Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I de forenklede Fælles Mål fra 2014 har fire tværgående temaer fået særlig opmærksomhed med en selvstændig vejledning samt ved at være integreret i målene og omtalt i læseplanen for de enkelte fag. Omdrejningspunktet for bogen It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv er det tværgående tema It og medier med udgangspunkt i fire elevpositioner, der repræsenterer fire måder at forholde sig på i omgangen med it.Bogen består af seks kapitler, hvor de første to beskriver udfordringen med at integrere it meningsfuldt i skolesammenhæng. Kapitel 1 argumenterer for, hvilke digitale kompetencer eleverne må udvikle i forhold til digital dannelse, mens det næste henter eksempler fra en amerikansk kontekst på, hvordan integration af it ikke i sig selv fører til omfattende ændringer i undervisningspraksis. Herefter følger fire kapitler, der retter sig direkte mod praksis ved at tage udgangspunkt i hver enkelt af de fire elevpositioner, som er:Eleven som kritisk undersøgerEleven som analyserende modtagerEleven som målrettet og kreativ producentEleven som ansvarlig deltager.I disse fire kapitler kommer forfatterne med bud på, hvori udfordringerne består, hvilke forståelser, redskaber og kompetencer eleverne bør udvikle, og hvordan undervisningen kan foregå, anskueliggjort med konkrete forslag til undervisningsforløb. Desuden afsluttes hvert af disse kapitler med refleksionsspørgsmål og opgaver til lærerteamet eller studiegruppen, så de på den måde leder frem mod en reflekteret praksis.På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/it kan relevante redskaber downloades, printes og deles, og der linkes til relaterede sites og videoer.
Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.
I dag forventes lærerstuderende at kunne tilrettelægge studiet af danskfaget systematisk og sammenhængende med henblik på efter endt uddannelse at kunne fremstå med en tydelig profil, fx som sproglærer. Studieaktivitetsmodellen fordrer nye undervisnings- og læringsformer i uddannelsen og stiller øgede krav til den studerendes evne til at træffe de nødvendige valg.Bogen giver et bud på praktikken, professionsbachelorprojektet og prøveformer som gode styringsredskaber i denne proces. Bogen afsluttes med forslag til, hvordan man kan analysere, fremstille og udvikle et lærermiddeldesign til danskundervisningen såvel i praktikken som i det senere professionelle lærerarbejde.
På plejehjemmet spørger skoleelever mennesker med demens om deres dagligdag. I fødevarelaboratoriet forsøger de at få hold på enzymerne i en kemisk proces, mens andre laver opslag for den lokale optiker på sociale medier. Det lyder ikke umiddelbart som undervisning i den danske grundskole, men det er netop, hvad det er – langt fra udenadslære og terperi, men tæt på en moderne verdens komplekse krav. Håndbog i scenariedidaktik giver en grundig introduktion til, hvordan scenariedidaktik kan praktiseres i folkeskolens fag. Med et væld af eksempler fra forløb som Marsbasen, Naturfagsmaraton og Vismandsspillet fortæller 40 forskere, praktikere og læremiddeludviklere om deres erfaringer med scenariedidaktik i dansk, matematik, naturfag, sprogfag, historie, samfundsfag og teknologiforståelse. Bogens forfattere viser, hvordan lærere med scenariedidaktik kan gøre undervisningen aktuel og relevant for eleverne ved at engagere dem i virkelighedsnære eller forestillede problemstillinger. Metoden trækker omverdenens praksisformer ind i klasselokalet og introducerer eleverne til de konkrete kompetencer, som kommunikationskonsulenter, byplanlæggere, raketforskere og plejehjemsassistenter bruger i deres dagligdag. Alt sammen med et nysgerrigt og selvkritisk blik for scenariedidaktikkens muligheder og begrænsninger som en ny måde at lære på i den danske grundskole.
Revisionen af Fælles Mål i 2009 og evalueringsbølgen i uddannelsessystemet har affødt fornyet fokus på, hvordan lærere fortolker trin- og slutmål og omsætter dem til undervisning. Denne overgang fra læreplan til praksis involverer de læremidler, som skolen råder over, fordi der ikke finder undervisning sted uden. Skolerne opdaterer ikke læremidler i samme takt, som Undervisningsministeriet ændrer fagenes læreplaner, og lærerne må derfor forholde sig til, hvordan de kan bruge ældre læremidler, der er skabt i henhold til gamle læreplaner. Forholdet mellem læreplaner og læremidler udgør således en central didaktisk udfordring for lærere.Det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, har gennemført et større udviklingsprojekt med fokus på forholdet mellem læreplaner, læremidler og skolens praksis. Resultatet er udgivelsesserien Mål og midler, der præsenterer analyser af både læreplaner og læremidler i fagene.Mål og midler kan læses som et opgør med den mål-middeltænkning, der ser en lovmæssig sammenhæng mellem mål og midler. Bestemte mål afføder ikke bestemte midler, og intet læremiddel er et universalmiddel, der på mirakuløs vis kan sikre, at undervisningen lever op til Fælles Mål. Der findes ikke midler, der sikkert kan styre lærer og elever frem til politisk bestemte mål. Netop derfor er det bydende nødvendigt, at alle, der arbejder professionelt med undervisning i skolen, er klædt på til selv at analysere skolens mål og midler for at kunne omsætte dens læreplaner og læremidler til praksis.Fælles mål og midler. Læremidler og læreplaner i teori og praksis præsenterer det teoretiske grundlag og rammen for den efterfølgende række af fagdidaktiske bøger i serien Mål og Midler. Bogen fremlægger en række modeller til at analysere læremidler og læreplaner og giver eksempler på, hvordan modellerne konkret kan bruges.Fælles mål og midler henvender sig både til lærere og lærerstuderende og tilbyder
Børn elsker at få fortalt historier. De bliver grebet af humor og spænding. De spejler sig i fantasifulde universer. Men ikke alle børn elsker litteratur. De forbinder den med skole og pligtlæsning. Derfor skal de opleve, at dansk også er et kulturfag, hvor de udvikler deres sans for litteratur og lærer kunsten at læse.
Læremidler udgør en central reformstrategi i skolen, og denne bog præsenterer en teoretisk bearbejdning, der modsvarer deres betydning i praksis. Bogen sætter læremidler på didaktikkens landkort ved at drøfte centrale spørgsmål med eksempler fra historiske og aktuelle læremidler. • Hvad er et læremiddel, og hvordan kan man forstå dets redidaktisering? • Hvilken status har læremidler i didaktisk modeltænkning, og hvilket didaktisk grundlag skal man bygge på? • Hvilken rolle spiller tolkning i læremiddelanalyser? • Hvad er læremiddelanalyse og kvalitet i læremidler?Bogen er skrevet med lærernes grund- og efteruddannelse for øje, men den kan også anvendes i gymnasie- og universitetsverdenen som et alment bidrag til en didaktisk teori om læremidler.'Læremidler i didaktikken – didaktikken i læremidler', udforsker centrale og grundlæggende problemstillinger for en didaktisk forståelse af læremidler. Læremidlerne spiller en væsentlig rolle både som lærerens ressourcer til effektivt at støtte, strukturere og udvikle undervisnings- og læreprocesser og som elevens ressourcer til at tilegne sig viden, færdigheder og holdninger.'Læremidler i didaktikken – didaktikken i læremidler' er med til at sætte rammen for serien Mål og midler, som udkommer i løbet af 2012 og 2013. Serien er et resultat af et større udviklingsprojekt med fokus på forholdet mellem læreplaner, læremidler og skolens praksis, der er gennemført af det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.