Books by Thomas Thurah

Hvad tænker et menneske, som har taget et andet menneskes liv – om sit offer, om offerets efterladte, om straffens retfærdighed og om udsigten til at sone sin skyld og finde tilgivelse? I bogen SKYLDIG I DRAB fortæller 12 drabsdømte om at have slået ihjel og om at leve med drabet. De drabsdømte, som læseren møder i bogen, afsoner alle lange fængselsstraffe, fra ti år til forvaring og livstid, i Herstedvester Fængsel. Drabene, de er dømt for, repræsenterer tre af de mest almindelige drabstyper i Danmark: drab på nærtstående, drab begået i forbindelse med vold samt seksuelt betinget drab.SKYLDIG I DRAB følger de 12, fra de begik drabet, over mentalundersøgelsen og tiden i arrest til retssag, domfældelse og afsoning. Bogen fortæller de drabsdømtes historie, i deres perspektiv og med deres ord. Om sorg og skam. Om troen på Gud og om fortvivlelse. Om at have mareridt om drabet og om i fantasien at tale med den dræbte. Om at føle sorg over tabet af et menneske, man selv har slået ihjel. Om tomhed og glæde ved livet. Om en mulig og en umulig tilgivelse.

Thomas Thurah har denne gang sat de to jævnaldrende Anker Jørgensen og Bodil Udsen stævne til en lang samtale om det Danmark, som de har kendt og deltaget aktivt i – den ene som politiker, den anden som kunstner.

Anker Jørgensen, født 1922, blandt meget andet fhv. forbundsformand og statsminister, fortæller ud fra et foto fra et givent år om en begivenhed, en person eller en oplevelse, og kommer på denne indirekte vis til at skrive en form for stikordsagtige erindringer. Bogen, der går kronologisk frem, men ikke har hvert eneste årstal med, spænder over årene 1922-2008, og der er fotos af bl.a. familien, svømmepigerne, FDB, Stauning, Frits Clausen, PH, LO-kongressen, Knud Jespersen, John F. Kennedy, månelandingen, bilfrie søndage, Thomas Nielsen, Glistrup, Poul Hartling, Knud Heinesen, Auken og Nyrup, Gorbatjov og som det sidste Barack Obama. Nogle af 'billedteksterne' er kun på en halv snes linjer, andre er på flere sider, men de er alle udtryk for Anker Jørgensens personlige opfattelse og refleksion.

Fiktion - litteratur og didaktik på læreruddannelsen henvender sig til lærerstuderende i dansk og er skrevet med henblik på det modul, der under forskellige overskrifter på læreruddannelsesstederne beskæftiger sig med fiktionslitteratur. Også dansklærere i grundskolen kan hente inspiration og faglig opdatering i bogen.Fokus i bogen er først og fremmest på skolens mellemtrins- og udskolingsklasserne.Bogen dækker litteraturen som undervisningsfag bredt og giver i ti store kapitler en både praktisk og teoretisk indføring i:- fiktion og fiktionslitteratur- genrer og genrekoder- litterære metoder- tekstanalyse- litteraturdidaktik og -pædagogik- litteraturhistorie, klassikere og kanon- børnelitteratur- digital litteratur og intermedial litteraturdidaktik- skrivepædagogik, bl.a. creative writing- mundtlighed og litteratursamtaleBogen trækker på nyere relevant forskning, særligt inden for litteraturdidaktikken. Hvert kapitel rummer desuden:- teksteksempler fra både dansk og udenlandsk litteratur- analyse- og refleksionsøvelser- didaktisk inspiration i form af en lang række konkrete undervisningsforslag- didaktiske øvelser med afsæt i de didaktiske tilgange, som bogen introducerer tilOm forfatterenBogen er skrevet af lektor, mag.art. Thomas Thurah. Han har i mange år undervist på læreruddannelsen på Frederiksberg (i dag Københavns Professionshøjskole) og er forfatter til en række bøger om litteratur og om litteraturundervisning.

I 'Tanker om drabet' fortæller de drabsdømtes om deres syn på fængselsstraffen, dens retfærdighed og om, hvorfor og af hensyn til hvem de afsoner. Det gælder spørgsmål som:Var straffen, som jeg blev idømt for drabet, retfærdig? Og for hvis skyld afsoner jeg – for samfundets, for offerets eller for de pårørendes skyld? Andre vigtige – og meget svære – spørgsmål, som de drabsdømte prøver at finde svar på, lyder: Er det muligt ikke bare at afsone straffen, men også at sone forbrydelsen? Hvem kan tilgive mig, hvis nogen kan? Og bør jeg møde de pårørende til offeret for drabet, som jeg har begået?Ligesom i de øvrige episoder følger fremstillingen i denne del de drabsdømtes perspektiv.

