We a good story
Quick delivery in the UK
Thomas Korsgaard

Books by Thomas Korsgaard

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 27%
    by Thomas Korsgaard
    £12.49 - 14.99

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

  • Save 27%
    by Thomas Korsgaard
    £9.99 - 12.49

    Hvad sker der med en familie i underskud, som pludselig kommer til penge? Som endelig får det, de har drømt om? Vil alt nu endelig blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? En dag vil vi grine af det er en sorgmunter roman om at skulle klare sig som ung mand i udkanten af det danske velfærdssamfund. Tues mor har fået en stor erstatning for en arbejdsskade, og nu skal alt blive godt. Men er penge det, der skal til, for at komme fri af den følelse af rod og opløsning, der hidtil har præget dagligdagen? Og hvad sker der, når Tue ikke længere er et barn - men en ung voksen, som opdager, at der er en verden uden for hjemmet for enden af grusvejen? Thomas Korsgaard tog læsere og anmeldere med storm med sin debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi. Nu fortsætter den stærke fortælling om Tue, der vokser op i et hjem, hvor børn overlades til sig selv, hvor voksne ikke rigtig magter at være forældre - og hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne.

  • Save 27%
    by Thomas Korsgaard
    £12.49 - 14.99

    Tue bærer alle sine ting ned til storskrald. Udlejeren på Frederiksberg har smidt ham ud, og han har ingen steder at tage hen. At vende tilbage til Skive og familien med den voldelige far er utænkeligt. Med sig har han en sportstaske med tøj, en computer og en lille palme. Om dagen sælger han avisabonnementer på gaden, og om natten sniger han sig til at sove i et af avisens baglokaler. Her møder han Victoria, som tilbyder, at han kan overnatte på sofaen hos hende og hendes mor, en succesfuld arkitekt. Det bliver et møde med en helt anden slags hjem, end Tue er vant til, og han tager i dén grad deres herskabslejlighed i besiddelse. Snart er Tue dog på gaden igen, hvor han flakker rundt og må søge ly tilfældige steder og hos tvivlsomme typer.En rå og humoristisk roman om at befinde sig uden for alle fællesskaber og hele tiden være bange for at blive opdaget. En fortælling om den totale rodløshed og om til sidst at finde hjem.

  • Save 24%
    by Maise Njor, Line-Maria Lång, Lotte Garbers, et al.
    £12.99 - 15.99

    FORFATTERFANTASIER er den seneste samling af erotiske noveller baseret på forfatter og agent Elisa Lykkes originale koncept, hvor hun sætter et sensuelt, kærligt og aftabuiserende spotlight på lyst og seksualitet. Lykkes FANTASIER er efterhånden blevet et fænomen. Siden den første samling noveller udkom i januar 2021 i samarbejde mellem Elisa Lykke og syv kendte, modige kvinder, er interessen kun blevet større. De i alt seks novellesamlinger, der i dag er udgivet, er således blevet læst og lyttet mere end 60.000 gange, og i februar kommer KVINDEFANTASIER I og II for første gang også i oversættelse, når de udkommer i Sverige.I FORFATTERFANTASIER har Elisa Lykke udfordret seks forfattere fra den danske litteraturscene til at lægge pen og fantasi til en hed samling noveller. Ud over Elisa Lykke selv er de seks forfattere Thomas Korsgaard, Lotte Garbers, Daniel Dencik , Maise Njor, Johanne Bille og Line-Maria Lång.Elisa Lykke siger om samarbejdet med de professionelle forfattere:”Jeg er høj og yderst taknemmelig for, at syv så dygtige og etablerede forfattere har sagt ja tak til at skrive sig ind i mit erotiske univers. At invitere dem inden for i genren har vist sig at være en sjov og udfordrende rejse for mange af dem. Resultatet er blevet til nogle usædvanligt velskrevne fantasier, som jeg er helt utroligt stolt og benovet over, at de har bidraget med. Jeg tror, mange vil kunne se et anderledes take på mit univers med denne samling, og jeg er fyldt op med fryd over diversiteten på alle de efterhånden mange skrevne noveller. Denne samling viser igen, hvor forskelligartet den saftige erotik kan tage sig ud."For at lade fantasien flyde frit fremgår det ikke, hvem der har skrevet hvilken af de otte noveller. Det må læseren selv fantasere om …

