Books by Thomas Nordahl

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Tag de kritiske briller på og få øje på skole-hjem-samarbejdets blinde vinklerAf Maria Ørskov AkselvollDenne artikel peger på særligt to områder i skole-hjem-samarbejdet, der kalder på mere ledelse: den digitale kommunikation og trivselsarbejdet. Samtidig slår den et slag for, at ledelsen anlægger et mere kritisk perspektiv på forældreinvolvering for at kunne få øje på, hvor samarbejdet ikke virker, som vi tror, det gør.Situationel praksisanalyse som værktøj til forældresamarbejdetAf Ditte Dalum Christoffersen og Laila Colding LagermannDenne artikel tilbyder et bud på, hvor de professionelle med fordel kan rette blikket hen, når de oplever opståede problemer med bestemte børn i skolen, som de professionelle er nødt til at inddrage forældrene i. I artiklen præsenteres ”situationel praksisanalyse” som et værktøj til samarbejdet.Et styrket forældresamarbejde i dagtilbudAf May Britt Drugli og Thomas NordahlFor at børn skal have det godt i dagtilbud, er samarbejdet mellem hjem og dagtilbud af uvurderlig betydning. Alle børn vil lettere finde sig til rette og trives, hvis de oplever, at forældrene og de ansatte har en god kontakt og et godt samarbejde. Denne artikel ser nærmere på, hvordan forældresamarbejdet kan iscenesættes i praksis.Forældreskab med fokus påfællesskabet Af Marco DamgaardI denne kronik fortæller skoleleder Marco Damgaard om det arbejde, Tingbjerg Skole har igangsat for at styrke skole-hjem-samarbejdet. Det afgørende er skolefællesskabet og en italesættelse af skolen som et samlende fællesskab af elever, forældre, personale og ledelse.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

For at børn skal have det godt i dagtilbud, er samarbejdet mellem hjem og dagtilbud af uvurderlig betydning. Alle børn i et dagtilbud vil lettere finde sig til rette og trives, hvis de oplever, at forældrene og de ansatte har en god kontakt og et godt samarbejde. Det er et dagtilbuds ansatte, som har ansvaret for at arrangere og aktivt invitere alle forældre ind i et positivt samarbejdsforhold. Denne bog har tilhensigt at støtte denne vigtige opgave.Bogen er skrevet af May Britt Drugli, der er professor i pædagogik ved Regionalt kunnskapssenter for barn og unge ved NTNU og professor II ved Høgskolen Innlandet, og Thomas Nordahl, som er professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Innlandet samt professor II i uddannelsesledelse ved Handelshøyskolen BI.

I denne publikation sætter Thomas Nordahl fokus på, at det er lærerens ansvar at lede klasser og undervisningsforløb på en hensigtsmæssig måde, som giver eleverne et godt læringsudbytte. Lærere, som formår dette, fremstår som tydelige voksne, der samtidig er interesserede i og har et nært og godt forhold til eleverne, så de oplever at blive holdt af og anerkendt. Sådanne lærere motiverer eleverne til en arbejdsindsats, holder ro og skaber forudsigelighed i undervisningen, er engagerede og støttende for eleverne, og der er for eleverne ingen tvivl om, hvem der har ansvar eller bestemmer.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Alle skoler har i dag adgang til data om, hvordan eleverne har det i skolen, og hvilket læringsudbytte de har, både fra nationalt og lokalt niveau og ud fra egne test og kortlægninger i den enkelte klasse. Data har dog ingen værdi i sig selv – først når de bliver analyseret i den lokale kontekst, er der grundlag for at forbedre den eksisterende praksis. Hvis man vil opnå et så effektfuldt udbytte af data som muligt, må de derfor drøftes og anvendes i fælleskab mellem lærere i for eksempel professionelle læringsfællesskaber og mellem skoleledelsen og lærere. Den kollektive tilgang er helt afgørende for, at lærere og ledere udvikler kompetencer inden for data-literacy.Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasse og elevniveau.

Artiklerne i dette nummer af Paideia handler om synlig læring. I tidsskriftet kan du glæde dig til artikler af John Hattie, Peter Allerup, Per Fibæk Laursen, Lars Qvortrup, Kjeld Fredens, Jan Håkansson, Thomas Nordahl, Ratib Lekhal, Ann Margareth Aasen og Maybritt Drugli.

Lærings- og adfærdsproblemer kan ikke imødegås med én bestemt strategi, og det vil ikke vil være tilstrækkeligt at rette søgelyset mod det enkelte individ. For at finde ud af, hvad der kan være en hensigtsmæssig pædagogisk praksis i den enkelte klasse eller på den enkelte skole, er det derfor nødvendigt med gode analyser af de situationer, hvor et ringe læringsudbytte og/eller udfordrende adfærd opstår.I denne bog præsenteres en forskningsbaseret pædagogisk analysemodel, hvis hovedformål er at etablere gode læringsmiljøer i skolerne, hvor der skal være hensigtsmæssige betingelser for både skolefaglig og social læring hos eleverne. En væsentlig del af denne hovedmålsætning er at bidrage til, at skolerne og lærerne udvikler kompetence i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblematikker.