I 'Fængslets indre virkelighed' fortæller de drabsdømte om livet i fængslet. De fortæller, hvordan oplevelsen af tid er en helt anden i fængslet end udenfor. Om deres egen og de andre indsattes forbrydelse. Og om savn, livsmening, gud og tro. Alt sammen i lyset af drabet.Fremstillingen følger de medvirkendes tanker og fortælling.

Denne sidste episode af Skyldig i drab handler om forfatterens egne besøg i fængslet og om de mere personlige grunde, han har til at skrive bogen. Den handler om drabet, både det drab, vi hører om i medierne eller ser i film og tv, og virkelighedens drab. Den sidste type drab har vi allerede hørt meget om i de foregående episoder.Episoden handler også om, hvordan drab er blevet straffet gennem tiderne, og om nogle af de vigtige begreber, som de drabsdømte har gjort sig tanker om i de tidligere episoder: skyld, skam, soning, livsmening, tilgivelse.Endelig skal vi høre om fængslet i almindelighed og særligt om Herstedvester Fængsel, hvor de medvirkende i bogen afsoner deres straf.Hvad er det for et sted?

Denne episode af 'Skyldig i drab' handler om de tankestrømme, som udspringer af drabet – i løbet af dagen eller i drømmene om natten. De hedder drabets landskaber eller tankelandskaber, fordi tankestrømmene tit har form af konkrete billeder og rum.Nogle af tankerne er uhyggelige som mareridt eller gyserfilm. Andre er lykkelige og varme og kan virke trøstende.De drabsdømte fortæller også om deres tanker om et liv uden drabet. For hvad nu hvis de ikke havde slået ihjel? De fortæller om følelser, som de på grund af drabet, de har begået, forbyder sig selv at have. Fx sorg og glæde. Og så fortæller de om deres tanker om, hvor den dræbte befinder sig lige nu og om at føre indre samtaler med ham eller hende.Endelig skal vi tage afsked med de drabsdømte. Det gør vi til sidst, hvor de fortæller om deres tanker om fremtiden.Også i denne del af bogen ligger perspektivet hos de medvirkende.

I 'Fra drabet til fængslet' følger vi de 12 drabsdømte, fra de har begået drabet over varetægtsfængslingen og retssagen til strafafsoningen i Herstedvester Fængsel. Det er en smertefuld og kaotisk tid præget af chokket over drabet og dyb uvished om fremtiden. Tre ting spiller en særlig vigtig rolle i denne del af historien: selvmordet, mentalundersøgelsen og mediernes dækning af drabet.I episoden her og i de følgende er virkeligheden beskrevet i de medvirkendes perspektiv.

En af historiens mest omfattende forandringer af Danmark fandt sted fra midten af tresserne og godt ti år frem. Det begyndte med et velstandsboom. Så fulgte gågader og supermarkeder og kæmpemæssige parcelhuskvarterer med eget indkøbscenter, svømmehal, boligblokke og flersporede skoler. Til sidst blev industrien anbragt, hvor der i gamle dage havde ligget en brugsforening, en kirke, en kro og to skæve huse. Så manglede bare ringvejen og de oplyste cykelstier. Og pornoens frigivelse og de venstreorienterede provoer og charterturismen og et par ting mere. Det er en historie om funktionsopdeling og om langt om længe at gøre tingene på en på én gang rationel og menneskelig måde. Det er derfor også en historie om optimisme, der ikke bare rakte til ændrede indkøbsvaner, nye pædagogiske metoder og fremsynede trafikløsninger, men helt ud i storpolitikken, hvad enten den hed EF eller den marxistiske verdensrevolution, og derfor også langt op i ideologiernes og nye religiøse bevægelsers himmel. Det siger samtidig noget om periodens modsætninger og revner, der ikke bare fandtes i det storpolitiske, men også snart dukkede op i det små - i form af ghettodannelser, landsbydød, butikslukninger, byggesjusk, vold, hærværk og almindelig kedsomhed. I Thomas Thurahs bog fortælles historien indefra. Dvs. ikke fra bevægelser og ideologier og storpolitiske sværdslag, men fra hans egen familie, især fra hans forældre, og fra en provinsby midt i Danmark. Det er historien om mennesker, der var præget af kristendommen, Anden Verdenskrig og kærlighed til fædrelandet, dvs. den gamle tid og dens værdier, men som ikke desto mindre længe så ud til at være kommet på den ny tids, moderniseringens, fremskridtets og vindernes side. Også hér fandtes imidlertid modsætningerne mellem en gammel og en ny tids værdier og mellem de bedste viljer og virkeligheden. Det skulle de og flere fra deres generation få at føle. Thomas Thurah fortæller nøgternt, med støtte i sine forældres breve, dagsbogoptegnelser, deres og sine egne erindringer, en personlig historie fra de store forandringers tid. Den begynder i årtierne før Anden Verdenskrig og med dydsiret kristendom og troen på fædrelandet og lange arbejdsdage og kulminerer med velstandsboom, store biler og lyse udsigter, men også med hustruvold, skilsmisser, ensomhed, druk, psykisk sygdom og selvmordsforsøg.