  • Save 27%
    by Thomas Korsgaard
    £12.49 - 14.99

    Femten noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger. I Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere. Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager - og liste hemmeligheder ud af folk - uden at det nogensinde bliver opdaget. Thomas Korsgaard debuterede som 21-årig i 2017 med Hvis der skulle komme et menneske forbi, og året efter kom fortsættelsen En dag vil vi grine af det. Begge romaner, som i et vist omfang er inspireret af Korsgaards egen opvækst på en gård uden for Skive, fik en overvældende positiv modtagelse, og han er bl.a. blevet kaldt "Et af Danmarks absolut mest opsigtsvækkende og overbevisende litterære talenter".

  • Save 11%
    by Thomas Korsgaard & Frida Brygmann
    £7.99

    En dame, der bor i en klump tyggegummi. En dreng, som kidnapper sin helt egen morfar. Pigen Birthe, der virkelig keder sig langt ude på landet, men som får en idé. Jean Claude på syv, der både kan binde slips og være verdens yngste direktør – dem kan du møde lige her i "Tyggegummidamen og andre historier"."Tyggegummidrengen og andre historier" er skrevet af Thomas Korsgaard og Frida Brygmann, der også er makkerparret bag børnebogen "Minimund".

  • Save 22%
    - og andre historier
    by Thomas Korsgaard & Frida Brygmann
    £7.99 - 6.99

    Seks sjove historier, der med garanti giver dig et smil på læben og lyst til en tur i kiosken efter tyggegummi!Velkommen til Tyggegummidamen og andre historier, hvor du kan høre om Lene Knudsen, der bliver fanget ind i en stor klat tyggegummi, en dreng, der kidnapper sin morfar, en pige, som har verdens dårligste juleaften, fordi der pludselig står to julemænd i stuen, pigen på landet, der aldrig skulle have ønsket sig en nabo, Jean Claude på syv år, verdens yngste direktør og et blad, der ikke tør give slip.   Fra 6 år.

  • by Suzanne Brøgger, Tomas Lagermand Lundme, Christina Hagen, et al.
    £10.49

    Stemmer fra et nedlukket land.Denne antologi samler teksterne bag Teater Republiques digitale teaterforestilling, Coronamonologerne. Teksterne er skrevet midt under nedlukningen af Danmark i foråret 2020, på et tidspunkt hvor chokket over en pludseligt ændret verden var helt friskt, og de er skrevet med hver forfatters særlige blik for både det groteske og det rørende i en hverdag med coronakarantæne. Sammen står teksterne som et dokument over en tid, som vi på én gang vil få svært ved at huske præcist, og aldrig vil glemme."Glæd dig til Coronamonologernes korte, men dybe blik ind i 14 forskellige universer, som hver især er gennemsyret af en særlig nerve, en sårbarhed der bliver til ømhed eller brutalitet, længsel eller selvironi, rædsel eller diabolsk humor."- Forord af Emmet Feigenberg, direktør for Teater Republique. 

  • - Godnathistorier der får børn til at glæde sig i søvne
    by Glenn Ringtved, Gitte Løkkegaard, Kristina Aamand, et al.
    £10.49

    Vidste du, at edderkopper fejrer jul? Og vidste du, at der var engang, hvor alle børn kun ønskede sig sorte sokker i julegave?Juleklar er en bog med 10 historier, der har ét formål: at få børn til at grine, så de også glæder sig til jul i søvne. Der er historier af Frida Brygmann, Nicolaj Kopernikus, Andreas Nederland & Frederik Hansen, Glenn Ringtved, Thomas Brunstrøm, Kristina Aamand, Thomas Skov, Kasper Hoff, Gitte Løkkegaard og Thomas Korsgaard.Historierne er illustreret af Thorbjørn Christoffersen (Ternet ninja og Sallys far).Til børn fra ca. 6 år.