Undervisningsdifferentiering går ud på, at læreren inden for klassensfællesskab tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid. Der er tale om et system, hvor læreren leder arbejdet i klassen, hvorefter eleverne kan overtage – i hvert fald en god del af – ansvaret for egen læring.Undervisningsdifferentiering – status og fremblik bringer ny viden i spil,idet en række centrale aktører på det pædagogiske forskningsfelt og enrække praktikere sætter fokus på området. Kapitlerne giver til sammen et bredt billede af undervisningsdifferentieringens formål, principper, midler og resultater. Bogen beskæftiger sig således med undervisningsdifferentiering i forhold til:• Enhedsskole• Læseundervisning• Elever med særlige forudsætninger• Praktisk orienterede elever• Læreruddannelsen• PPR• LP-modellen• Lærerassistenter• Nordiske erfaringerBogen indeholder bidrag af Frans Ørsted Andersen, Elisabeth Arnbak,Camilla Brørup Dyssegaard, Peder Haug, Dorthe Lau, Per Fibæk Laursen,Poul Nissen, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Dorthe Klint Petersen, JensRasmussen og Niels Egelund, der har redigeret bogen.

Fællesskaber, trivsel og elevernes interaktion med omgivelserne i skolenskaber de bedste betingelser for god læring. Forskning viser, at systematisk arbejde med læringsmiljøet på skolen giver resultater for elevernes læringsudbytte, socialt og fagligt. Dette arbejde har de bedste betingelser, hvis skolelederen sætter sig i spidsen for udvikling af skolens kultur, læringsmiljø og kommunikation.Læringsmiljøet er centralt for at forstå elevernes læringsresultaterog situation i skolen. Det er ikke kun undervisningen, der er central for læringsudbyttet, men også det klima eller miljø for læring som eksisterer på den enkelte skole. I læringsmiljøet finder vi værdier, holdninger, opfattelser og prioriteringer i skolen.Skolelederen kan betragtes som en bærer af skolens kultur og læringsmiljø og former gennem denne rolle de vigtige rammer, inden for hvilke skolen skal udvikle sig. Rummelighed i undervisningen og elevernes tilegnelse af faglig kunnen skal gå hånd i hånd. På vejen mod øget rummelighed er det en ledelsesmæssig udfordring for skolelederenat sikre balancen mellem rummelighed i undervisningen og elevernes faglige udvikling. Denne ledelsesmæssige udfordring giver antologiens bidragydere bud på ved at stille skarpt på læringsmiljø, specialundervisning, fælles læring og brud på myten om den sociale arv.Antologien indeholder bidrag fra Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Jens Andersen, Niels Egelund og Ole Hansen.Bogen er den første i en række temaer om implementering af LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse), www.lp-modellen.dk.

Vurdering for læring bør først og fremmest handle om, hvordan man som lærer kan forbedre og videreudvikle egen praksis ud fra de resultater, som vurderingen viser.Denne udgivelse præsenterer begrebet ”vurdering for læring” samt en række grundlæggende tilgange til at vurdere elevens faglige og sociale læring og udvikling. Der lægges både vægt på en overordnet forståelse af, hvordan vurdering kan forstås i skolen, og en mere detaljeret gennemgang af, hvordan en hensigtsmæssig vurderingspraksis kan gennemføres. Der lægges særlig vægt på de pædagogiske konsekvenser, lærere kan få fra en god vurderingspraksis.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Reduksjon i andel elever som mottar spesialundervisning. Af Thomas Nordahl.- Skoleudvikling og skoleledelse: Hvorfor og hvordan? Af Lars Qvortrup.- Gutters opplevelse av sin skolesituasjon - noe skolen kan påvirke? Af Ann Margareth Aasen.- Tidstypiske oppfatnings- og handlingskriser hos ungdommer. Af Thomas Ziehe.- Disponibel model til analyse og problemløsning - en undersøgelse i pædagogiske dagtilbud. Af Bent B. Andresen.- "Uddannelsespolitiske udfordringer" - man skal høre meget, før ørene falder af. Af Anders HingelTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Kvalitet i dagtilbudet - hva sier barna? Af Thomas Nordahl og Lars Qvortrup.- Gränseöverskridare i förskoleklassen - konstruktioner av kön i barns vardag. Af Ylva Odenbring.- Med alla barn i fokus - om förskolans roll i flerspråkiga barns språkutveckling. Af Ann-Katrin Svensson.- Kvalitet i dagtilbud - hvad ved vi? Af Torben Næsby.- Kommentar: Et indblik i forskningskortlægningen "Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen". Af Camillla Brørup Dyssegaard og Michael Søgaard LarsenTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Forskningsmæssigt belæg for brug af ny og nyttig videnDet er karakteristisk for den pædagogiske forskning i Danmark, at der hidtil har været relativt få ressourcer til at undersøge de faktorer, der påvirker elevernes adfærd og læring i grundskolen. Via litteraturstudier er det påvist, at lærernes faglighed, lærer-elevrelationer, klasseledelse og feedback på elevernes arbejde præger elevernes udbytte af undervisningen.Sådanne studier følges nu op af forskning i tilknytning til skoleomfattende arbejde med faktorer, der præger elevernes trivsel, adfærd og læring. Det sker med særligt henblik på aktiviteter baseret på LPmodellen for pædagogisk analyse og tiltagsudvikling.Den skoleomfattende indsats baseret på LP-modellen stimulerer en mentalitetsændring, som gør det muligt at tænke nyt om kendte problemer i skolens praksis og læringsmiljø. De deltagende lærere og pædagoger gør nærmere bestemt erfaringer med en systematisk fremgangsmåde, som er tilpasset udfordringer, som de identificerer. Deres indsats fører til øget opmærksomhed på miljøfaktorer, som de har mulighed for at gøre noget ved.LP-modellen er en "social model med vægt på at identificere og reducere eller helt fjerne faktorer, som skaber afstand mellem ønskede og faktiske situationer i undervisningen og skolens læringsmiljø.