En nuanceret biografi om en af Danmarks mest populære statsministre. Bogen tegner et tæt og levende portræt af Anker Jørgensen gennem alle de dramatiske perioder i hans tid som statsminister og formand for Socialdemokratiet. Fra den overraskende udnævnelse i 1972, over Jordskredsvalget, oliekrisen og de store økonomiske forlig til sammenstødene med udenlandske statsoverhoveder, kampen om atomkraften og Christiania. Men også SV-regeringen, Ritzskandalen, afgrundsdebatten, fodnotepolitikken og de mislykkede forsøg på at genvinde regeringsmagten. Desuden giver bogen indblik i privatmennesket Anker Jørgensen, i reaktionerne på de politiske rutsjeture og i hans forhold til familien, herunder kampene, han måtte tage med sin ældste søn, der var aktiv på den yderste venstrefløj. Den store biografi er baseret på interview med de fleste nulevende ministre i Anker Jørgensens regeringer, medlemmer af folketingsgruppen, politiske modstandere, fagforeningsfolk, embedsmænd og Anker Jørgensens egen familie. Herudover trækker bogen på omfattende skriftlige kilder i form af ikke tidligere udgivne dagbogsoptegnelser, gruppemødereferater og Anker Jørgensens eget arkiv. Bogen er rig på overraskelser. Både om politikeren og privatmennesket Anker Jørgensen. Den skildrer også, hvor opslidende livet som toppolitiker er, og hvilke tragiske konsekvenser det fik for flere i og omkring Anker Jørgensens regeringer.

Set med en drengs øjne får vi en række historier fra en provinsby i 1960' og 70'erne: Der er byens fine kvarter med store villaer og forsømte hustruer, der er det socialt belastede område med rødder og udskud, der er entreprenante typer og småkårsfolk, der er hemmeligheder og løgne, skjulte krigsskatte og fascinerende nøgenbadning, småforbrydere og magnater, katolske søstre og en voldelig søndagsskolelærer. For læserens øjne rejses byen og dens skjulte og offentlige liv, så den fremstår som næsten én stor organisme. Nedenunder ligger fortællingen om alt det, der konstituerer en opvækst og kendetegner en drengs oplevelsesverden.

BENNY ANDERSEN OG POUL DISSING HAR GENNEM MERE END 40 ÅR DIGTET OG SUNGET SIG IND I DANSKERNES HJERTER. DET BEGYNDTE, DA BENNY SPURGTE POUL, OM HAN VILLE SYNGE NOGLE VISER OM EN HERRE VED NAVN SVANTE. De to har et helt usædvanligt menneskeligt og musikalsk venskab. Fælles for dem er en dyb kærlighed til musik, men også mange andre værdier binder de to sammen. Nok er Benny og Poul nationalskjalde, men de er også kunstnere i deres egen ret med klare holdninger til det, de laver. Benny og Poul fortæller her for første gang om deres lange liv med musikken, fra barndommens øvelser med klaver, trommer og trompet hjemme i dagligstuen til samarbejdet med symfoniorkestre på vores største scener. OM BOGEN"Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint tegner i samtalens form et underholdende og fascinerende portræt af de to store musikalske personligheder. En meget livsbekræftende og hyggelig samtalebog mellem to af dansk musiks store navne, der med egne ord aldrig rigtigt har kunnet placeres i bestemte genrer." - Bibliotekernes lektørudtalelse