  • by Glenn Ringtved, Gitte Løkkegaard, Kristina Aamand, et al.
    £5.49 - 10.49

    Vidste du, at edderkopper fejrer jul? Og vidste du, at der var engang, hvor alle børn kun ønskede sig sorte sokker i julegave?Juleklar er en bog med 10 historier, der har ét formål: at få børn til at grine, så de også glæder sig til jul i søvne. Der er historier af Frida Brygmann, Nicolaj Kopernikus, Andreas Nederland & Frederik Hansen, Glenn Ringtved, Thomas Brunstrøm, Kristina Aamand, Thomas Skov, Kasper Hoff, Gitte Løkkegaard og Thomas Korsgaard.Historierne er illustreret af Thorbjørn Christoffersen (Ternet ninja og Sallys far).Til børn fra ca. 6 år.

  • Save 22%
    by Thomas Korsgaard & Frida Brygmann
    £6.99

    Da drengen Sylvester er ked af sin spinkle stemme og lille mund, skriver han et brev i håb om, at nogen kan hjælpe ham. Og det sker. Nogen dukker op. Nogen Kristiansen, som er en mand med et stemmekatalog under armen. Nu får Sylvester lov til at prøve en masse forskellige stemmer for at finde en, der passer. En rørende komisk historie om at stå ved den, man er. Til børn på 6+

  • Save 22%
    by Thomas Korsgaard & Frida Brygmann
    £7.99 - 6.99

    Da drengen Sylvester er ked af sin spinkle stemme og lille mund, skriver han et brev i håb om, at nogen kan hjælpe ham. Og det sker. Nogen dukker op. Nogen Kristiansen, som er en mand med et stemmekatalog under armen. Nu får Sylvester lov til at prøve en masse forskellige stemmer for at finde en, der passer. En rørende komisk historie om at stå ved den, man er. Til børn på 6+

  • Save 27%
    by Glenn Ringtved, Kim Fupz Aakeson, Tomas Lagermand Lundme, et al.
    £7.99 - 12.49

    Hvordan er det at blive forelsket i en fætter? Kan man flygte fra sin egen familie? Hvad gør man, når ens skilsmisseramte far er gået i hundene? Det er ikke altid nemt at være en del af en familie, og der kan ske hvad som helst mellem familiemedlemmer."Mellem os" er en novellesamling med bidrag fra ti danske forfattere, der alle forholder sig til familien.De danske forfattere Sebastian Bune, Sarah Engell, Stine Haynes, Thomas Korsgaard, Thomas Lagermand Lundme, Laura Ringo, Glenn Ringtved, Jesper Wung-Sung, Kim Fupz Aakeson og Kristina Aamand har alle beskæftiget sig litterært med familien og familielivet.

  • by Thomas Korsgaard
    £5.49

    Thomas Korsgaard bragede igennem med sin debut 'Hvis der skulle komme et menneske forbi', der omhandler en hård opvækst i den jyske provins. Nu er 2'eren, 'En dag vil vi grine af det', udkommet, og vi følger igen den unge Tue og hans opvækst i en dysfunktonel familie. Hør Thomas Korsgaard fortælle om, hvordan hans anden bog kom til verden lidt ved et uheld, og om hvordan det er at skrive om fiktion, der foregår et sted, hvor man selv er vokset op.SAGA TALKS er lydbøger på en ny måde. Serien indeholder forfatterinterviews, foredrag og andre lydfortællinger.Thomas Korsgaard (født 28. februar 1995 i Viborg) debuterede i vinteren 2017 med den meget omtalte og kritikerroste roman ‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’, der er baseret på hans egen opvækst. ‘En dag vil vi grine af det’ er fortsættelsen på den delvist autobiografiske fortælling om Thomas Korsgaards familie og opvækst. Thomas Korsgaard har desuden skrevet journalistik og essays for flere nationale medier.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.