlet.

JURISDIKTION und die damit verbundene Frage der Anwendung des eigenen, nationalen Strafrechts auf Handlungen, die außerhalb des eigenen Staatsterritoriums begangen wurden, ist eines der „klassischen” Themen der Strafrechtswissenschaft. Es ist ein Thema das nicht nur aufgrund der Globalisierung, der Entwicklung des Internetzes und der grenzüberschreitenden Kriminalitätsformen äußerst relevant ist für den Gesetzgeber und für Rechtsanwender wie beispielsweise Ankläger und Richter.DIESES BUCH gibt in fünf Kapiteln (Länderberichten) einen systematischen Überblick über das Jurisdiktionsrecht in den fünf nordischen Länder Dänemark, Finnland, Island, Norwegen und Schweden. Die Struktur des Buches macht es dem Leser leicht das Jurisdiktionsrecht dieser Länder miteinander zu vergleichen. Ein gesammelter Überblick über die nordischen Länder ist sinnvoll, da diese historisch, kulturell und rechtlich eng miteinander verbunden sind.DIE RECHTSENTWICKLUNG in Verbindung mit dem Jurisdiktionsrecht in einigen der nordischen Länder deutet einen deutlichen Trend zur Ausweitung der eigenen, nationalen Strafgewalt an. Dieses geschieht durch die Ausweitung von Jurisdiktionskonzepten, beispielsweise dem aktiven und passiven Personalitätsprinzip. Im abschließenden Kapitel des Buches werden einige zentrale Aspekte des Jurisdiktionsrechts und wichtige Tendenzen der Rechtsentwicklung in den nordischen Ländern aufgezeigt und analysiert.DER TREND der Ausweitung eigener Strafgewalt ist nicht nur eine Entwicklung, die ausschließlich im nordischen Kontext zu sehen ist und das Buch behandelt somit Fragestellungen, die auch über den nordischen Kontext hinaus für Rechtswissenschaftler und Rechtsanwender relevant sind.

Bogen her er en letlæselig gennemgang af de vigtigste forbrydelser: drab, vold, voldtægt, tyveri, bedrageri, EU-svig, spritkørsel, narkotikahandel m.fl. Den kan bruges såvel af den jurastuderende, som hurtigt vil skaffe sig et overblik, som af andre, der ønsker at forstå, hvad der gemmer sig bag de juridiske fagudtryk.Bogen er skrevet af Vagn Greve, som er professor i økonomisk kriminalitet ved CBS og Thomas Elholm, der er professor i strafferet ved SDU.

Ideen om det gyldne snit - eller den guddommelige proportion - er brugt overalt i kunst, filosofi og arkitektur gennem århundrede, og Leonardo da Vinci forsøgte med Den vitruvianske mand at påvise, at det endog lå til grund for menneskets proportioner.Sammenligningen mellem kunstens gyldne snit og strafferettens proportionalitet - som denne bog handler om - skal naturligvis ikke trækkes for langt. Der er bl.a. den væsentlige forskel, at mens det gyldne snit primært vedrører æstetik, vedrører strafferetlig proportionalitet primært etik. Har de to ting overhovedet noget med hinanden at gøre? Det overlades det til læseren at overveje, men bemærk, at f.eks. Platon mente, at der var en meget nær sammenhæng mellem det gode, det sande og det skønne. Alle har vel en idé om, hvad de finder smukt og proportionalt. Det gælder ikke blot i kunsten, men også for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår forholdet mellem forbrydelse og straf er proportionalt. Set i det perspektiv er interessen for strafudmåling ikke et forskernørdet specialistanliggende, men et anliggende for enhver.Men findes der en formel for den ideelle proportionalitet i strafferetten? Vil den ene persons (skønhedsideal og) proportionalitetsopfattelse ikke altid være forskellig fra den andens, og er begge ikke lige gode? Er det overhovedet muligt at enes om ét ideal? Forfatteren beskæftiger sig i denne bog med proportionsforholdet mellem forbrydelse og straf, nærmere bestemt proportionalitet mellem overtrædelser af speciallovgivningen (alle love med strafhjemler uden for straffeloven) og bødestraffens størrelse. Hvordan findes det rette forhold mellem disse to? Hvilke materielle udmålingsregler og hvilke kompetenceregler bør opstilles for at få et straffesystem, hvor strafudmålingen bliver proportionel?